Pizzasnegle

PizzasneglePå en af Signes og mine ture snakkede vi om, hvad hun godt kunne tænke sig helt generelt. Her var det første hun nævnte “pizzasnegle”.  Alene det var i sig selv nok til at det var tid til at bage pizzasnegle herhjemme. Foruden Signe, så er det faktisk også en ting som jeg godt kan finde på at købe, når jeg er sulten på farten. Det smager super godt og er nemt at håndtere.

Aftnen blev derfor brugt på noget søgen frem og tilbage på nettet og det blev til en udgave, der er tilpasset, hvordan jeg troede, det blev bedst for os. Det må siges at have ramt plet. Lene er helt pjattet med dem. Signe spiser dem også meget gerne og det gør jeg også. Der er ingen tvivl om at dette er blevet en fast del af de “snacks” ting, vi kan bage herhjemme i weekenden og i ferierne.

/Dann

Ingredienser – dej

  • 150 gram durummel
  • 350 gram hvedemel
  • 50 gram gær / 11 gram tørgær
  • 300 ml vand
  • 1 tsk salt
  • 2 spsk olie

Ingredienser – fyld

  • ½ løg
  • ½ peberfrugt
  • 100 gram revet ost (pizzatopping)
  • ½ tsk salt
  • ½ tsk peber
  • 140 gram tomatpure

Fremgangsmåde

  1.  Hæld vandet op i en skål
  2. Opløs gæren i vandet
  3. Bland olien i vandet
  4. Lad det stå i 5 minutter
  5. Bland de to typer mel samt saltet i dejen
  6. Rør det rundt til hele dejen er “våd”
  7. Lad dejen stå tildækket i 15 minutter
  8. Ælt dejen i ca. 3 minutter
  9. Form dejen til en kugle og kom den tilbage i skålen
  10. Lad dejen hæve tildækket i 30 minutter
  11. Kom dejen ud på en bordplade
  12. Rul dejen ud til et rektangel af ca. 50 x 30 i størrelse
  13. Lad dejen hvile tildækket i 10 minutter
  14. Mens dejen hæver, forberedes fyldet
  15. Skræl og hak løget fint
  16. Skyl og hak peberfrugten fint
  17. Smør tomatkoncentratet ud over hele pizzadejen, dog således at der er 3 cm “tomt” i toppen, når du kigger på den fra den længste side (her skal dejen være fri, så den kan bruges til at “lukke” sneglene)
  18. Drys med salt og peber ud over hele tomatkoncentraten
  19. Fordel løg og peberfrugten ud over hele tomatkoncentraten
  20. Drys med ost over hele området med fyld
  21. Rul nu pizzadejen sammen væk fra dig, når du ser på en af de længste sider
  22. Tryk lidt i enderne af “pølsen”, så den bliver lidt kortere
  23. Forbered et par bageplader med bagepapir
  24. Skær pølsen i skiver af ca. 2 cm  tykkelse (brug gerne en skarp kniv for ikke at trykke den for flad)
  25. Kom hver “skive” over på en af de forberedte bageplader
  26. Når alle skiverne ligger på bagepladerne kommes viskestykker over
  27. Sæt dem til at hæve i 30 minutter
  28. Varm ovnen op til 200 grader, imens pizzasneglene hæver
  29. Bag pizzasneglene midt i en forvarmet ovn på 200 grader i 20 minutter
  30. Lad dem køle af i mindst 5 minutter, inden de serveres
  31. Velbekomme!

Lignende indlæg

  • Hindbærsnitte

    Hindbærsnitter og trøfler var mine favoritkager, da jeg var barn – og er det faktisk stadig. Det var derfor nærliggende, at mine eksperimenter udi de søde sager skulle komme omkring hindbærsnitter. Efter en del søgen på nettet kom jeg frem til en kombination af mange opskrifter, som virker rigtig godt for mig. Resultat blev godt. Alle…

  • Rodfrugtsuppe

    Rodfrugter er en klassisk ingrediens i efteråret og om vinteren. Den kan bruges til et utal af ting. Her bliver den brugt til en dejlig cremet og smuk vintersuppe med rodfrugter. Suppen gør sig rigtig godt med ristet baconstykker drysset over og godt groft brød til. /Dann Ingredienser 1,5 kg rodfrugter 1 L vand 2…

  • Pølsebrød

    Pølser og brød er næsten altid et hit, og det bliver lidt sjovere, når det er med hjemmelavet brød. Det er dog en noget anden oplevelse end de brød, der købes i butikken, så det er ikke en direkte erstatning, men noget der kan gøres, når der skal gøres lidt ekstra ud af det. Ret…

  • Drømmekage

    At Signe er vild med kager og slik er nok ikke den store overraskelse for nogen. Derfor har jeg også i løbet af det seneste halve år bevæget mig ud i kagebagningens store kunst. Egentlig kan jeg meget bedre lide at bage og spise brød. Men med en datter og en kone, der er pjattet…

  • Chokoladekage

    Chokoladekage er og bliver en traditionel og god kage. Denne variant er super hurtig at lave og smager rigtig godt. Ingredienser – kagen 235 gram sukker 3 æg 1,5 dl mælk 300 gram hvedemel 2 tsk vanillesukker 2 spsk kakao pulver 2½ spsk bagepulver 150 gram smør 1 knivspids salt Ingredienser – glasuren 110 gram…