Bearnaise mayonnaise

Bearnaise mayonaiseHver gang vi laver bearnaise, så laver vi altid rigeligt essens. På den måde har vi en super god smagsgiver stående i køleskabet, som vi kan bruge til andre gode ting. For et års tid siden prøvede vi første gang at bruge det som starten til en mayonnaise. Lene var lidt skeptisk første gang hun smagte, men efter første smagsprøve var der ingen vej tilbage. Dette skulle vi gøre hver gang vi lavede bearnaise, og også gerne flere gange end det.

Siden er det blevet til mayonnaise med bearnaise smag mange flere gange, end vi kan tælle. Det er for længst blevet en fast del af vores madplan, da det er en kæmpe favorit for såvel Signe som Lene. At det også kun tager fem minutter at lave når først essensen ellers er klar, ja så er det en hurtig og nem dressing.

/Dann

Ingredienser

  • 1 spsk tørret estragon
  • 2 spsk hjemmelavet bearnaiseessens (mindre hvis det er købt) – se nedestående opskrift
  • 2 pasteuriseret æggeblommer
  • 250 ml. (solsikke) olie

Fremgangsmåde

  1. Lav eventuelt bearnaiseessesen (se nedenfor)
  2. Kom æggeblommerne op i en skål
  3. Hæld bearnaiseessensen op i skålen
  4. Pisk det hele godt sammen, indtil det begynder at blive luftigt
  5. Pisk nu forsigtigt ganske få dråber olie i skålen ad gangen
  6. Efterhånden som olien bliver optaget nemmere og nemmere så piskes olien i i en tynd stråle
  7. Når alt olien er pisket ned i skålen er det tid til at tilsætte den tørrede estragon
  8. Knus den tørrede estragon med hånden og drys den ned i skålen
  9. Pisk det godt sammen
  10. Mayonnaisen er nu klar
  11. Velbekomme!

Ingredienser – Bearnaiseessens

  • 3 skalotteløg
  • ½ dl og 3 spsk hvidvinseddike
  • 3/4 dl hvidvin
  • 1 spsk tørret estragon
  • ½ tsk salt
  • ½ tsk peber

Fremgangsmåde – Bearnaiseessens

  1. Skræl og hak løgene meget fint
  2. Kom hvidvinsesdikke, hvidvin, finthakket løg, salt, peber og estragon op i en lille kasserolle.
  3. Kog blandingen ind til lidt over halvdelen af væsken er væk på mellem (5/9) varme
  4. Brug en si til at hælde blandingen over i en beholder. På den måde er det kun væsken, der er tilbage. Væsken der er tilbage kaldes bearnaiseessens. Indholdet i sien kan kasseres (eller benyttes i mayonnaisen til at give endnu mere smag).
  5. Bearnaiseessesen er nu klar

Lignende indlæg

  • Surdejs hvedebrød

    Surdej har i flere år været brugt aktivt herhjemme til at bage forskellige slags brød. I løbet af det sidste 2 års tid har jeg eksperimenteret en del med at lave et hvedebrød med brug af surdej. Denne gang skulle brødet ikke være kompakt og mørkt som Blekkers Fuldkornsbrød, men det skulle i stedet være…

  • Ristede løg

    Egentlig bruger vi meget sjældent ristede løg, men for et stykke tid siden havde vi inviteret til en brunch, hvor vi havde behov for ristede løg. Det mest naturlige for mig var derfor at lave dem selv (jeg vil gerne prøve at lave det meste fra bunden). Det viste sig at være utrolig nemt. Siden…

  • Romesco sauce

    Romesco sauce er en glimrende dip eller smagsgiver i en burger eller lignende. Dens klassiske smag af røget peberfrugt er ikke til at tage fejl af. Dertil kan metoden jo varieres i det uendelige til at lave alle mulige smagskombinationer. Det er både nemt og hurtigt at lave, og så smager det godt. Kan klart…

  • Baguette

    Jeg er vild med baguettes. Det er den bedste form for flutes, jeg kender. Noget af det bedste ved at være i Frankrig er muligheden for at få en friskbagt baguette. Hjemme i vores køkken har jeg prøvet et utal af forskellige opskrifter med et utal af variationer for at ramme rigtigt. Helt rigtigt kan…

  • Hjemmelavet franskbrød

    Både Lene og jeg er rigtig glade for hjemmebagt franskbrød. Til en lille hyggestund er der ikke meget bedre end hjemmebagt franskbrød med smør, ost eller ligende. Derfor lavede jeg dejen til det i mandags og vi spiste det tirsdag aften. Hyggeligt. Jeg har allerede lovet Lene, at hun også får det i morgen. Vi…