Spagetti bolognese

Spaghetti bolognesePasta med kødsauce er en populær spise, når Signe er til børnefødselsdag med børnehaven. Det har jeg gået og tænkt over lidt tid. Vi har nemlig aldrig lavet en klassisk spagetti med kødsauce herhjemme. Da Signe flere gange har givet udtryk for, at hun godt kan lide det, så var det noget jeg måtte gøre noget ved .Derfor gik jagten ind på en klassisk spagetti bolognese.

Det viste sig hurtigt, at det slet ikke var en klassisk ret. En ragù alla bolognese skal nemlig slet ikke serveres med spagetti, men i stedet med enten fettuccine eller tagliatelle. Min version er dog med klassisk spagetti, selvom der helt sikkert er et brud på de italienske traditioner.

Efter en del søgning på nettet fandt, jeg frem til en opskrift, der hævder at være den klassiske udgave. Den opskrift er fra Accademia Italiana della Cucina. Opskriften blev tilpasset lidt og er nu endt i en opskrift på spagetti bolognese, som vi bruger herhjemme.

Det er desværre ikke en hverdags ret,  da den skal simre i mindst fire timer. Til gengæld er det en nem simreret, da der ikke skal gøres noget, når først retten sættes til at simre.

Smagen er super god. Den er meget mere intens og fyldig end det, vi kalder “Pasta med kødsauce” herhjemme. Den store test er naturligvis, hvad en inkarneret spiser af pasta med kødsauce siger til min version. Her kan jeg heldigvis berette, at Signe synes det smager fantastisk. Hun spiste meget mere, end den portion hun fik. Lene (og jeg) deler hendes opfattelse. Det er helt sikkert en fast del af vores madplan fremover.

/Dann

Ingredienser

  • 1 løg (100 gram når det er hakket)
  • 1 stængel fra et bladselleri (60 gram når den er hakket)
  • 1 stor gulerod (80 gram når den er hakket)
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk (oliven)olie
  • 3 skiver bacon
  • 300 gram hakket oksekød
  • 140 gram (1 ds) tomatpure
  • 2 dl rødvin
  • 2 dl mælk
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk peber
  • Eventuelt parmesan ost

Fremgangsmåde

  1. Skræl og hak løget
  2. Skræl og hak guleroden fint
  3. Skær enderne af stænglen af bladselleri og hak den fint
  4. Skræl og hak hvidløget
  5. Skær baconskiverne i små stykker
  6. Varm en pande op til høj varme (8/9)
  7. Svits kødet på panden til det er brunet (tager ca. 4-5 minutter)
  8. Stil panden til side
  9. Varm en stor gryde op til mellem (4½/9) varme
  10. Kom olien op i gryden
  11. Tilsæt løg, gulerod, selleri
  12. Lad det svitse under omrøring i ca. 3 minutter
  13. Tilsæt bacon og hvidløg til gryden og lad det stege med under omrøring i ca. 3 minutter
  14. Bland tomatpure i gryden og rør rundt. Sørg for at tomatpuren bliver “brændt” af
  15. Hæld oksekød og eventuel væske fra panden ned i gryden
  16. Rør godt rundt og lad det stege i ca. 2 minutter
  17. Skru ned på lav (3/9) varme
  18. Hæld rødvinen i gryden og rør godt rundt
  19. Rør løbende rundt indtil rødvinen er næsten absorberet
  20. Bland mælken i gryden og rør godt rundt
  21. Bland salt og peber i gryden
  22. Rør løbende rundt indtil en del af mælken er absorberet
  23. Skru ned på lav (1½/9) varme
  24. Kom låg på gryden og lad den simre i mindst 3 timer, men gerne meget mere. Rør gerne i det hver halve time.
  25. Når saucen er færdig, skal den blandes med pastaen, inden den kommes i tallerkener og serveres.
  26. Server eventuelt med friskrevet parmesan på toppen
  27. Velbekomme!

Lignende indlæg

  • Softice

    Det er ret sjældent, at vi laver desserter herhjemme. En som vi dog laver fra tid til anden, og som jeg har lavet de sidste 10 års tid, er softice. Det er en utrolig lækker dessert og det er faktisk noget af det nemmeste overhovedet at lave. Det tager 7 minutter at lave, hvis man…

  • Hjemmelavet burger

    Efter lidt snakken frem og tilbage blev vi enige om, at Signe godt kunne spise en hjemmelavet burger. Derfor skulle vi i torsdags have en rigtig hjemmelavet burger. Det skulle gå relativt stærkt, så det blev noget helt basalt fyld (her kan man være meget mere kreativ, end vi har været) og uden kartofler som…

  • Grov sennep

    Sennep er en ingrediens som jeg først i løbet af de sidste år har fået øjnene op for. Indtil da har jeg brugt sennep som tilbehør til mad på samme måde som en sovs. Men siden jeg første gang lavede vindaloo-pasta, har jeg brugt sennep til en del ting. Derfor måtte det også være tid…

  • Kalvefond (mørk)

    Fond er en basisingrediens i alle køkkener. Vi vil gerne lave vores egen, så vi er helt sikre på ingredienserne og smagen. Det er heldigvis nemt at lave. Det tager en del tid, men det kan fryses, så der altid er fond ved hånden i køkkenet. /Dann Ingredienser 750 gram kalveben 2 fed hvidløg 160…

  • Naanbrød

    Jeg har længe haft lyst til at bage nogle Naanbrød, men jeg har ikke haft held til at finde en opskrift, jeg syntes var helt rigtig. Efter en del forsøg har jeg dog ramt en opskrift, som jeg synes er lige, som den skal være. Familien har været glad for de mange forsøg, da de…