Syltet ingefær

Opskriften kan varieres ved tilsætning af smagsgivere i eddiken/glasset.

⏱️ Tidsforbrug: 1 dag👤 Udbytte: 80 g✍️ Forfatter: Dann Bleeker Pedersen

Ingredienser

  • 80 g ingefær
  • 1½ dl sukker
  • 1½ dl eddike

Udstyr

  • Mandolinjern
  • Glas med låg (jeg bruger Weck)

Fremgangsmåde

  1. Skræl ingefæren (tip: brug en teske)
  2. Kør ingefæren til tynde skiver på mandolinjernet (jeg bruger 0,75 mm)
  3. Kom ingefæren op i glasset
  4. Kom eddike og sukker op i en gryde
  5. Varm gryden op til det koger og sukkeret er opløst
  6. Hæld eddikeblandingen over ingefæren til det dækker
  7. Ingefæren “popper op” til toppen af væsken. Det er helt OK, det falder ned, når det står lidt
  8. Kom låg på
  9. Sæt i køleskabet i et døgns tid
  10. Den syltede ingefær er nu klar til at blive brugt
  11. Velbekomme!