Ribsgele

Hjemmelavet ribsgele er mest for sjov og så fordi, vi har ribs i haven. Var det ikke tilfældet, ja så ville vi helt ærligt bare købe det på glas.
⏱️ Tidsforbrug: 1 dag👤 Udbytte: 3 glas a 290 ml✍️ Forfatter: Dann Bleeker Pedersen
Ingredienser
- Atamon
- 1000 g ribs
- 400 g vand
- Sukker (mængden afhænger af hvor meget saft der laves. Typisk ca. 500 gram.)
Udstyr
- Glas til at gemme gelen i (vi bruger Weckglas)
Fremgangsmåde
- Vask ribsene i vand
- Kom ribsene op i en gryde
- Tilsæt vandet i en gryde
- Lad dem koge under låg i 20 minutter
- Hæld nu saften over i en anden gryde gennem en fin si, så det kun er væsken, der kommer over
- Vej saften. For hvert 100 gram saft skal der bruges 75 gram sukker
- Tilsæt sukkeret og rør godt rundt
- Kog væsken og få den til at simre ved mellem (5/9) varme i 40 minutter
- Skold glassene og lågene, som gelen skal gemmes i, med kogende vand (lad dem eventuelt være nedsunket i kogende vand et stykke tid
- Rens glassene med lidt atamon. Det er super vigtigt, de er sterile
- Kom nu saften fra gryden over i glassene
- Kom hurtigt låg på og få det forseglet
- Køl geleen ned (gerne i køleskabet)
- Hvis det er glas, der laver undertryk, kan de dagen efter gemmes på et mørkt og køligt sted (behøver ikke være køleskabet. De holder sig i ca. 6 måneder
- Ribsgeléen er nu klar til at blive gemt
- Velbekomme!