Julebørnekager

Disse kager er sjove at lave, da vi bruger forme og laver juletræer, julemænd, engle, hjerter og hvad vi nu ellers kan finde på. Man kan putte glasur på, men det er ikke nødvendigt, for kagerne smager godt som de er. Det kan dog se lidt pænere ud.

⏱️ Tidsforbrug: 1 t 30 min✍️ Forfatter: Dann Bleeker Pedersen

Ingredienser

  • 550 gram hvedemel
  • 160 gram brun farin
  • 1½ dl mørk sirup
  • 150 gram margarine
  • 1 tsk stødt ingefær
  • 1½ spsk stødt kanel
  • ½ tsk stødt nelliker
  • 2 tsk natron
  • 1 æg

Fremgangsmåde

  1. Kom sirup, margarine og brun farin op i en kasserolle
  2. Smelt det hele sammen til det får en ensartet konsistens
  3. Bland natron, ingefær, kanel og nellike i blandingen
  4. Stil kasserollen til side og lad den køle ned til under 45 grader (den skal kunne håndteres med hænderne og et æg må ikke stivne i den)
  5. Kom nu dejen over i en skål
  6. Slå ægget ud i skålen og tilsæt melet
  7. Ælt nu dejen sammen i ca. 5 minutter
  8. Stil dejen i køleskabet i mindst 2 timer, men gerne mere (eventuelt helt til næste dag)
  9. Rul dejen ud og skær så figurer ud af dejen – enten med en kniv eller med forme
  10. Kom de enkelte småkager på en bageplade med bagepapir
  11. Bag hver bageplade i en forvarmet ovn på 200 grader i ca. 9 minutter, til de ser færdige ud
  12. Lad småkagerne afkøle på en bagerist, inden de spises eller kommes i kagedåsen
  13. Velbekomme!