Fladbrøds chips med grahamsmel

Kan bruges som tilbehør til alt, hvad man kan finde på. Det er sprødt og smager af fuldkorn. Kan bruges i stedet for chips til dip eller humus. Eller de kan bare spises uden noget, hvis man spørger Signe. En ulempe er dog, at de skal spises samme dag, da de ellers bliver kedelige.

⏱️ Tidsforbrug: 40 min👤 Udbytte: 72 stykker (12 runde brød)✍️ Forfatter: Dann Bleeker Pedersen

Denne opskrift stod i bogens 'Droppede opskrifter'-kapitel.

Ingredienser

  • 350 gram grahamsmel
  • ½ tsk salt
  • 5 spsk olie
  • 3 dl vand

Fremgangsmåde

  1. Bland mel og salt i en skål
  2. Bland olien og vandet i skålen
  3. Ælt dejen godt i 3-5 minutter
  4. Stil dejen til at hvile i 30 minutter
  5. Del dejen i 12 stykker
  6. Form hver del af dejen til en kugle
  7. Sæt kuglerne til at hvile i 10 minutter
  8. Rul en kugle ud til en flad pandekage
  9. Bag brødet på en tør pande ved middel høj (6/9) varme i 45-60 sekunder pr. side til det tager farve
  10. Tag brødet fra panden og placer det på et skærebræt
  11. Skær “chips” ud af pandekagen på samme måde som der skæres stykker af en lagkage
  12. Gentag skridt 8 til 11 for hver dejkugle
  13. Lad dem køle af i mindst 1 minut
  14. Kan serveres straks. Bemærk at de skal spises samme dag som de bliver lavet, da de ellers bliver “bløde”.
  15. Velbekomme!