Brunsviger

Det er sjældent, at der bliver bagt kage herhjemme, men denne havde Dann lyst til at bage. Signe var begejstret og var med til at bage og spise af den sammen med nogle af vores naboer, da der kom en hel bradepande kage ud af det.

Ingredienser

  • 50 gram (frisk) gær /11 gram tørgær
  • 50 gram sukker
  • 75 gram smør
  • 3 gram salt (½ tsk)
  • 300 ml mælk
  • 1 æg
  • 600 gram hvedemel
  • 150 gram smør
  • 300 gram brun farin

Fremgangsmåde

  1. Kom mælk, salt, sukker og smør op i en kasserolle
  2. Varm kasserollen op, så smørret smelter
  3. Lad kasserollen køle af til indholdet bliver lunkent
  4. Opløs gæret i kasserollen og rør rundt til det bliver helt opløst
  5. Hæld indholdet af kasserollen op i en skål
  6. Slå ægget ud i skålen og pisk det ind i væsken
  7. Hæld melet op i skålen
  8. Ælt melet ind i væsken til det bliver en smidig dej. Det tager ca. 5 minutter
  9. Lad dejen hæve under dække i en time
  10. Forbered en bageplade med et bagepapir
  11. Rul dejen ud til en firkant så den passer på bagepladen
  12. Kom dejen op på bagepladen og “stræk” den ud til kanterne
  13. Lad dejen hæve under dække i 40 minutter
  14. Kom 150 gram smør og brun farin op i en kasserolle (brug eventuelt mere, hvis den skal være rigtig “snasket”)
  15. Smelt smørret og den brune farin i kasserollen
  16. Med alle fingrene laves der huller ned i dejen på samme måde som med et focaccia brød
  17. Hæld glasuren ud over kagen og spred den godt ud
  18. Lav huller med en gaffel ned i dejen mange steder
  19. Bag kagen i en forvarmet ovn på 200 grader i 20 minutter
  20. Lad kagen køle af i 15 minutter inden den spises
  21. Velbekomme!