Amerikanske pandekager

Pandekager er jo en del, af en god brunch og selvfølgelig skal de så være hjemmelavede. Disse er tykke og fyldige og rigtig gode. De er heldigvis ikke besværlige at lave. De er populære hos personer i alle aldre. Serveres med ahornsirup, flormelis og evt. marmelade.
⏱️ Tidsforbrug: 40 min👤 Udbytte: 12 stk✍️ Forfatter: Dann Bleeker Pedersen
Ingredienser
- 50 gram smør
- 350 gram mel
- 1 tsk salt
- 2½ tsk sukker
- 7 tsk bagepulver – evt. mindre
- 3 æg
- 4 dl mælk
- Fedtstof til at stege i (jeg brugte en flydende oliemargarine)
Fremgangsmåde
- Smelt smørret i en gryde
- Bland de tørre ingredienser i en skål
- Med en elpisker blandes de tørre ingredienser med mælk og æg til de samles
- Pisk nu den smeltede smør i
- Varm en pande op på mellem varme (5/9) og kom lidt fedtstof på
- Med en stor ske tages nu lidt af dejen op på panden og hældes ud, så der laves pandekager på ca. 15 cm i diameter – der kan være to på samme tid på vores pande
- De bages på den ene side, indtil de begynder at være faste
- Herefter vendes de og bages i nogle minutter på den anden side
- Vend dem en sidste gang i et minuts tid
- Gentag trin 6-9 indtil der ikke er mere dej
- Pandekagerne serveres nu i en stak på bordet
- Velbekomme!