Kanelkage

KanelkageDet er ikke så tit, at vi bager kager herhjemme. Det skyldes primært, at jeg meget hellere vil spise noget godt brød. Men der er undtagelser. Både når det kommer til hvilke kager, vi gerne vil spise og ikke mindst også til, at Signe gerne vil have kage engang imellem. Derfor sker det også rimeligt regelmæssigt, at der bliver lavet kage i ovnen.

Den seneste kage, der kom ud af ovnen, var en kanalkage. Faktisk var det Lene, der startede med at lave den, men efter jeg havde smagt den første gang, var jeg helt sikker på, at jeg måtte lære at lave den også. Som sagt så gjort, og nu er det blevet til en fast del af menukortet, når vi snakker om, hvilken kage der skal bages.

Kanelkagen er hurtig at lave, smager godt og kan holde sig fint i køleskabet. En perfekt kombination til os.

/Dann

Ingredienser – kagen

  • 600 gram hvedemel
  • 500 gram sukker
  • 700 ml kærnemælk
  • 2 tsk natron
  • 175 gram smør
  • 25 gram stødt kanel

Ingredienser – glasuren

  • 175 gram smør
  • 350 gram flormelis
  • 3 spsk kakao pulver
  • 2 past æggeblommer

Fremgangsmåde

  1. Bland hvedemel, sukker, natron og kanel i en skål
  2. Smelt smøret til dejen
  3. Bland kærnemælk og det smeltede smør i skålen med de tørre ingredienser
  4. Rør godt rundt til dejen har en ens konsistens
  5. Kom et bagepapir ned i en bradepande på 35×25 cm
  6. Hæld dejen ned på bagepapiret i bradepanden
  7. Bag kagen i ca. 60 minutter i en forvarmet ovn på 200 grader. Check løbende ved at stikke en pind ind i kagen. Hvis dejen hænger fast er den ikke færdig.
  8. Tag kagen ud af ovnen og lad den køle helt af i bradepanden
  9. Smelt smørret til glasuren i en kasserolle
  10. Fjern kasserollen fra varmen
  11. Rør flormelis, kakao og æggeblommer i kasserollen under kraftig omrøring
  12. Smør nu glasuren ud over kagen
  13. Lad glasuren størkne
  14. Kagen er nu klar til servering
  15. Velbekomme!

Lignende indlæg

  • Citronfromage

    Citronfromage er en enkel, klassisk og alligevel super velsmagende dessert. På trods af det er det først i løbet af de sidste 18 måneder, at vi er begyndt at lave det herhjemme. Det er blevet til en spise, som Lene rigtig godt kan lide (specielt med flødeskum), og som vi alle er enige om står…

  • Bleekers fuldkornsbrød

    I slutningen af sidste år fik jeg startet min første surdej baseret på rugmel. Den er siden blevet passet og plejet, så den kan bage rugbrød til os en gang om ugen. Sideløbende hermed har jeg også startet en surdej på grahamsmel. Den er desværre “død” for mig, mens vi var på ferie i Rom,…

  • Rundstykker

    Hjemmelavede rundstykker har længe stået på listen over ting, jeg gerne ville prøve at lave. I påsken skulle det være, så den sidste dag i påsken blev det til hjemmelavede rundstykker hos vores lille familie. De smagte helt som de skulle, og faldt heldigvis i god jord hos såvel Signe som Lene. Der er allerede…

  • Syltede agurkekugler

    Syltede agurker er et godt supplement til næsten alle hovedretter. De giver et lille ekstra skud syrlighed til en ret. Her er de serveret på en sjov måde, der giver dem et dekorativt element på tallerkenen. Bestemt værd at forsøge, og også lidt sjove at spise. /dann Ingredienser 2 stk. agurker 2 dl eddike 2…

  • Brændte mandler

    Brændte mandler er en tradition omkring juletid. Det “skyder” op med små boder med brændte mandler på gader og stræder. Heldigvis er det relativt nemt at lave selv, og det kan (på samme måde som saltmandler) varieres i det uendelige med forskellige smagsstoffer. De er relativt hurtige at lave, og smager godt. Altid et hit…

  • Cacio e pepe

    En fantastisk god og simpel ret, jeg første gang fik lavet for mig på en restaurant i Toscana. Først derefter havde jeg for alvor smagt den rigtigt, og jagten gik ind på at få den lavet selv. Efter en del forsøg, så er det lykkedes at få samlet en super god ret, der varmt kan…