Saltede citroner

Saltede citroner

Da jeg første gang stødte på marokkansk mad var det tydeligt, at de meget ofte brugte citroner syltet med salt. Det virkede på mig som en ret mærkelig ingrediens, men det skulle da prøves. Ikke mindst skulle det prøves, om det gjorde en stor forskel for de forskellige varianter af tangine, vi laver herhjemme. Heldigvis er citronerne super nemme at lave, selvom der er næsten ulideligt meget ventetid forbundet med at de skal “blive klar”. De skal nemlig stå og vente i 3-4 måneder, inden de skal bruges.

Resultatet synes jeg er super godt. Det er en hurtig og nem måde at tilsætte såvel salt som citronsmag til en ret. Jeg bruger det på samme måde som jeg ville med citronskal og salt. Når de skal bruges, så tages de op af sylteglasset og frugtkødet fjernes. Det er kun skallen, der skal bruges. Skallen skæres i meget små stykker, og de bruges som krydderi i alt fra cous cous, salater, gryderetter, marinader og risotto.

Første gang jeg brugte citronerne i en tangine, brugte jeg en halv citron, da jeg tænkte, at jeg normalt ville have taget næsten en hel citrons skal og revet den. Det viste sig dog hurtigt, at det var alt for kraftigt i smagen. Lene kunne næsten ikke spise maden. Siden har jeg brugt meget mindre – under 1 tsk hakket citron og det smager rigtig godt. Det har Lene ikke bemærket negativt, når det har været i.

Når jeg laver saltede citroner, laver jeg dem helt “plain”. Det er dog super nemt at krydre dem så smagen bliver endnu mere aromatisk. De kan eksempelvis krydres med kanelstange, laurbærblade, korianderfrø, peberkorn og allehånde.

Alt i alt er det et super godt krydderi at  bruge til madlavningen, men det er også lidt bøvlet a lave. Jeg tror, jeg vil prøve at have dem stående tit, men hvis jeg ikke lige har dem, kan der sagtens kompenceser med en “normal” citron samt salt direkte i retten.

/Dann

Ingredienser

  •  Citroner (økologiske) – jeg brugte 12 citroner til et sylteglas med 1 liter
  • 1 spsk (groft) salt pr. citron

Fremgangsmåde

  1. Skyl et sylteglas med kogende vand, så det bliver sterilt
  2. Skyl og skrub citronerne grundigt
  3. Stil en citron på “højkant” og skær ned til ca. 2 cm fra bunden to gange, så der dannes et kryds
  4. Åbn citronen op der, hvor den er skåret og hold den ind over sylteglasset
  5. Drys 1 spsk salt ind i midten af citronen og luk den sammen igen. Kom citronen ned i glasset og mas den godt ned
  6. Gentag skridt 3-5 indtil glasset er fuldt
  7. Mas rigtig godt på citronerne, så du er sikker på, at der ikke kan være flere
  8. Pres væsken fra et par citroner og hæld dem ud over, så saften næsten dækker
  9. Tilsæt eventuelt krydderier her, hvis de bruges
  10. Stil glasset til side til dagen efter
  11. Tilsæt nu flere citroner jf. ovenfor indtil glasset igen er helt fyldt (citronerne falder lidt sammen i løbet af det sidste døgn)
  12. Vent til dagen efter og gentag skridt 11
  13. Saltet trækker saft ud af citronerne, så de burde dække sig selv med saft – eventuelt hvis de presses ned. Hvis saften ikke dækker citronerne, så pres et par citroner og kom saften ud over
  14. Luk nu glasset og stil det i køleskabet i 3-4 måneder
  15. Citronerne er nu færdige og kan bruges til madlavning.
  16. Velbekomme!

Lignende indlæg

  • Syltet ingefær

    Syltet ingefær er mest kendt til brug ved Sushi, men det er en rigtig spændende frisk smag der kan bruges enten I eller som tilbehør til mange retter. Den er også nem at farve ved at tilsætte lidt eks. rødbedde eller lignende. Opskriften kan varieres ved tilsætelse af smagsgivere i eddiken/glasset. /Dann Ingredienser 80g ingefær…

  • Vingummi

    Vingummi med lige den form og smag, du gerne selv vil have. Det er sjovt at lave med børn, selvom tiden de skal tørre er lang. Også ret perfekt til at lave en alternativ smag af vingummi til en anretning på en tallerken. Ingredienserne kan være svære lidt at købe i et supermarked, men de…

  • Tomatsuppe med nudler

    Lene har altid været ret glad for tomatsuppe. Derfor laver vi fra tid til anden noget tomatsuppe, som vi spiser med nudler. Vi plejer at købe noget fra Knorr, som vi så pifter lidt op. Sidste gang vi gjorde det blev jeg enig med mig selv om, at det da ikke kunne være så svært…

  • Gazpacho med croutoner

    Det kan virke lidt mærkeligt at lave en kold suppe, der delvist er baseret på agurk, men det smager overraskende godt. En perfekt forret på en varm sommerdag. Kan også bruges som let frokost da den mætter rigtig godt – specielt når den servers med croutoner. Lene var ikke vild med tanken om kold suppe,…

  • Cannelloni

    Det var ved at være lidt tid siden, at pastamaskinen havde været ude af skabet. Derfor besluttede vi os for, at der skulle prøve noget nyt her i weekenden. Det skulle være pasta tilberedt i ovnen. Det skulle være cannelloni. Heldigvis er der ikke langt fra tanke til madlavning, så vi fik købt det nødvendige…

  • Champagne granite

    Champagnegranite er en fantastisk opfrisker mellem retter eller en lille før dessert. Det er overdådigt og dyrt, men smager altså fantastisk. Vi laver den fra tid til anden som overgang mellem retter når det er det store arsenal der skal findes frem. /Dann Ingredienser 7 dl champagne 3 dl vand 200 g sukker 1 stk….