Kylling i kokossauce med chili, koriander og peanutsmør

Kylling i kokossauce med chili, koriander og peanutsmørLene er helt pjattet med satay. Jeg er endnu ikke helt nået til at afprøve den ret herhjemme, men som en form for opvarmning, har jeg eksperimenteret lidt med peanutbutter og kokosmælk. De eksperimenter har ledt til denne opskrift med kyllingbryst, kokosmælk, chili og meget andet godt. Retten er utrolig simpel at lave og så kan en del af den endda laves i forvejen, så det går endnu hurtigere.

Signe kan godt lide retten og Lene er helt pjattet med den. Det er helt sikkert en fast del af vores madplanlægning fremadrettet.

/Dann

Ingredienser

  • 3 cm stykke frisk ingefær på størrelse med en tommelfinger
  • 1 frisk rød chili
  • 2 fed hvidløg
  • ½ tsk gurkemeje
  • 1½ spsk vand
  • ½ terning hønsebouillon
  • Et bundt koriander (kan erstattes af 1 tsk stødt koriander)
  • 2 kyllingbryster
  • 2 store spsk peanutbutter
  • 1 knivspids stødt sort peber
  • 1 tsk salt
  • 1 spsk olie
  • 1 ds (400 ml) kokosmælk

Fremgangsmåde

  1. Skræl ingefæren og hak den fint
  2. Skyl og hak chilien fint
  3. Skærl og hak hvidløget fint
  4. Vask den friske koriander og skær den i mindre stykker
  5. Kom ingefær, chili, hvidløg, gurkemeje, halvdelen af korianderen, salt, peber og vandet op i en minihakker
  6. Blend blandingen indtil den får en passende konsistens (den behøver ikke blive helt “blød”)
  7. Stil nu krydderblandingen til side (eventuelt i køleskabet til dagen efter)
  8. Skær kyllingbrysterne ud i stykker af ca. 2×2 cm
  9. Varm en pande op til middelvarme (6/9)
  10. Kom olien på panden
  11. Steg kyllingstykkerne på panden i 2. 3 minutter
  12. Tilsæt krydderblandingen på panden og rør godt rundt
  13. Efter et par minutter tilsættes peanutbutter, og der røres godt rundt
  14. Tilsæt bouillonterningen ved at smuldre den over panden
  15. Hæld kokosmælken på panden
  16. Lad det simre i 20 minutter ved lav varme (2½/9)
  17. Bland den friske koriander i retten (hvis der bruges stødt koriander springes dette skridt over)
  18. Retten er nu klar til servering
  19. Velbekomme!

Lignende indlæg

  • Surdejs hvedebrød

    Surdej har i flere år været brugt aktivt herhjemme til at bage forskellige slags brød. I løbet af det sidste 2 års tid har jeg eksperimenteret en del med at lave et hvedebrød med brug af surdej. Denne gang skulle brødet ikke være kompakt og mørkt som Blekkers Fuldkornsbrød, men det skulle i stedet være…

  • Kylling og korn serveret med karrymayonaise

    Engang imellem skal der eksperimenteres lidt med aftensmaden. Et af resultaterne heraf er en ret jeg kalder kylling og korn. Korn er et udtryk for kæmpe durum (også kaldet Kamut) kerner udblødt i tomat og hvidvinseddike der efterfølgende koges. Kylling er i dette tilfælde kyllingebryster u. ben, der er marineret i citron, vaniljesukker og rosmarin….

  • Kylingebryst sous vide

    Kyllingebryst lavet sous vide giver en helt anderledes smag end når en kylling steges. Den er saftig og velsmagende. Det er helt klart min foretrukne måde at lave hele kylling på. Der er mange måder at lave kyllingen på. Temperaturen og varigheden af opvarmningen betyder meget for konsistensen. Her er angivet vores foretrukne. Skal den…

  • Kryddersmør (hvidløg)

    Kryddersmør er et fantastisk tilbehør til en god bøf, til bagte kartofler eller som substitut for sovs ved varme retter. Herhjemme er favoritten en variation med hvidløgssmør. Det er den variation, som vi alle er enige om smager rigtig godt. Det er super nemt at lave, kan laves i forvejen og er hurtigt at tage…

  • Steg (intervalstegning)

    Oksesteg er en klassikker, når der skal laves oksekød til flere end der kan være bøffer på en pande. Det er nemt at lave, smager fantastisk og kræver ikke meget. Intervalstegningen holder temperaturen i købet relativt lav gennem et længere stykke tid og minder derfor lidt om sous vide uden at være det. Dertil er…