Månedsarkiv: januar 2015

Curd rice med agurk og gulerod

Curd rice med agurk og gulerodRis bruges ofte hjemme hos os, men for et stykke tid siden så jeg en opskrift, der kombinerede grøntsager og yoghurt i en ret. Det virkede rigtig spændende og mindede om noget, jeg engang havde fået på en restaurant. Det var derfor noget, der hurtigt blev prøvet, og efter et par forsøg med ingredienser og krydderier er det endt med en super god ret, der kan bruges som enten tilbehør, frokost eller en let aftensmad.

Retten er nem at lave, smager godt og er allerede blevet en del af vores madplanlægning herhjemme.

/Dann

Ingredienser

  • 1 gulerod
  • ½ agurk
  • 4 cm frisk ingefær
  • 1 tsk salt
  • ½ tsk stødt peber
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • 1 tsk gule sennepsfrø
  • 300 gram (3 dl) yoghurt
  • 1 tsk limesaft
  • 2½ dl vand
  • 1½ dl ris
  • 1 tsk salt

Fremgangsmåde

  1. Varm en gryde op med 2½ dl vand under låg
  2. Tilsæt salt og ris i vandet, når det koger
  3. Sæt gryden under låg på lav (2½/9) varme i 12 minutter
  4. Sluk for varmen og lad gryden køle af (tager ca. 30 min)
  5. Skræl og riv guleroden ned i en skål
  6. Vask og riv agurken ned i skålen
  7. Skræl og riv ingefæren ned i skålen
  8. Varm en pande op til mellem varme
  9. Rist sennepsfrøene i 2 minutter
  10. Bland sennepsfrø, spidskommen, salt, yoghurt og limesaft i skålen
  11. Rør godt rundt
  12. Når risene har fået stuetemperatur, skal det hele blandes sammen
  13. Retten er nu færdig
  14. Velbekomme!