Hjemmelavet franskbrød

Franskbrød #1

Både Lene og jeg er rigtig glade for hjemmebagt franskbrød. Til en lille hyggestund er der ikke meget bedre end hjemmebagt franskbrød med smør, ost eller ligende. Derfor lavede jeg dejen til det i mandags og vi spiste det tirsdag aften. Hyggeligt. Jeg har allerede lovet Lene, at hun også får det i morgen.

Vi spiser gerne et par skiver sammen og går så ellers og nipper af det resten af aftnen. Der er også altid brød til de næste par dage, hvis man bare gemmer det i en lukket pose, så det ikke bliver for tørt.

Laves dejen dagen før det skal bruges, er det super hurtigt at få varmt friskbagt franskbrød. Alt i alt tager det 20-30 minutter at lave dejen og 45 minutter at bage den.

/Dann

Ingredienser (til ét måltid til 4 personer)

  • 6 dl mælk (ikke sødmælk)
  • 50 gram gær
  • 3-4 spsk olie
  • 2 tsk salt
  • 2 tsk sukker
  • 1 kg hvedemel

Fremgangsmåde

  1. Varm mælken til den er lun i en kasserolle
  2. Kom sukker, salt, olie og gær i kasserollen og rør det sammen
  3. Placer melet i en bunke på bordet, og lav en fordybning i midten (eller brug en skål)
  4. Ælt dejen sammen til den er fast
  5. Kom dejen i en skål med lukket top og lad den hæve i en halv dags tid i køleskabet. Alternativt hæves 30-60 minutter uden for køleskabet
  6. Ælt dejen let
  7. Slå dejen ud som brødform (husk at det hæver) på en bageplade med bagepapir
  8. Klip riller i brødet og strø evt. vand eller mælk på med en pensel
  9. Bag brødet i en forvarmet ovn på 200 grader i ca. 45 minutter
  10. Brødet er færdigt når man banker i bunden af brødet og det lyder hult (alternativt så skær lidt i det for at se)
  11. Lad brødet hvile 10 minutter uden for ovnen inden det skæres op