Og hvordan går det så?

Ja vi synes jo, at hun er fantastisk. For hver dag, der går, lærer hun mere og mere og forbløffer os en gang i mellem. Hun har helt styr på det med at gå og kommer rundt i hele huset. Hun nyder at gå og gør det rigtigt meget. Hun går også gerne udenfor og når vi handler ind m.m. Kort sagt, hvis det kan lade sig gøre at gå, så gør hun det gerne. Og som forældre kan vi jo ikke stå for, når hun rækker en hånd ud efter os for at gå med os i hånden. Første gang hun gjorde dette, var på parkeringspladsen ved Ikea. Far havde taget hende ud af bilen for at hun kunne gå selv og tog hende så i hånden. Hun stoppede op og kiggede efter mor. Da hun havde fået mors hånd også, gik hun lige så stolt afsted. Og vi forældre var også stolte.

Signe har helt styr på at gå op ad trappen, men tør ikke bevæge sig ned af igen. Heldigvis kan man sige, for hvis hun prøvede selv, kunne det gå rigtig galt. Men med far i hånden, kan man jo sagtens være stolt over at kunne gå ned af trappen og man får da også masser af ros.

Signe har jo længe drukket selv af glas og hun kan også sagtens spise med fingrene. Det kniber mere med at spise med gaffel. Hun kan nemlig ikke få maden til at blive på gaflen, så indtil videre har vi puttet maden på gaflen og så har hun fået den i hånden og spist maden. Men her til aften fik hun lov til at prøve selv. Og sørme om det ikke lykkedes at få frikadelle på gaflen og spise det helt selv. Vi er så stolte af hende.

Hendes sprog udvikler sig også rigtig meget. Hun kan sige en del ting, bl.a. far, mor, farfar, hej, vov, muh, mæh, miav, nej, ja, tak, op, hva’ det, Nanna og Garfield og meget mere. Hun pludrer konstant, men det er ikke så meget af det, som vi forstår. Nogle gange kan man se på hende, at det irriterer hende, at vi ikke forstår hende. Vi glæder os til vi kan forstå endnu mere. Signe derimod forstår rigtig meget. Og hun er begyndt at gøre det, vi beder hende om. F.eks. skulle hun i seng her til aften og Dann siger til hende: “Signe kan du gå op ovenpå, du skal i seng” og så gjorde hun netop det. Det synes vi også er fedt. Hun er dog ikke så god til at komme, når man kalder, da hun altid har andre ting, hun hellere vil. Men det skal nok komme.

Signe hygger sig i sin dagpleje og er glad for at være der og har også en rigtig god dagplejemor. Nogle morgener brokker hun sig og vil ikke afleveres, men det er næsten ovre, inden vi er ude af døren. Det hænder også, at hun ikke har lyst til at komme med hjem, men hellere vil blive og lege med de andre børn. Det er fedt at se for os som forældre, for så ved vi, at hun er glad for at være der. Det er da også svært at være andet end glad for stedet, for hendes dagplejemor er fantastisk. Det er altid en fornøjelse for os at hente og bringe.

Er alt ved Signe så perfekt, kan man fristes til at spørge? Og det er det da næsten. Hun er en meget kærlig og sød pige, men hun flipper dog jævnligt, når hun ikke får sin vilje, men det går heldigvis hurtigt over igen. Det eneste, vi ville lave om, hvis vi kunne, er hendes morgener. Hun vågner som regel mellem 5 og 6 og det synes vi er lidt tidligt. Nogle gange er det svært at få slæbt sig ud af sin varme seng, men når man så ser hende række armene op til en, så er det tilgivet.

Vi elsker vores lille dejlige pige.

/Lene og Dann

Nedenfor kan læses higlights fra 2009 i familien Bleeker Pedersen.

Januar

• Året startede med at vi fik sundhedsplejersken på besøg og fik konstateret at Signe vejede 4450 gram og at hun var 57 centimeter høj.
• Det var også den 5. januar at Signe gav sin mor det første smil
• Vi skrev også lidt om Signes døgnrytme i hendes første måneder. Dengang sov hun meget mere end hun gør i dag.
• Det var også i januar, at Signe blev 2 måneder.
• Hjemmelavet pizza var der også tid til i januar

Februar

• Signe bliver døbt den 8. februar, selvom indlægget først blev skrevet i marts.
• Signe bliver 3 måneder – tænk sig at hun nu har været i verden et helt kvartal.

Marts

• Det var i marts, at Dann bestod sin første eksamen på psykologistudiet.
• Signe flyttede “hjemmefra” da hun flyttede fra at sove i liften ved siden af sengen i vores soveværelse til at sove i sin tremmeseng på sit helt eget værelse.
• Kort tid efter blev Signe 4 måneder gammel.
• Bilen rundede også de første 100.000 km i marts måned.
• Dann blev 29 år.

April

• Den 3. april gik Dann på fars kram og holdt barsel i et kvartal. Den 6. april var den første rigtige dag i Danns barsel.
• I min barsel blev det tid til at lave Pasta Carbonara, kartoffel rösti, græsk inspireret aftensmad, tapanade med hvidløg og tomat
• Signe fik også sin fine nye TripTrap stol, som kom med det fulde tilbehør. Selerne fik vi dog aldrig brug for.
• Det var også i apri,l at Signe for første gang skulle sove et andet sted end hjemme hos mor og far. Det gik heldigvis rigtig godt.
• Signe bliver 5 måneder, og vi får lavet et langt indlæg om, hvor hun er i hendes udvikling på det tidspunkt.
• Den 9. april blev også første gang Signe fik fast føde. Nærmere betegnet majsgrød.

Maj

• Den 10. maj vendte Signe sig fra første gang
• Dann bestod personligheds- og udviklingspsykologi og bestod også hele det første år på psykologistudiet.
• Lene fik udsat afleveringen af sit speciale.
• Dann fik lavet noget aftensmad af det vi lige havde, hvidløgsmayonnaise, små boller som tilbehør til aftensmad, Gazpacho med croutoner, saltmandler, bruchetta som en lille appetitvækker, pesto med basilikum,
• Signe blev 6 måneder i maj og vi skrev et indlæg om hendes døgnrytme og udvikling på det tidspunkt
• På hendes 6 måneders dag grinte hun også for første gang.
• Det var også i maj vi fandt fandt en dagplejemor til Signe. En dagplejemor der efterfølgende skulle vise sig at være helt fantastisk!
• Den 28. maj var også første gang Signe vendte sig fra ryggen til maven.
• I slutningen af maj fik Dann også tid til at rydde lidt op i sine mails.
• Vi fik også besøg fra sundhedsplejersken i slutningen af maj.
• Sidst men ikke mindst var Signe og Dann med fætter Kasper, farmor og farfar i Legoland. En fantastisk oplevelse for dem begge.
• Det var også i løbet af maj måned at Signe for første gang kunne sidde selv.
• Den 20. maj fik Signe også for første gang mælk og mos for første gang. Indlægget blev først skrevet i starten af juni

Juni

• Signe fik sin første tand i juni
• Dann lavede Salsa for første gang og prøvede også at lave chilisauce, men endnu har der ikke været det store held.
• Dann læste bogen “The Art of War” med Sun Tzu.
• Både Signe og Dann var syge. Signe for første gang.
• Dann fik tømt sin bogreol, så der ikke var nogle uløste bøger (udover fra psykologistudiet)
• Det var også i juni at Signe startede i dagpleje.
• Signe fik også en gynge, som hun er utrolig glad for.
• Signe blev også skrevet op til en børnehave.
• Vi fik også installeret en alarm i huset. Det er specielt Lene meget glad for.
• Dann afsluttede også hans barsel i slutningen af juni. Der blev taget en del billeder i Danns barsel.
• Den sidste hverdag i Danns barsel besøgte vi Sculpture by the Sea. En rigtig god oplevelse.

Juli

• I juli måned udgav vi en billedserie med Signe fra første kvartal.
• Vi genoptog traditionen med at mødes til brunch en gang hver måned i Danns familie. Den havde været sat på hold, mens Signe var for lille til at komme med.
• Signe øvede sig også i at spise med ske for første gang. Det har hun endnu ikke helt styr på.
• Vi fejrede vores 2 års bryllupsdag og Lenes 30 års fødselsdag.
• Dann lavede friturestegt manchego ost.
• Signe fik også sin nye autostol – hun var blevet for stor til den gamle.
• Det var også i juli at Signe bevægede sig fremad for første gang.

August

• Dann lavede tomatsuppe med nudler.
• Vi købte en Wii.
• Signe begynder at gå når man holder hende i begge hænder.
• Signe begynder at spise rugbrød – selv

September

• Lene får afleveret sit speciale der senere bliver forhåndsgodkendt.
• Signe begynder at kravle
• Dann laver chili con carne

Oktober

• Lene får nu en karakter for sit speciale og kan kalde sig cand.jur
• Signe bliver 11 måneder og vi skriver lidt om hendes udvikling

November

• Signe bliver 1 år den 17. november
• Signe får også sin 1 års undersøgelse den 18. november. Her måler hun 77 centimeter og vejer 9,5 kg
• Signe begyndte også i slutningen af november at drikke af glas – helt uden hjælp.

December

• Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår
• Vores Wii har være en stor success og der er blevet købt en del til den.
• Signe begynder at gå uden hjælp – indtil nu kan hun gå ca. 2 meter.

Alt i alt et begivenhedsrigt år som vi kan se tilbage på. Hvis næste år bliver bare lige så spændende, indholdsrigt og godt, så har vi virkelig noget at se frem til… og det er vi sikkert på det bliver!

Kærligst

Lene & Dann

I dag får hun selv lov til at drikke, når hun har lyst. Og selvfølgelig går det stadig galt en gang imellem, men hun klarer det meste selv og er ret stolt af, at hun nu selv kan. Lige nu kæmper vi så lidt med, at hun rigtig gerne vil lege med glasset. Det synes vi ikke, at hun skal, så det prøver vi at lære hende at lade være med.

Hun kan stadig ikke styre, når der står et glas på bordet i stuen. Det ryger ud over det hele. Det må vi øve os på i det nye år. Lige nu glæder vi os over, at hun lærer ting og at hun synes, at det er sjovt at prøve nye ting, når far og mor guider hende.

/Lene og Dann

De næste par dage var Signe lidt forsigtigt og ville ikke rigtig slippe de ting, hun holdt fast i. Hun ville gerne gå rundt med os i hånden, men ville helst ikke gå selv. Hun blev dog langsomt modigere og gik 2 skridt hist og her hen til en af os. Vi forsøgte at vise hende, at det var ok, men hun var stadig lidt forsigtig.

I disse dage er vi i sommerhus med vores gode venner og deres 3-årige datter. Signe er nu begyndt at gå lidt længere. I tirsdags kunne hun gå 4 skridt mellem 2 personer og i onsdags kunne hun gå op til 2 meter selv. Det er så fedt at se, at hun langsomt får mere mod på at gå og finder ud af, at det er sjovt. Det hænger nok også sammen med, at vi som forældre roser hende til skyerne, når hun går selv. Hun falder dog stadig tit og nogle gange gør det ondt og giver en bule og andre gange griner hun bare. Det er ikke altid lige let at kigge på som forældre og nogen gange begynder hun at græde, fordi hendes mor reagerer…

Men Signe er begyndt at gå lidt, men mangler dog stadig at tage nogle længere ture. Men vi er stolte forældre.

/Lene og Dann

Indkøbende kommer som følge af, at vi har været utrolig glade for vores Wii og specielt Mario Kart og Wii Sports. Derfor kom det også meget naturligt for os, at vi købte Wii Sports Resort. Det har vist sig at være et rigtig sjovt spil, der på mange måder er bedre end det oprindelige Wii Sports spil. I løbet af december måned har vi derudover købt en ekstra MotionPlus sensor, der kan kobles til vores Wiimotes, således at vi nu har to. Fordelen ved at have to er  at vi nu kan spille med og mod hinanden i en række af de spil, der er med i Wii Sport Restort. Et godt eksempel herpå er bordtenis, der bare er meget sjovere når man spiller det mod en rigtig person fremfor mod en computergenereret modstander.

Vi har også købt en ekstra Nunchuk så vi har et “fuldt” setup med to Wiimotes, der begge har en MotionPlus sensor og en Nunchuk. Igen, så har vi bedre mulighed for at spille mod og med hinanden i en række forskellige spil.

Det næste spil vi købte var Super Mario Galaxy. Et spil som Lene synes er OK og som Dann synes er helt fantastisk. Dann er vokset op med platformsspil så som Giana Sisters, Bubble Bobble og mange andre. Super Mario Galaxy spillet tager platformsspil til et helt nyt niveau, og så er det i øvrigt bare rigtig sjovt at spille. Det kan anbefales til alle, der var glade for de gamle platformsspil.

Den 22. december købte vi en lille julegave til os selv, idet vi købte et Wii Balance Board sammen med Wii Fit Plus. Wii Fit Plus kan have to formål: 1) at man kommer i form og 2) at man spiller nogle sjove spil. Det er nummer to der er årsagen til, at vi har købt det. Der er en masse sjove spil, der i bedste Wii tradition kombinerer computerspil med bevægelse. En rigtig god idé, som det er sjovt at spille med på. Derudover har vi allerede nu også brugt den som “babyvægt” da man kan veje Signe og derved følge hendes vægt. En smart lille tilføjelse.

I julegave fik vi så New Super Mario Bros Wii. Spillet er ikke meget andet end en opdatering af de gamle 2D platformsspil Super Mario Bros, men hvis man kunne li dem (og det kunne Dann – han spillede dem i ungdomsklubben han gik i), så må det være det helt rigtige spil. Spillet er endnu ikke prøvet, men vi glæder os meget til det. Ja faktisk fik vi hele tre udgaver af spillet, så to af dem skal byttes til nogle andre spil… hvad det bliver må vi finde ud af engang i det nye år.

Ovenstående er dog ikke hele sandheden om, hvad vi har fået af nye ting til vores Wii. Vi har også fået et af Danns gamle ynglingsspil: Bubble Bobble. Nintendo har været så venlige at portere en række gamle spil til Wii’en, som man kan købe med sit kreditkort. Man kan også betale med nogle point man får, hvis man hjælper andre med en Wii på nettet. Så hvis der er andre der vil have et gratis spil, og endnu ikke har deres Wii på nettet, så sig til. Det er nemlig både den der hjælper og den der kommer på nettet, der får 500 points til at købe et spil for.

Alt i alt har vi nu købt og fået en del ekstra ting til vores Wii her i løbet af det sidste korte stykke tid. Nu skal det så bare bruges.

Let the games continue!

/Lene & Dann

Vi købte både en Wii, lidt ekstra spil og noget plastic der kunne få ens Wiimotes til at virke mere som en tennisketsjer osv. Det ene ekstra spil var Wii Play. Det er kun blevet brugt en gang, men det gør nu heller ikke så meget, da vi kun købte det fordi der fulgte en ekstra Wiimote med, og det var billigere at købe det som en pakke, end at købe en Wiimote for sig selv. Den ekstra Wiimote er blevet brugt, så det har bestemt ikke været et tab.

Det andet ekstra spil vi købte dengang var Mario Kart. Det er blevet spillet til den helt store guldmedalje. Ikke kun er det blevet spillet som “single player”, men det har også været spillet over nettet mod venner og “tilfældige online mennesker”. Det er et helt fantastisk spil der, for mig gør lige det et bilspil skal. Det er sjovt og ikke realistisk. Nu er min smag i spil sikkert også lidt mærkelig. Lene er nu også ret glad for det.

Sammen med vores Wii købte vi også nogle genopladelige batterier til vores Wiimotes samt en oplader til dem, som de kan stå i. Det har vi været rigtig glade for. Der er altid friske batterier i, og hvis vi er ved at løbe tør, kan de hurtigt blive ladet op. Det burde alle der køber en Wii også købe. Den har for længst tjent sig ind i batterier, vi ikke har behøvet at købe.

De plastic ting vi købte sammen med vores Wii har vi brugt meget meget lidt. Faktisk er det kun det ekstra rat, der stadig ligger i stuen, som vi bruger. Resten ligger gemt væk i et skab. Det ekstra rat er smart, når man skal køre mod hinanden i Mario Kart.

Har vi så fået noget for pengene? Ja, det har vi helt bestemt. Det er nogle rigtig sjove spil, som vi har spillet hver for sig, sammen, mod hinanden og mod andre over nettet. Den er god, når man er flere, og den er god når man er alene. Vi har ikke et sekund fortrudt at vi har købt vores Wii – faktisk kan vi kun fortryde, at vi ikke har købt den noget før. Sammenlignet med hvad vi havde fået for pengene, hvis vi havde købt DVD film eller noget helt tredje, så har det været et rigtig godt køb.

Vi har ikke kun fået glæde af vores Wii herhjemme. Vi har også flere gange haft den med på farten for at spille, hvor vi kom frem. Det har været sammen med familien, hvor vi har hygget os med nogle “Sports” spil eller lignede. En rigtig sjov ting at være fælles om på tværs af generationerne. Tænk sig at en spilkonsol kan gøre det.

Jeg er specielt glad for Wii’ens unikke måde at blive styret på sammenlignet med andre spillekonsoller (så længe det varer), og så er jeg meget mere til sjove spil, der på ingen måde behøver at være realistiske. Hele ræset med at få mere og mere grafisk realistiske spil siger mig ikke rigtig noget – giv mig spil som jeg havde, da jeg spillede på min Commendore 64, og så er jeg solgt.

For mig er det lidt af en renæssance at spille computer igen. Med undtagelse af Civilization, så har jeg ikke spillet siden jeg var lille. Det har Wii’en lavet helt om på. Jeg spiller nu glædeligt og vil i mange tilfælde hellere, at vi tænder for vores Wii end vi finder en DVD frem. Det er sjovt at spille igen. Hvordan vi så finder tiden til det med en lille pige, der skal have opmærksomhed når hun er vågen og alle de praktiske gøremål, der skal gøres når hun sover, ja det må tiden vise… men jeg er sikker på at vi tager os tiden til det… det er jo sjovt!

Det var et godt køb.

/Dann

Tænk sig, det er allerede et år siden sidste jul. Der er sket utroligt meget i det sidste år. Et år der har været helt fantastisk. Det første hele år hvor vi har været tre. Men alt det skriver vi mere om i vores “traditionelle” nytårsindlæg.

Julen er traditionernes tid, og traditionerne er rimeligt ens, men også tilpas forskellige på tværs af familier til, at man ikke helt kan forudse hvordan andres jul er. En ting er dog sikkert, en jul er fyldt med hygge.

Derfor er hygge også det eneste, Dann kan være sikker på i aften, da han for første gang i sit liv skal holde jul væk fra sine forældre. Vi har hele tiden aftalt, at vi holdt jul hver for sig indtil vi blev tre. Herefter skulle vi holde jul hvert sted på skift, da vi selvfølgelig vil være sammen alle tre, samtidig med at vi også gerne vil deltage i de juletraditioner, der er i hver vores familier.

I år skal vi holde jul sammen med Lenes mor, søster, storebror, storebrors kæreste og deres fælles datter. Vi skal være i Saksild, så ikke kun skal vi have vores første hvide jul sammen, vi skal også have en jul, hvor vi kan se havet. At sidde indenfor i hyggeligt selskab og se ud på sneen og vandet kan nok ikke være meget bedre… det skulle da lige være de gaver, der venter under træet.

Julen skulle have startet for alvor i år med, at vi tog i kirke til en børnegudstjeneste i Hørning, men i skrivende stund er Signe lige vågnet fra en meget lang lur (1 time længere end normalt), og det betyder desværre, at vi må springe det over. Derfor tager vi inden alt for længe ud til Saksild, så Signe kan få sin middagslur derude og så vi kan være der klokken 16, når der er juletegnefilm i fjernsynet – en tradition fra Lenes familie.

Måske vi i løbet af nogle år begynder at få vores helt egne juletraditioner – det gør vi jo helt sikkert efterhånden som Signe bliver ældre. Vi glæder os eksempelvis allerede nu til at vi næste år skal have et juletræ og endnu mere julepynt end i år.

Det er ret fantastisk, at vi i år har en hvid jul. Det er rigtig hyggeligt – lige som da vi var børn (ja, der var nærmest ikke hvid jul, da vi var børn i følge statistikken, men sådan husker vi det jo ikke…). Vi har glædet os meget over sneen, når vi har været hjemme (og brokket os når vi har kørt bil) den sidste uges tid. Det har været en ren fornøjelse at se ud på, og ikke mindst at lege i med Signe (som også kan ses på julekortet ovenfor).

Lene og jeg har i år aftalt at vi ikke giver hinanden gaver – sådan rigtigt. Vi vil begge gerne have noget tøj, og det er lidt svært at ramme rigtigt i størrelser, så vi giver en indkøbstur til hinanden, som skal bruges mellem jul og nytår.

Signe kommer til at vælte sig i gaver. Hun har forstået konceptet i en gave – at det er noget hun får, som hun kan lege med. Det er helt tydeligt når hun pakker op, at hun vil have fat i det og i gang med at lege. Det så vi allerede til hendes fødselsdag, og det kommer vi til at se i aften. Vi er dog ret spændte på, om hun kan overskue alle de gaver hun får, eller om hun bliver helt rundtosset. Om hun allerede får sin julegave når vi  i aften synger “Lad den lille Signe blot, få sin julegave” i Højt fra træets top, vil vise sig.

Julekalender konceptet har hun også fanget. Vi har en chokoladejulekalender med Kinder chokolade. Her er hun helt vild når vi tager den ned, åbner en låge og giver hende et lille stykke chokolade. Nu synes vi ikke at hun skal have alt for meget sukker, så vi har indtil nu åbnet 5 låger, så den glæde trækker vi med ind i det nye år… julen slutter jo først til påske.

Vi glæder os meget til vores juledage, og vi ønsker alle andre også må få en rigtig glædelig jul.

Kærligst

Signe, Lene & Dann

Tænk sig at hun er vokset 6,1 kg og  25 centimeter i højden i løbet af det sidste år. Hun er på samme tid en enormt stor pige og en enormt lille pige. Enorm stor når man sammenligner med, hvor stor hun var da hun kom til verden, og enorm lille hvis man tænker på, hvor stor hun er om et par år.

Samtidig med det obligatoriske “servicecheck” skulle hun også vaccineres. Et skud i hvert lår blev det til. Der kom lidt gråd fra Signe, men allerede inden hun havde fået tøj på igen, var hun faldet til ro. Hvor er hun altså bare blevet stor. Første gang hun skulle vaccineres tog det meget lang tid inden hun faldt til ro, mens det bare går rigtig hurtigt nu.

Næste planlagte besøg hos lægen er, når hun bliver 15 måneder. Der skal hun have endnu et stik. Næste undersøgelse er først, når hun bliver tre år. Der er godt nok længe til. Det har været rigtig dejligt at være til læge med Signe løbende for at følge hendes udvikling. Nu er vi helt for os selv (ja vi kan bare ringe, men alligevel). Skræmmende og spændende og interessant på samme tid.

I dag var det mig der var så heldig at have Signe med til lægen, da Lene lå derhjemme og var syg. Mens vi ventede hos lægen sad hun på mit knæ det meste af tiden. Det blev kun afbrudt af, at hun fik øje på noget legetøj bag mig. Det fik hende til hurtigt at komme ned på gulvet, kravle under min stol og hen til legetøjet, der behørigt blev leget med de næste 10 minutter, inden vi skulle ind til lægen. Det var en ren fornøjelse at være til læge med hende.

Jeg glæder mig til at følge hendes udvikling i de kommende år.

/Dann

Dagen startede med at vi hentede Signe i sengen, mens vi sang fødselsdagssang. Signes fødselsdagsgave til mor og far var at hun først vågnede lidt i syv. Mere end en time senere end normalt!

Som det efterhånden er en tradition om morgnen, så står Signe op i sengen og venter på den af os, der kommer ind. Denne gang stod hun op og ventede på én af os. Man kunne tydeligt se hendes undren over, at vi begge kom og at der blev sunget. Hun blev ved med at se meget mistænkelig ud i hovede,t indtil hun var blevet taget op. Heldigvis blev der da “smuglet” et par smil ud gennem munden, mens vi sang for hende.

Efter sangen var det næsten en normal morgen – lige med undtagelse af at forældrene vist var lidt mere opmærksomme på Signe, end de plejer at være. Det er sjældent at hun kan være i forældrenes seng, mens de begge giver hende deres opmærksomhed. Det nød hun til fulde.

Signe fik sin favorit til morgenmad (havregrød) og blev derefter afleveret i dagplejen til en hyggelig dag. Klokken 15:00 kom vi forbi med boller og rosiner. De var et stort success hos børnene. Tidligere på dagen var der blevet sunget fødselsdagssang for Signe så alle de andre børn vidste godt, hvorfor Signes forældre kom derop. Dem der kunne snakke fortalte en masse om, at Signe havde fødselsdag.

Signe fik en gave af hendes dagplejemor (et puslespil i træ), og ellers blev der leget og hygget. Vi havde slet ikke ventet en gave, så det var vi meget glade for. Det samme kan siges om Signe. Hun legede lidt med pakken og da den endelig blev pakket ud (med lidt hjælp fra mor), så var der vist ingen tvivl om, at hun havde forstået det var til hende. Hun holdt om puslespillet og legede med det inde i det plastic, det kom i – det brugte hun 5-10 minutter på, hvilket er ret længe for Signe. Det var dagens første gave.

Det er første gang vi har været der sammen med Signe i lang tid, så vi blev så glade for at se, hvor godt hun har det med de andre børn og hvor godt hun kan li sin dagplejemor. Det er simpelthen en fornøjelse.

Da vi skulle hjem fra dagplejemoderen tog vi Signe ud i bilen. Da hun kom ud i bilen gav hun et lille glædes skrig fra sig. Hun havde nemlig set en helt ny farvestrålende bamse, der havde taget hendes plads i autostolen. Hun fangede lige med det samme, at den måtte være til hende. Det var svært at give hende selen på, af bare iver efter at lege med den nye bamse. Bamsen blev ret hurtigt godkendt. Hun insisterede på at have den med ind til stemmeboksene, da vi skulle fra bilen og ind at stemme.

Lige da bilen parkerede i carporten blev vi mødt af vores naboer, der havde en gave til Signe. Hun var nu ret sikker på, at hun havde styr på det der gave-koncept og begyndte, sammen med mor, at pakke gaven op. Da papiret var pakket op blev hun enormt ivrig efter at komme til den legetøjstelefon, der var indeni. Hun baskede med armene og kunne næsten ikke vente, mens faren fik den frigjort fra indpakningen. Telefonen har hun haft fat i næsten lige siden, så den er vist i den grad også godkendt.

Nu var det planen at vi skulle have gæster, men da hjemmets to voksne begge er syge (Dann på vej til at få det bedre efter en tur med influenza, og Lene lige på vej til at blive rigtig syg) måtte vi aflyse dette arrangement. Rigtig ærgerligt da en anden i vores familie også har fødselsdag den dag. Det var altså ikke kun Signes fødselsdag, vi måtte aflyse. Aftnen gik istedet med at spise lasagne, hvilket er Signes favorit aftensmad. En lidenskab hun deler med hovedpersonen i hendes yndlingstegnefilm: Garfield. Ham skulle vi naturligvis også lige se en halv times tid af, inden det igen var tid til at lege med mor og far og omkring klokken 19:15 var det, som altid, sengetid.

Signe var ikke glad for at blive lagt i seng – hun hyggede sig alt for meget. Men når først hun er lagt, så falder hun hurtigt i søvn, og i går var ingen undtagelse.

En rigtig god dag er nu slut, og vi kan se tilbage på den første dag med hende, der i går var en baby. Vi kan glæde os til at holde hendes fødselsdag med vores familier i weekenden. Men mest af alt, så kan vi se tilbage på et fantastisk år. Et år hvor vi har fået lov til at lære Signe at kende, og et år hvor hun har lært os at kende.

Vi er taknemmelige for året der er gået og glæder os ufatteligt meget til året der kommer.

Kærligst

mor og far

P.S.

I løbet af de sidste par dage er Signe begyndt at være glad for at bruge sin gåvogn, og i løbet af den sidste måned er hun begyndt at sige ja, nej og hej.Det er ikke altid hendes ord passer ind i en sammenhæng, men de gør det så overraskende tit at vi tror, det må være med vilje.

Signe fik tand nr. 3 den 6. oktober. I overmunden. Siden er der kommet en mere til og nu har hun 4 tænder. Jeg tror der er flere på vej.

Hun er en dejlig glad pige, som elsker opmærksomhed. Hun kan efterhånden så meget selv, og vil gerne. Nysgerrigheden fejler heller ikke noget. Alt skal undersøget incl. ledninger og potteplanter, som er totalt no-go. Når man så tager noget fra hende, som hun ikke må røre ved, så stikker hun i et hyl og giver sig til at græde med tårer. Det er så svært at stå fast så, men vi prøver helt sikkert. Hun skal jo lære, at det ikke nytter noget at græde over det.

I dagplejen trives hun rigtig godt. Hun sover ikke altid så meget som hun burde, men hun er rigtig glad for at være der. Hun er også begyndt at være en rigtig bølle, der tager legetøjet fra de andre børn (alle drenge, som er ældre end hende…). I går stod hun og spiste riskiks og æblebåde, da jeg hentede hende. Hun hyggede sig bare så meget.

Som forældre nyder vi at være der til at se hendes udvikling. Hun er altså dejlig. Jeg kunne skrive en masse andre positive ord om hende, men det ville vist være for kvalmende at læse, så jeg slutter her. Vores datter er dejlig.

/Lene

Jeg ved nu, at nu kan de ikke tage det fra mig igen. Det er nu sikkert, at jeg er færdig. Jeg har hele tiden frygtet, at de (Universitetet) på en eller anden måde kunne tage min uddannelse fra mig igen. At de ville ringe og sige, at jeg desværre ikke var bestået alligevel. At jeg manglede noget eller at en af mine dispensationer ikke gik igennem, selvom de havde givet mig den. Min frygt er dels irrationel og dels stammer den fra forløbet omkring mit speciale.

Da jeg startede på Uni, fik vi at vide, at kandidaten kunne tages på et år, da alle vi fra Handelshøjskolen kunne få overført vores bachelor-opgave som speciale. Det var en af grundene til, at jeg turde give mig i kast med et nyt studie efter tre år på Handelshøjskolen. Det var trods alt minimum 3 år. De to første år forløb planmæssigt og jeg tog min bachelor.

Så startede jeg på kandidaten. Vi skulle lave en dispensationsansøgning for at få overført bachelor-opgaven. Jeg søgte og fik et brev tilbage med, at jeg kunne få seks fag overført, men skulle skrive speciale alligevel på grund af nogle ændrede regler. Det havde åbenbart været ulovligt at overføre en opgave fra bachelor-niveau til kandidat-niveau og det havde Uni lige opdaget. Det betød at dem, der søgte dispensation før denne nye viden, slap for at skrive speciale og os andre uheldige, som ansøgte “for sent” skulle skrive speciale. Det kom som et chok for mig. Jeg kunne slet ikke forholde mig til det. Derfor forsøgte jeg at fortrænge det. Det virkede ikke og betød bare, at jeg kom alt for sent i gang med at søge efter emner til specialet.

For mig var det bare så uoverskueligt at skulle skrive det dumme speciale. Jeg havde ingen anelse om, hvad det skulle omhandle og hvordan jeg skulle kunne skrive det. Jeg skulle have været færdig med mit studie i juni 2008, men nu blev det udskudt. Jeg fandt endelig et emne og fik skrevet specialekontrakt med min vejleder i juli 2008. Planen var, at jeg skulle være færdig med specialet inden jeg skulle på barsel i oktober 2008. Sådan gik det ikke lige, for jeg kunne ikke komme rigtig i gang med det. Jeg blev ved med at sige, at jeg lige skulle have lidt mere materiale og lidt mere og lidt mere. Og jeg blev ikke færdig før min barsel.

Afleveringsfristen blev udskudt pga. barsel til 18. maj. Jeg havde troet, at jeg kunne klare at aflevere til den dato, men sådan gik det ikke. Jeg kunne bare ikke komme rigtig i gang. 3 uger før fristen fik jeg udskudt fristen yderligere til 1. september. Flere gang i forløbet var jeg ved at give op og bare droppe ud af studiet. Men hvad skulle jeg så lave? samtidig var det jo spild af tid, at have brugt 4 år på Uni uden at få en brugbar uddannelse. Så specialet skulle simpelthen afleveres.

31. august lykkedes det mig så endelig at få afleveret. Inden fristen udløb. Det var dejlig befriende, men jeg var stadig bange for, at jeg ikke ville få min uddannelse. Men nu har jeg den endeligt og ingen kan tage dem fra mig. Jubii. Det er overstået og jeg er færdig som studerende på Århus Universitet. Dejligt. Endelig. Yes jeg klarede det!

/Lene

“Det bekræftes herved, at Lene Bleeker Pedersen har bestået juridisk kandidateksamen. Sidste eksamensresultat vedrører den obligatoriske opgave, som er forhåndsgodkendt den 22/09 2009.”

Det betyder med andre ord, at jeg nu er færdig med mit studie og at jeg uofficielt er jurist. Sikke en fed følelse endelig at stå med brevet i hånden. Jeg har ventet på det og nu kom det endeligt. Jaaaaaaa. Brevet medførte et jubelråb fra mig og hvad man nok ville kalde et rejehop. Signe lå i barnevognen og skulle til at sove og fik nok et lille chok, da hendes mor pludselig råbte højt (undskyld Signe). Jeg skyndte mig ind og ringede jublende til Dann. Hvor er det fedt. Jeg er nu færdig på Universitet. Jeg er ikke studerende mere. Det er lang tid siden jeg sidst var i den situation (startede på Handelshøjskolen i 2002). Nu er jeg arbejdsløs og skal have meldt mig ind i en a-kasse, så jeg om 1 måned kan få nogle dagpenge og så skal tiden bruges til at søge jobs. Håber der snart kommer noget spændende i min retning. For jeg er nu færdig med mit studie og har en kandidatgrad og to bachelorgrader.

Som man nok kan læse ud fra dette indlæg. er jeg ret glad. Og det selvom jeg egentlig ikke behøver bestå specialet, da mine øvrige karakterer er gode nok til at bestå samlet. Men fedt at det er bestået. Nu skal jeg så bare vente på karakteren. Den har min vejleder og censor stadig 1 måned og lidt mere end 1 uge til at finde frem til. Håber dog ikke, at der går så lang tid, for nu skal det da bare overståes.

/Lene

Eventyret med chili con carne startede faktisk for et stykke tid siden da vi prøvede nogle færdigblandet blandinger. De smagte faktisk ret godt, men jeg kan bedst lide at lave det selv fra bunden – for hyggens skyld. Derfor blev der ledt efter forskellige opskrifter på nettet og jeg sammensatte nedenstående der faktisk smager ret godt.

Ingredienser

• 500 gram magert hakket oksekød
• 2 løg
• 2 spsk olie
• 400 gram hakkede tomater
• 400 gram kidneybønner
• 140 gram tomatkoncentrat
• 2 spsk rødvinseddike
• 3 friske røde chili frugter
• 1 tsk chilipulver
• 2 tsk spidskommen
• 1 tsk salt
• 1 tsk peber
• 2 fed hvidløg
• 1 spsk oregano
• 3 dl vand
• 1 oksekøds boulionterning

Fremgangsmåde

1. Skyl bønnerne
2. Kog bønnerne i ca. 30 minutter til de bliver møre. Brug vand der lige dækker bønnerne i gryden.
3. Pil og hak løget
4. Hak den friske chili uden kerner (de skal fjernes inden)
5. Varm en gryde op til middelvarme og tilsæt olie samt rødvinseddike
6. Svits løget til det er gennemsigtigt – ikke brunt.
7. Svits kødet
8. Tilsæt den friske chili
9. Oplæs bouillonterningen i vandet i en kasserolle under svag varme.
10. Tilsæt bouillonen til gryderetten
11. Tilsæt de resterende ingredienser
12. Efter 30 minutter hældes vandet fra bønnerne og de kommes i gryden
13. Lad det simre i 5 minutter og server straks
14. På billedet er retten lavet med ris

Efter at hun fik tøj på i går, har hun dog ikke vist nogen som helst tegn på, at hun nu har fået fat i, hvordan eller hvorfor man skal kravle. Og hun møffer rundt på maven, som hun normalt gør. Så det øjeblik i går, er åbenbart væk igen. Men sikke da stolt man kan nå at blive over så lidt.

/Lene

Så afleveres skulle specialet. Den sidste uge knoklede jeg for at få det færdigt. Jeg sad hver dag og rettede specialet, indtil Signe skulle hentes i DP. Så blev jeg nødt til at slutte med at arbejde den dag, for så skulle jeg tage mig af søde dejlige Signe. Når hun så sov, kunne jeg lave lidt, men det var sjældent jeg havde energi til det efter en lang dag. Lørdag fik jeg også arbejdet lidt og søndag skulle opgaven være færdig. Jeg havde nemlig en ambition om, at specialet skulle afleveres mandag, så jeg havde ekstra tid, hvis noget gik galt.

Det lykkedes at blive færdig med det hele søndag aften. Det blev sent, for jeg fandt en fejl på forsiden i sidste sekund. Mandag skulle det hele printes, limes sammen og afleveres. Mandag kl. 12.45 stod jeg på ekspeditionskontoret på jura og afleverede mit speciale. Det var faktisk en lidt flad fornemmelse at aflevere. Alt det arbejde for bare at skulle lægge 3 eksemplarer på disken og gå igen… Det er ufatteligt, at man ikke får en bekræftelse på, at man afleverer sit speciale, men bare må regne med, at kontoret har styr på tingene. Lidt tankevækkende når det foregår på et jurastudie…

Men specialet blev afleveret og jeg kunne tage hjem og slappe af. Jeg var glad og lettet. Nu lykkedes det endeligt.

I går tirsdag fik jeg lov til at lave lige det, jeg ville, når jeg ville, uden at have dårlig samvittighed over alt det, jeg burde lave. Fedt. Jeg brugte en del af tiden på at sove, for jeg er blevet lidt syg. Sikkert en efterreaktion på stresset i den sidste tid. Om aftenen tog Dann og jeg i byen og hyggede med nogle venner, inden Signe skulle hjem i seng. Så alt i alt en god dag, som ikke blev stresset fordi jeg skulle aflevere mit speciale den dag.

Faktisk havde jeg det rigtig godt med, at have afleveret dagen før, for jeg ville nødig have, at afleveringsdagen var den samme, som min fars dødsdag. Det er svært at forklare, hvorfor jeg havde/har det sådan. Men jeg havde ikke lyst til at aflevere mit speciale på 3-års dagen for min fars død. Mærkeligt og heldigvis lykkedes det at aflevere dagen før.

Og jeg havde faktisk en god dag i går. Jeg savner min far og mangler ham i rigtig mange ting og ville gerne have hørt ham sige, at det var godt gået, at jeg endelig fik afleveret. Og jeg ville rigtig gerne have, at han skulle se mig blive færdig med mit studie. Men sådan skulle det ikke gå. Og det har jeg det ok med i dag. Jeg har accepteret, at han er borte. Jeg har indset, at jeg kan have det godt, selvom han ikke er her mere. Det er som det skal være. Men selvfølgelig vil jeg savne ham resten af livet.

Nu skal jeg vente på karakteren for specialet. Det kan tage op til 2 mdr. Det er lidt svært at vente, men jeg må prøve at tage det roligt. Det går jo ikke hurtigere af, at jeg stresser over det. Jeg skal ikke op og forsvare specialet. Det er både godt og skidt. Godt fordi jeg nu er færdig og skidt fordi jeg ikke kan komme til at forklare, hvis der er noget, jeg har misforstået fuldstændigt.

/Lene

Indtil for nylig gav vi hende de enkelte stykker i munden, men den tid er (hovedsageligt) slut. Nu skal vi bare stille det foran hende, så har hun helt styr på, hvad man skal gøre af maden… den skal jo spises. Vi har også prøvet det med pastaskruer og brød – begge dele med held.

Signe er endnu ikke begyndt at spise med ske selv, ligesom hun stadig får hjælp, når hun er tørstig. Heldigvis er det nemt at se, når hun gerne vil have noget at drikke, eller når hun skal have lidt mere mad. Hun åbner munden, slår lidt i bordet eller rækker ud efter det, hun gerne vil have. Hvor er det altså fantastisk, at vi ikke længere skal gætte os til hvad Signe gerne vil, men i stedet kan få besked fra hende selv, om hun skal have en bid mere eller om hun er mæt.

Det er med et blevet meget nemmere at give Signe mad, da hun nu er meget mere med. Og når vi er ved mad, så er hun i løbet af de sidste 3-4 uger begyndt at spise det samme til aften som vi får, ligesom hun også spiser på samme tid som os andre. Det er hyggeligt, at vi har fået vores eget lille spise-ritual herhjemme.

/Dann

Selvom man ikke kan kravle, så kan man jo godt eksperimentere med at gå. Netop det tog Signe initiativ til i forrige weekend. Hun har været vild med at stå op, mens man holder hende i hånden og i den forrige weekend tog hun det første skridt fremad – man skal jo udforske verden lidt! Det blev til en lidt længere tur (hvor hun fik en del hjælp til at holde balancen). Turen kan ses i nedenstående video. I dag “går” hun meget mere selvsikkert og holder meget bedre sin balance.

Vi tror, at der går lang tid inden hun begynder at gå rigtigt, men i går begyndte hun at “gå” lidt rundt ved at støtte sig til stuebordet og sofaen. Hun væltede naturligvis et par gange, men skulle straks prøve igen. I øjeblikket er det bedste man kan at stå op eller endnu bedre at gå. Man kan se, hvordan hun både synes det er sjovt og samtidig er pavestolt. Måske fordi hendes forældre har travlt med at rose hende

Det er utroligt, hvor hurtigt hun udvikler sig. En kliche som nok kan bekræftes af alle forældre. Man ville ønske at tiden gik lidt langsommere, så man kan nyde det enkelte udviklingstrin til fulde, så man kan nyde hvordan barnet ser på livet og sin verden. “Desværre” har barnet andre planer. Der er nye ting der skal læres, en verden der skal udforskes og nogle forældre der skal imiteres. Det går stærkt, men hvor er det fantastisk at være vidne til.

/Lene & Dann

Det der gjorde udslaget for mig var da jeg prøvede MarioKart hos nogle venner for lidt tid siden. Det var sjovt – noget der kunne være sjovt at spille derhjemme for at koble af i stedet for at se fjernsyn eller film. For Lenes vedkommende tror jeg mest det var Tennis, der gjorde udslaget.

Under alle omstændigheder tog vi i Bilka i torsdags og købte:

• Wii maskinen
• Wii Play spillet med en ekstra Wii Remote
• Mario Kart spillet med et tilhørende rat
• En oplader til Wii Remote så de kan stå og lade op når vi ikke bruger dem
• En pakke med tilbehør til Wii Remote så som et baseball bat og lignede

Det mente vi var dækkende til, hvad vi lige havde brug for på den korte bane. For mig var det vigtigste at købe Mario Kart og for Lene tilbehøret. Opladeren havde vi indirekte fået anbefalet, da et par venner havde fortalt at den brugte mange batterier…. og det er jeg både for nærig og for doven til hele tiden at skulle købe og skifte.

Wii Play er blevet prøvet én gang, Wii Sports (der følger med maskinen) har vi prøvet et par gange, men har ikke været igennem alle sportsgrenene. MarioKart derimod er et kæmpe hit. Både for mig, og måske lidt overraskende, også for Lene. Når Wii’en bliver tændt, så er det uden tvivl MarioKart, der startes op. Heldigvis har vi to købt to rat, så skal vi køre mod hinanden kan vi det.

Lene er ved at være en habil spiller i MarioKart på de nemme baner, mens jeg konsekvent får bank på alt over de nemmeste baner (50 CC). Men sjovt er det, og hvor er det fedt, at der er forskellige sværhedsgrader, en masse baner, forskellige biler og motorcykler og forskellige figurer, man kan køre som. Det, kombineret med muligheden for at spille online gør, at jeg ikke tror vi begynder at synes, at det er kedeligt det første lange stykke tid. Indtil nu trækker det i hvert tilfælde meget. Er der nogen der vil tage et spil over nettet, så siger I bare til.

Tænk sig at vi har fået en maskine, hvis eneste formål er at spille spil. Det er mange år siden, jeg sidst har spillet computer (med undtagelse af det årlige spil Civilization). Når det skal være sjovt, så skal det være simpelt og klassisk. Derfor er Wii’en for mig det helt rigtige valg. Nu har vi den, og nu skal den bruges. Det bliver spændende om det lille hjem kan holde husfreden, når vi skal afgøre, hvad der skal spilles og hvem der skal spille.

Let the games begin!

/Dann

Opskriften er måske en smule overkompliceret – jeg er sikker på at man kan fjerne en del af ingredienserne uden at tage alt for meget af smagen. Det vil jeg prøve næste gang, og hvis det bliver bedre, kommer der en kommentar her på siden.

vh

Dann

Ingredienser

• 2 ds (800 gram) flåede tomater
• 1 løg
• 140 gram koncentreret tomat
• 300 ml mælk
• 2 fed hvidløg
• 2 spsk olie
• 1 grøntsagsbouilion
• 1 spsk oregano
• 1 tsk rosmarin
• 1 tsk estragon
• ½ tsk paprika
• 1 tsk peber
• 1 tsk salt
• 1/3 rød peber
• 2 dl suppenudler

Fremgangsmåde

1. Blend tomaterne så der stadig er lidt “klumper”
2. Hak løget meget fint
3. Hak hvidløget
4. Svits hvidløg og løg i olien til de er gennemsigtige.
5. Skru ned for varmen og tilsæt de blendede tomater og rør godt rundt
6. Tilsæt tomat pure og bouillon. Rør godt rundt indtil bouillonterningen er opløst
7. Tilsæt de øvrige krydderier og rør rundt
8. Hak den røde peber fint og tilsæt den suppen
9. Få suppen i kog og lad den herefter simre i 15-20 minutter
10. Tilsæt suppenudlerne og lad suppen koge/simre i yderligere 10 minutter
11. Suppen er nu klar til at blive serveret.
12. Server suppen i en dyb tallerken eller en portionsskål
13. Drys lidt basilikum over den hvis du vil pynte den lidt
14. Velbekomme
    

For mig er det en rigtig rar fornemmelse, at hun kan flytte sig omkring. Det betyder at hun nu selv kan komme hen til det, hun gerne vil have fat i. Tidligere skulle jeg regne ud, hvad hun gerne ville have. Nu kan hun selv komme derhen. Ulempen er selvfølgelig, at Signe nu udforsker alt i verden. Hun er blevet specielt glad for ledninger og for at tage bøger ud af vores bogreol.

Signes udforskning af verden har betydet, at vi er begyndt at sige “nej” til en del ting. Hun må eksempelvis ikke lege med ledninger. Det er helt tydeligt, at hun har forstået, hvad det betyder (ligesom hun i øvrigt forstår, hvad hun selv hedder). Siger man nej til hende, så stopper hun med det hun har gang i. Det er dog en sandhed med visse modifikationer, idet hun til tider stopper lidt op, når vi siger nej og så beslutter sig for at fortsætte.

Betydningen af nej har hun helt sikkert forstået, og hun har også forstået, at det kun “gælder” når mor eller far ser, hvad hun laver. Eksempelvis sagde jeg nej til, at hun måtte lege med ledningerne, og så “kravlede” hun videre til et andet sted for at lege med noget andet. Hvad jeg ikke lige havde opdaget var, at hun flyttede sig om bag fjernsynet, så jeg ikke kunne se hende, og her kunne hun jo lege med ledningerne i fred og ro – uden at far opdagede det. Hun er altså ret snu!

Hvor er det altså skønt at se hende bevæge sig, og hvor er det endnu mere skønt, når hun kravler hen til en for at komme op. Siden hun begyndte med at “møffe” er hun hver dag blevet lidt hurtigere, ligesom det er helt tydeligt at se, at hun har fået helt styr på, hvordan hun kommer frem til et bestemt sted – også når hun skal uden om forhindringer. Vi har også set at hun er bekendt med, at man kan falde ned. Når hun “kravler” rundt i sengen, stopper hun altid ved kanten og vender om – man skulle jo nødig falde ned.

Det er fantastisk at opleve Signe opleve mere af sin verden ved at bevæge sig rundt… selvom det betyder at hun bliver mere selvstændig.

/Dann

Vi var derfor på jagt efter en ny autostol til Signe og efter at have kigget på lidt forskelligt, endte det med en Römer Safefix Plus autostol. Det var den sikreste, som vi bedst kunne lide. Derfor blev den købt og i forrige weekend blev den monteret.

Siden dengang har Signe kunne se ud af forruden, når hun kører bil. Hun kan selvfølgelig også se chaufføren, og chaufføren (og en eventuelt passager) kan se Signe. Vi håber, at hun er glad for det – selvom vi ikke helt har regnet ud, hvordan hun får noget legetøj til at være i den nu fremadrettede autostol.

For forældrene er det skønt at kunne kigge på hende – specielt når hun er lidt ked af det. Det er meget bedre at kunne se, hvad der er i vejen fremfor ikke at kunne se hende. Eneste ulempe ved den nye autostol er, at det nu er meget tydeligt, at hun er ved at være en stor pige… hun bliver godt nok hurtigt stor.

Nedenfor et et billede fra første gang vi prøvede autostolen i en butik og et par billeder af den gamle og den nye autostol fra monteringen i  forrige weekend.

/Lene & Dann

 Jeg er ret glad for ost, men har alligevel aldrig før prøvet at friturstege ost. Da jeg faldt over en opskrift i en kogebog fik jeg derfor lidt blod på tanden til at eksperimentere

Det ledte til nedenstående opskrift, der umiddelbart kræver en speciel ost (manchego), men som kan laves med en almindelig ost. Skal det laves med andre oste er det en fordel, hvis de er lidt hårde i det, så de ikke smelter lige med det samme. Måske parmasanost også kan bruges, men det har jeg endnu ikke prøvet.

Jeg synes at det smager rigtig godt, og har prøvet at lave det et par gange med forskellige oste.

Skulle man gøre noget anderledes med opskriften, så kunne man overveje lidt stødt hvidløg (som til hvidløgsmayonnaise) blandet i æggene som de vendes i.

/Dann

Ingredienser

• 200 gram manchego ost
• 2 spsk hvedemel
• 1 tsk salt
• 1 tsk peber
• 1 knivspids paprika
• 1 æg
• 1 tsk vand
• 100 gram rasp
• majsolie

Fremgangsmåde

1. Ta en frysepose og kom mel, paprika salt og peber i den. Bland det lidt så krydderierne er blandet med melet.
2. Skær osten ud i aflange rektangler med en højde på ca. 2 cm og en længde på 3-4 cm.
3. Kom osten i fryseposen og ryst det godt rundt så alle ostestykkerne bliver godt dækket (der vil være masser tilbage i posen, der ikke bliver brugt)
4. Hæld raspen op på en flad tallerken
5. Pisk vand og æg let sammen i en dyb tallerken
6. Ta ostestykkerne op fra posen og vend dem først i ægget og efterfølgende i raspen. Raspen skal dække alle sider af osten, og der må ikke være huller.
7. Sæt evt. osten i køleskabet – ikke nødvendigt, men da retten med fordel kan serveres varm kan man gøre det for at vente til serveringstidspunktet med resten.
8. Hæld olien op i en gryde eller en pande, så den dækker 1½-2 centimeter fra bunden (brug en relativ lille pande/gryde for at spare på olien
9. Skru op på den højeste varme og lad den blive der. Nu bliver olien rigtig varm, så undgå at bruge køkkenredskaber af plastik (erfaringen taler). Kom heller ikke vand i! Husk også at det skal køle af længe, inden man kan røre ved panden/gryden efterfølgende.
10. Kom ostestykkerne i og steg dem i ca. 2 minutter til de bliver gyldenbrune (se billede). De skal vendes en mindst en gang under stegningen.
11. Ta ostestykkerne fra panden og kom dem i en dyb tallerken oven på et stykke køkkenrulle eller ligende. Dette for at tage noget af olien fra dem.
12. De kan nu serveres varme med smeltet ost inden i, eller man kan vente til de er stuetemperatur. Hvis man venter bliver der et hul i midten, idet osten er smeltet og har lagt sig op ad siderne i det færdige produkt.
13. Velbekomme

Tirsdag 7/7 09 var det vores bryllupsdag. 2 år har Dann holdt mig ud Nej det har været to rigtig gode år. Det vildeste har jo nok været min graviditet og den efterhånden store baby, der lige nu sidder og pludrer og hikker på hendes legetæppe. Men årene har jo også budt på andet  end Signe. Vi har jo bl.a. købt hus og er rigtig glade for at bo her. Derudover har vi også hygget os rigtig meget sammen og nyder stadig hinandens selskab, selv om det dog er blevet en del sværere at få tid sammen nu, hvor Signe er kommet til verden. Og vi er da også uenige nogle gange og sure på hinanden, men det er alle ægtepar jo, men til syvende og sidst elsker vi hinanden og ser frem til mange flere år sammen. 

Selve fejringen af vores bryllupsdag foregik ved, at vi tog ned på Athena og spiste. Det er en af vores absolutte favorit restauranter og maden var igen rigtig god. Signe havde vi afsat til mormor og de hyggede sig, så vi kunne bare slappe af. Det var første gang siden Signe blev født, at vi sådan rigtig havde tid helt for os selv (når hun er  blevet passet, har vi været til bryllup, været syge og meget andet, men ikke rigtig været sammen bare os to). Derefter gik vi en tur i byen og ned forbi Kongeskibet. Jeg blev nok lidt skuffet, for det er jo bare en båd og ikke så meget andet (ved ikke lige, hvad jeg havde forventet, men i hvert fald ikke det, vi så…) Derefter tog vi hjem og hyggede os på terrassen med en flaske Asti (fra sidste års bryllupsdag) og gik mætte og glade i seng.

I går var det så min fødselsdag. Hele 30 år stod der i kalenderen. Det føles altså ikke anderledes at være 30 end at være 29… Dagen i går gik med at få mange fødselsdagshilsner og opkald og det sætter jeg stor pris på, så tak for alle jeres hilsener. Håber jeg har fået svaret på dem alle… Derudover var jeg “bare” hjemme med Signe hele dagen. Når jeg skriver “bare”, er det fordi det er en fornøjelse at være sammen med den dejlige baby. Hun kan så meget efterhånden. Hun kan sidde selv og lege, hun kan stå op ad en og lege. Hun er også utrolig nysgerrig, og vil have fat i alt, hvilket da godt kan være noget af en udfordring. Og så er hun begyndt at møve sig fremad. Hun ligger på maven og bruger hænder og fødder til at trække sig fremad. Og det går sådan set ret stærkt. Hun kan komme fra den ene ende af stuen til den anden i løbet af 30 sekunder, hvis det da ikke tager kortere tid. Når hun får øje på noget, så møver hun derudaf og skal nok nå sit mål. Det er tit ledninger og andet hun ikke må røre, der får hende af sted. Så nu er det med at være vågen, så man kan nå at stoppe hende. Det er rigtig dejligt, at hun er nysgerrig, men ledninger med strøm i og andre farlige ting, skal hun lære at holde sig fra. Det bliver da vist noget af en opgave at stoppe hende og hun bliver ret sur, når man fjerner hende efter den 4. nej. Hendes far kalder det i øvrigt at kravle, når hun møver sig frem og han er så stolt af hende. Jeg er også stolt, men synes ikke, at hun kravler endnu. Hun møver bare. Og så på min fødselsdag.

Min mor var lige forbi inden spisetid og ønske tillykke. Det var dejligt. Ellers gik aftenen med hygge og masser af forkælelse. Tak min søde skat for det. Jeg elsker dig. Glæder mig til flere fødselsdage med dig.

/Lene

Det var nogle enormt stolte forældre der så til, at Signe på denne måde kunne spise selv. Hvor bliver hun altså bare stor alt alt for hurtigt.

Nedenfor er der lidt billeder og noget video fra Signes første forsøg på selv at spise med ske.

/Lene & Dann

Det sidste lille år har traditionen været sat på stand-by, fordi Signe ikke har været helt gammel nok endnu, men nu hvor hun kan sidde selv i en stol, spiser hvad der bliver serveret og ikke mindst ikke er så bange for fremmede mennesker, ja så besluttede vi os for at det var tid til at genoptage traditionen.

Derfor var vi i går (lørdag) til brunch med Danns familie på Globen Flakket. Det var, som altid, rigtig hyggeligt, men også meget specielt, da det var første gang Signe var med til den tradition. Signe kunne godt li at være på café med familien. Hun hyggede sig og gad slet ikke at sove. Udover en lille lur på 10-20 minutter i barnevognen, så sov hun ikke fra klokken 09:00 til 15:00. Det var  alt for spændende at være vågen, mens vi var på café og mens vi gik en tur i byen bagefter.

Nedenfor er der lidt billeder fra Signes første tur på café med familien. Specielt et par billeder af Signe og hendes fætter er slet ikke til at stå for.

I går var på mange måder en generalprøve på, om det gik at have Signe med. Det gik uden problemer, så aftalen for næste måned er naturligvis allerede på plads… og vi glæder os.

/Lene & Dann

Det har været rigtig sjovt for os at gennemgå billederne – der er mange gode minder, der er kommet til live igen. Billederne kan ses i nedenstående slideshow eller på hjemmesiden under billeder.

/Lene & Dann

Omkring 14:00 fik vi en SMS fra dagplejen om, at Signe nu var klar til at blive hentet, hvorfor vi straks kørte derop og fik aftalt, hvordan Lene skal fortsætte indkøringen i næste uge. Signe var i godt humør, så vi kørte direkte fra dagplejen ud til Varna, hvor vi parkerede. Her var Signe lidt sulten og da det var en meget varm dag fik hun noget modermælkserstatning i en flaske.

Mens Signe spiste samlede Dann barnevognen og vi var hurtigt klar til afgang. De næste tre timer gik med at kigge på en masse forskelligt kunst, som var placeret forskellige steder på stranden og i skoven. Konceptet bag udstillingen hedder Sculpture by the Sea og er australsk inspiret. Selve eksekveringen er dog lokal, så der var en masse lokale kunstnere, der havde værker med.

Området med kunst strakte sig fra Tangkroen til Bellehage. Vi brugte tre timer på at gå rundt i området og se på en masse forskelligt kunst. Der var også tid til at vi holdt et pit-stop i madteltet ved tangkroen for at få lidt at spise.

Det var hyggeligt at skubbe barnevognen på Tangkroen hen over græsset. Da vi nåede ned til stranden, var det ikke helt så let. Der var nemlige ikke andet end sand, og det er ret hårdt at skubbe en barnevogn gennem en strand. Det ændrede dog ikke på, at det var utrolig hyggeligt at gå turen. Da vi kom ind i skoven var der heldigvis igen stier som vi kunne gå på, og så kunne Dann slappe lidt mere af.

Det var en rigtig spændende tur og mange af kunstværkerne var rigtig spændende… og nogen var knap så spændende. Det kan helt bestemt anbefales at tage ud forbi, hvis man har muligheden for det.

Signe sov en halv times tid, mens vi var der, men ellers var hun dybt optaget af at kigge sig omkring. Specielt da vi kom ind i skoven var hun (som altid) helt fascineret af træerne, buskene og ikke mindst deres blade.

Undervejs på turen kom vi forbi Varna, hvor vi holdt vores bryllupsfest og vi kom også forbi det sted, hvor vi fik taget bryllupsbilleder. Det var ret hyggeligt at se det igen – det er efterhånden lang tid siden vi har været der sidst.

Vi tog en del billeder undervejs, som kan ses nedenfor. Desværre var der så mange mennesker, at vi ikke kunne få taget et billede af et kunstværk uden der var mennesker på. Men det er nu også noget af charmen ved sådan noget “frilufts kunst”.

Alt i alt havde vi en rigtig hyggelig eftermiddag alle tre.

/Lene & Dann 

/Lene & Dann

P.S. Billederne kan også ses under billeder på vores hjemmeside.

Når jeg ser tilbage på de sidste tre måneder, så har det været en helt fantastisk tid. En tid hvor der er sket meget lidt i mit liv, men utroligt meget i Signes. En tid som jeg under ingen omstændigheder vil have været foruden. Jeg er utrolig glad for, at jeg har holdt al den barsel, jeg har mulighed for.

Jeg føler, at jeg har været med til noget helt unikt. Jeg har oplevet en million ting for første gang sammen med Signe. Både første gang hun sad op, første tand, men også første gang hun interesserede sig for et bestemt stykke legetøj, første gang hun legede med en gryde, osv osv.. På den måde har alt været nyt for Signe og det har givet mig en ny fascination af det, der er gammelt for mig.

Alt er nyt – Gruk af Piet Hein, fra bog vi fik i bryllupsgave

For mig er der altid en nyslået klang
ved selv hvad jeg inderligst kender.
Det er som for første og eneste gang
de vanteste hændelser hænder.

Hvert nu har en uvant og ny karakter,
en aldrig-før-oplevet tone.
Og dét er lidt svært når man spiller klaver,
men sødt når man kysser sin kone.

Det har været tre måneder, hvor Signe har lært noget nyt om verdenen hver dag. Det har også været tre måneder, hvor jeg har lært noget nyt om Signe hver dag.

De tre måneder er gået rigtig stærkt. Lige fra den første dag har jeg tankemæssigt været væk fra mit arbejde. Der var jo nogen, der tog over, mens jeg var væk. Derfor har der ikke været nogen dårlig samvittighed over fraværet fra arbejde, ligesom der ikke er blevet checket emails, løst opgaver eller ligende. På trods af det, eller måske netop derfor, har dagene været fyldt helt op. Jeg har sovet, været sammen med Signe og “holdt hjem”. Det kan sagtens fylde en dag, en uge, en måned og et kvartal ud.

Det har været lidt hårdt at være hjemmegående husfar – specielt fordi Lene har arbejdet hårdt på sit speciale alle ugens 7 dage fra morgen til aften. Tiden er fløjet væk og jeg er næsten altid vågnet træt hver morgen og har tænkte “Sov lige 1 time mere lille skat”, men når først dagen var gået igang, så er den fløjet væk.

Det mest mærkelige ved at have været hjemme med Signe 7 dage om ugen bliver, at det hele fra i morgen bliver helt anderledes. Lene skal stadig arbejde på opgaven, men vi skal til at dele de huslige “pligter”, vi skal være fælles om Signe og vi skal have en hverdag til at fungere. Det bliver meget mærkeligt, at vi i løbet af de næste 3-6 måneder skal til at have et normalt hverdagsliv til at fungere.

Siden Lene og jeg lærte hinanden at kende har mindst en af os været indskrevet på et fuldtidsstudie. Lige om et øjeblik er det slut, og ikke nok med det, så har vi også fået en datter. Vi skal til at have helt nye rutiner herhjemme. Rutiner som jeg glæder mig til, at vi sammen finder. Det bliver et spændende efterår, hvor vi for alvor skal til at være en lille kernefamilie.

Hvordan er denne sidste dag så? Jo, jeg glæder mig til at komme tilbage på arbejde, og endnu mere så glæder jeg mig over at arbejde for en virksomhed, der tilbyder mig at holde barsel i et helt kvartal. På den anden side så er jeg vemodig over, at Signe er startet i dagpleje og at det ikke længere er mig, der skal være sammen med hende i alle hendes vågne timer. Jeg glædes over de fantastiske oplevelser, jeg har haft med min datter, og jeg glæder mig til at skulle bruge mig selv i en arbejdsmæssig sammenhæng. Det er altså med blandede følelser, at jeg i dag siger farvel til min barsel og goddag til mit og vores nye liv.

Det har været fantastisk at være fuldtidsfar.

/Dann

Inden installationen var vi lidt bange for om rumfølerne kom til at se grimme ud, men vi må indrømme, at man næsten ikke ser dem, og installationen af nøgleboksen er også sket, så man næsten ikke kan se den – med mindre man leder efter det.

Alt i alt er vi rigtig glade for at have alarm, så vi kan have lidt mere tryghed, når vi ikke er hjemme, eller slå skalsikring til, når vi er hjemme. Alarmen er nok mest Lenes idé, men Dann er også ret interesseret i sikkerhed, men mest med fokus på vores computer og alle de ting, vi har liggende der.

En ekstra lille bonus er at vores indboforsikring bliver lidt billigere, nu når vi har alarm. Gevinsten på forsikringen er ikke nær nok til at betale for alarmen, men det hjælper da lidt.

/Lene & Dann