Det er fedt at Signe selv kan åbne døre og vinduer, men også ret skræmmende, at hun nu er i stand til at løbe væk eller til at åbne et vindue i en højde, hvor det bliver farligt for hende at falde ud. Vi har derfor været ekstra over hende siden hendes nye opdagelse.

På trods af at Dann ikke vil have en afspærring internt i huset, så var han helt med på idéen om, at vi skulle have børnesikring på vinduer og døre. Ganske simpelt fordi hun kunne risikere at slå sig, blive væk eller det der er endnu værre. Derfor ringede Lene om tirsdagen til Velfac (dem der har lavet vores vinduer og døre) og fik bestilt børnesikring. Den ankom i denne uge, og med hjælp fra en nabo og Signes farfar er de nu blevet monteret i samtlige vinduer og alle terrassedøre. Hoveddøren kan vi låse, og hun har endnu ikke regnet ud, hvordan man klare den forhindring.

Hængslerne var relativt nemme at montere, da de passede ind i det ”vinduessystem” vi havde i forvejen. Det krævede dog hjælp, da der manglede en brugsanvisning, da vi fik leveret hængslerne, og selvom installationen er super enkelt så er den ikke indlysende.

Af pædagogiske årsager vil vi stadig sige nej, hver gang Signe prøver at åbne en dør, men det er helt fantastisk rart ikke at skulle bekymre sig om, hvorvidt hun finder på at løbe væk eller om hun skulle falde ud af et vindue, når man ikke lige er sammen med hende.

Vi glæder os over Signes udvikling og ikke mindst at der findes så nemme løsninger der gør, at vi kan passe på hende.

/Lene & Dann

Tomatsaucen til denne ret er en relativ tynd en af slagsen. Normalt plejer jeg at bruge flere løg, en dåse tomatkoncentrat og flere krydderier. Denne gang skulle sovsen dog vendes i pastaen, og så foretrækker jeg en lidt mere tynd og “rå” en af slagsen.

Vi er begge rigtig glade for retten og kan helt klart anbefale den.

/Dann

Fremgangsmåde – overordnet

1. Lav dejen til kødbollerne
2. Lav noget frisk paste og rul det på en pastamaskine til indstilling 6. Skær nu nogle kvadrater af ca. 4×4 cm
3. Kom rigeligt med mel på den færdige pasta og sæt den væk til den skal bruges. Husk lige at “vende den” engang imellem for at den ikke klistre sammen
4. Lav tomatsaucen og lad den simre på meget lav varme
5. Steg kødbollerne og kom dem over i tomatsaucen når de er færdige (eventuelt fedt skal blive på panden)
6. Kog nu pastaen
7. Hæld vandet fra og kom pastaen tilbage i gryden
8. Gryden placeres så den ikke får mere varme
9. Hæld saucen fra panden over pastaen og vend den godt rundt
10. Pastaen kan nu serveres – eventuelt med et par blade basilikum og lidt revet parmesan på toppen.
11. Velbekomme!

Ingredienser – tomatsauce

• 1 lille rød chili
• 1 fed hvidløg
• 1½ spsk rødvinseddike
• 1 dåse flåede tomater
• 1 tsk salt
• 1 tsk peber
• ½ tsk sukker
• ½ tsk paprika
• 1½ spsk basilikum
• 7 friske blade basilikum
• 3 spsk olivenolie

Fremgangsmåde – tomatsauce

1. Hak løget
2. Hak hvidløget meget fint
3. Skær den røde chili op i to halvdele og hak den ene meget fint (den anden del kan kasseres)
4. Blend de flåede tomater med en stavblender til de er helt flydende
5. Riv de friske basilikumblade i små stykker
6. Varm en pande op til 6/9 varme
7. Tilsæt olivenolien til panden
8. Når olien er varm tilsættes løgene, og de svitses til de bliver gennemsigtige
9. Tilsæt det hakkede hvidløg og chili på panden
10. Efter ca. et minut tilsættes den blendede tomat
11. Tilsæt det tørrede basilikum, salt, sukker, peber og rødvinseddike
12. Saucen kan nu stå at simre for svag varme til den skal bruges
13. Et par minutter inden brug tilsættes de friske blade basilikum

Ingredienser – kødboller

• 250 gram hakket oksekød
• 1 fed hvidløg
• 1 tsk dijon sennep
• 1 æg
• ½ tsk muskat stødt/revet muskatnød
• 30 gram pecorino romano ost (kan erstattes med parmasan, hvis der tilsættes lidt salt)
• 1 spsk peber

Fremgangsmåde – kødboller

1. Slå ægget ud i en skål
2. Pres hvidløget ned i skålen
3. Riv pecorino osten ned i skålen. Det skal være revet fint
4. Kom de øvrige ingredienser ned i skålen
5. Ælt indholdet i skålen rigtig godt til det er blevet fordelt jævnt
6. Lav en masse små kødboller ud af farsen. De skal være ca. samme størrelse som de store glaskugler fra min barndom. Det giver ca. 30 kødboller ud af denne fars.
7. Bollerne kan her kommes på et fad og placeres i køleskabet, hvis de ikke skal bruges lige med det samme
8. Varm en pande op til lidt over middel varme
9. Hvis det er meget magert kød tilsættes lidt fedtstof til panden
10. Steg kødbollerne i 4-5 minutter til de er gennemstegte.
11. Ta’ kødbollerne af panden og placer dem i en skål eller lignende
12. Kødbollerne er nu klar til brug

Fra vi kom ind af døren til vi gik igen en del timer senere, var der en helt enorm begejstring at mærke hos Signe. Lige inden for indgangen er der et lille akvarium, og straks sagde hun “Fiskar”, og så var vi ellers i gang. Akvariet var helt klart det største hit, da vi brugte utrolig lang tid der. Men også aber, fugle og bare det at gå rundt i kuplerne var rigtig sjovt.

Både Lene og jeg var enige om at besøget skulle være for Signes skyld, så vi tog os tid til at gøre lige som Signe gerne ville. Det betød en rigtig hyggelig tur for os alle, hvor vi gik en del i ring, gik frem og tilbage og så det samme rigtig mange gange. Signe ledte an og vi fulgte efter. Heldigvis ville hun gerne have en hånd, når der var stejlt, glat eller lignede. Hun kiggede også hele tiden tilbage for at være sikker på, at vi var der… og så ville hun da også gerne op et par gange i løbet af turen.

En af de første ting vi oplevede i den store kuppel var en fordring af søkøerne. Her fik Signe lov til at tage noget salat og komme det over i vandet til fiskene. Det var et kæmpe hit, og hun blev ved med at sige “mere”. Det var der heldigvis mulighed for hos den venlige dyrepasser, der gav plads til at Signe kunne være med.

Vi havde så god en oplevelse, at vi straks købte årskort (gælder året ud) og vi har også brugt dem allerede. I går var vi nemlig afsted igen. Signe var mere træt end sidste gang, men der er ingen tvivl om, at hun var begejstret for at være tilbage. Hun gik meget målrettet ned til fiskene og brugte lang tid på at løbe rundt, fortælle om hajen og i øvrigt bare snakke om (og måske med) fiskene. Efter lidt tid skulle vi videre og hun ville ud i kuplen. Lidt senere igen ville hun tilbage, og sådan fortsatte den tur. Vi blev der i ca. 3 timer inden det var tid til at Signe skulle hjem, så hun kunne få noget søvn. Hun endte (selvfølgelig) med at falde i søvn i bilen og sov under turen hjem, men så heller ikke længere… man skal jo nødigt gå glip af noget

Desværre glemte vi vores kamera under første besøg, men i går havde vi det med, så nedenfor er lidt billeder fra den tur.

De to besøg i Randers Regnskov har været helt fantastiske, og vi er helt sikre på, at vi kommer tilbage mindst en gang mere i år…. og vi glæder os allerede til at se “Fiskar” igen.

/Lene & Dann

Der var slet ikke nogen tvivl om hvor vi skulle hen. Vi skulle selvfølgelig i Kattegatcentret. Derfor tog vi til Grenå den 26. august 2010. Det blev til en helt fantastisk tur, hvor Signe trak os med rundt mellem den ene slags fisk efter den anden.

Det er helt fantastisk, når vi kan mærke på Signe, at hun er begejstret over det hun ser. Hun kommer med nogle små “hvin” og peger begejstret, mens hun fortæller om, hvad hun ser. Desværre er det langt fra alt hun siger vi kan forstå, men derfor kan vi jo godt dele hendes begejstring. Vi kan heller ikke undgå at få lidt af hendes begejstring igen. Tænk sig den enorme begejstring for at se og lære om den verden, vi bor i.

En del af Kattegatcentret består af et stort akvarium med hajer. I bunden af det akvarium er der en tunnel, man kan gå igennem og se på hajer og andre fisk fra bunden. Signe må have været gennem den gang mindst 20 gange. Hver gang var hun lige begejstret for, hvad hun så.

Mens vi var der skulle sælerne fodres. Vi havde egentelig regnet med at det ville være et stort hit, men hverken dette eller hajfordringen var noget, hun blev særligt begejstret for. Derimod var det et stort hit bare at få lov til at se alle de flotte fisk.

Ligesom i Aqua, så har Kattegatcentret også en række små bassiner med fisk, hvor man må røre ved fiskene. Signe opdagede godt fiskene deri, og hun ville også godt kigge på dem, men hun havde ikke lyst til at røre ved dem. Det ændrede sig, da vi tog på besøg i Aqua – her var hun helt vild med at røre ved fiskene.

Vi håber at kunne nå en tur til Kattegatcentret inden vores ferie slutter, og mon ikke Signe her får lyst til at røre fiskene?

Besøgt var rigtig godt, så vi er helt sikre på at vi kommer igen et par gange i løbet af det næste års tid… vi skal jo se på “fiskar”.

/Lene & Dann

P.S. Forældrene syntes også det var spændende, men fik ikke set så meget, da det var for Signes skyld vi tog derop, så hun satte tempoet.

Resultatet blev rigtig godt, selvom vi må indrømme at det tager lidt tid (1½ time denne gang) at lave det. Vi havde det dog rigtig sjovt med at gøre det, da vi kunne hjælpes ad i køkkenet. Noget vi sjældent har tid til med Signe, der gerne vil have lidt opmærksomhed.

På billedet er retten vist med lidt salat og hjemmelavede hvidløgsflutes. Det smagte rigtig godt. Vi kommer helt sikkert til at lave den igen, men det kræver nok at vi har god tid til det – i hvert tilfælde indtil vi får noget rutine.

/Lene & Dann

P.S. Vi havde egentelig en idé om at komme revet gulerod i kødsaucen, men det glemte vi… så det må blive næste gang.

Lasagne – overordnet fremgangsmåde

1. Lav lasagnepladerne klar
2. Lav kødsaucen – den kan simre længe hvis nødvendigt
3. Lav Mornaysaucen sideløbende med kødsaucen, eller efterfølgende
4. Smør en bradepande med margarine
5. Kom et tyndt lag af kødsaucen i bradepanden
6. Kom lasagnepladerne oven på det første lag kødsauce
7. Kom mere kødsauce på og hæld Moarnysauce over
8. Kom et nyt lag lasagneplader ud over, så de dækker
9. Kom et lag ekstra kødsauce på og hæld Mornaysauce ud over
10. Drys eventuelt med lidt friskrevet parmasan (det er gjort på billedet)
11. Bag lasagnen i en forvarmet ovn på 200 grader i 30 minutter
12. Tag lasagnen ud af ovnen og lad den hvile i ca. 5 minutter inden servering
13. Velbekomme

Lasagneplader – ingredienser

• 200 gram mel
• 2 spsk olivenolie
• 2 æg

Lasagneplader – fremgangsmåde

1. Hæld melet ud i en skål og lav en lille fordybning
2. Slå æggene ud i forbydningen og tilsæt olivenolien
3. Med en gaffel blandes æggene og olien godt sammen
4. Bland stille og roligt mere og mere af melet ind i æggene
5. Når gaflen ikke kan bruges længere tages den ud og hænderne tages i brug
6. Ælt dejen rigtig godt i 5 minutter
7. Nu kan den formes til en kugle og sættes i køleskabet i en luftæt beholder, hvis nødvendigt
8. Rul dejen ud så den passer til pastamaskinen
9. Kør dejen igennem pastamaskinen et passende antal gange til den er kørt på indstilling 5 et par gange
10. Skær nu lasagnepladerne ud, så de passer til størrelsen på bradepanden og genbrug eventuelt dejen. Husk at der skal være to lag plader til lasagnen
11. Kom lidt mel på bordet og lidt mel på lasagnepladerne. Læg dem nu på bordet, til de skal bruges

Kødsauce -ingredienser

• 500 gram hakket oksekød
• 140 gram tomatkoncentrat (en stor dåse)
• ½ oksekøds bouillonterning
• 1½ dl vand
• 1 tsk oregano
• 1 tsk timian
• ½ tsk paprika
• 1 tsk salt
• 1 tsk peber
• 1 stort løg
• 3 spsk olie

Kødsauce – fremgangsmåde

1. Hak løget
2. Kom olien i en gryde og varm dem op til høj varme
3. Svits løgene i gryden
4. Brun kødet sammen med løgene
5. Tilsæt de øvrige ingredienser
6. Lad det simre i minimum 15 minutter, men gerne længere

Mornaysovs – ingredienser

• 2 spsk smør
• 2 spsk mel
• 4 dl mælk (letmælk eller sødmælk)
• 1 tsk paprika
• 130 gram mellemlaget ost
• ½ spsk friskkværnet peber

Mornaysovs – fremgangsmåde

1. Skær osten i små terninger (de skal smelte, så småt er godt)
2. Smelt smøret i en kasserolle på mellem varme
3. Tilsæt forsigtet melet lidt af gangen, mens det piskes/røres ud i smøret
4. Tilsæt mælken lidt af gangen, mens der røres kraftigt
5. Tilsæt peber og paprika
6. Lad den simre i fem minutter, mens der røres i den ca. hvert ½ minut
7. Tilsæt osteterningerne til sovsen og rør rundt mens de smelter
8. Lad nu sovsen simre i 15-20 minutter, hvor der røres i den jævnligt (ca. hvert ½-1 minut). Mens den koger bliver konsistensen mere og mere fast.
9. Sovsen er nu klar til at blive brugt i lasagnen

Det viste sig at være et stort hit at blande fint hakket hvidløg direkte i dejen. Det medførte nemlig, at hvidløget fik lov til tilføre smag til dejen både mens den hævede i køleskabet og mens brødet blev bagt i ovnen. Resultatet blev et par flutes, der havde en underliggende smag af hvidløg, uden at være øredøvende. Det var en smag, der ikke var koncentreret omkring noget hvidløgssmør, men i stedet kunne smages i hele brødet, uden man får fedtede fingre.

Lene var helt vild med resultatet, og det blev også bedre, end jeg havde forventet. Det er helt sikkert noget vi kommer til at lave en masse gange fremover.

/Dann

Ingredienser

• 3 fed hvidløg
• 6 gram tørgær
• 3 1/3 dl vand
• 530 gram mel
• 1 tsk fint salt
• 1½ tsk salt i flager
• 2 spsk mælk

Fremgangsmåde

1. Hak hvidløgene meget fint
2. Hæld melet op i en skål
3. Bland tørgæren i melet
4. Bland det fine salt i melet
5. Tilsæt vandet
6. Brug en håndmixer på laveste trin indtil dejen er samlet helt (det bliver en sej dej, så pas på at håndmikseren ikke brænder sammen)
7. Kom låg på skålen (alternativt noget witawrap eller lignede) og kom den i køleskabet
8. Lad dejen hæve 5 timer i køleskabet (den kan hæve længere, hvis det passer bedre)
9. Del dejen op i to dele
10. Rul hver del af dejen ud til en “pølse”, så den får samme længde som bagepladen
11. Sno de enkelte flutes et par gange og placer dem på et bagepair på bagepladen
12. Pensel de to flutes med mælk
13. Strø saltet i flager hen over de to flutes
14. Snit et par gange i de enkelte flutes
15. De to flutes skal nu hæve i 30 minutter
16. Tænd ovnen på meget høj varme (275 grader), så den er klar, når fluetesene er hævet
17. Kom bagepladen med flutes i ovnen
18. Efter 10 minutter skrues ned på 200 grader og de bages i yderligere 20 minutter
19. Når bagepladen er taget ud skal fluetesene hvile mindst 5 minutter inden de serveres
20. Velbekomme!

Det var igen lidt en prøvelse at finde risene. Vi måtte forbi en Kvickly og en Spar inden vi fandt det i SuperBrugsen i Ry. Egentelig burde vi jo have haft risene i skabet, men de var blevet  brugt, og vi skulle helst finde dem i en butik på vej til eller fra Aqua i Silkeborg. Det blev derfor til to butikker i Ry og en i Virklund der blev prøvet.

Heldigvis fandt vi risene, og retten blev en ret stor succes. Jeg må ærligt indrømme, at jeg var noget skeptisk over at komme citron sammen med ris, men det smagte rigtig godt. Det er helt sikkert ikke sidste gang, vi har lavet det!

Tak til Lene for at stille forslaget om en risotto med citron!

/Dann

Ingredienser

• 1 løg
• 1 håndfuld nippet bredbladet persille
• 200 gram kyllingefilet
• 3 spsk olie
• 1 tsk salt
• 1 tsk peber
• ½ spsk peber
• 2 fed hvidløg
• 1 klat smør
• 1 tsk chilipulver
• 6 dl vand
• 1 hønsekødsbouillonterning
• 1 citron der ikke er overfladebehandlet
• 30 gram picorino romano ost
• 300 gram risotto ris (Carnaroli)

Fremgangsmåde

1. Snit løget meget fint
2. Hak persillen meget fint
3. Skær citronen over på midten og pres saften ud af den
4. Riv citronskallen fra hele citronen og bland den med citronsaften
5. Riv osten i små fine stykker
6. Skær kyllingen op i små stykker på størrelse med en tokrone
7. Varm to pander op – den ene skal være en sautepande
8. Kom 2 spsk olie på sautepanden og 1 spsk olie på den anden
9. Kom vandet og bouillonterningen i en kasserolle og sæt den til at koge
10. Når vandet koger skrues ned på lav varme, så det holder varmen
11. Kom kyllingen i den almindelige pande og krydr det med 1 tsk salt og 1 tsk peber. Lad kyllingen stege lidt
12. Når kyllingen er færdig slukkes for varmen
13. Svits hurtigt løget i sautepanden
14. Lige inden løgene er færdige presses 2 fed hvidløg ud i løgene
15. Flyt nu indholdet fra sautepanden til den almindelige pande (det er OK hvis der bliver lidt olie og øvrige rester tilbage)
16. Skru sautepanden op for fuld varme
17. Svits risene under konstant kraftig omrøring. De er færdige, når de i enderne bliver gennemsigtige
18. Når risene er færdige tilsættes en passende mængde af den varme bouillon, så risene er dækket af væske
19. Når risene ikke længere er dækket af væske tilsættes noget nyt. Dette sker under omrøring. Sådan fortsættes indtil væske er brugt op, eller risene ikke vil suge mere (se dog næste trin).
20. Halvvejs under tilsætningen af væden til risene blandes 1 tsk chili, citronsaften og citronskallen i vandet, mens det stadig dækker risene. Husk at røre godt rundt.
21. Når risene ikke længere suger vand tilsættes osten og en klat smør. De røres godt ind i risen
22. Sluk for varmen, kom låg på og lad risottoen sætte sig i ca. fire minutter
23. Serveres straks – velbekomme!

Tålmodigheden har heldigvis båret frugt, så efter et OK fra Lene blev das keyboard i en Ultimative S EU udgave bestilt tilbage i juli. Nu er dagen så kommet hvor mit nye tastetur er kommet. Der kom en venlig UPS mand og afleverede det for et par timer siden. Det blev straks pakket op og kigget lidt på.

Hvad kan der være så specielt ved et tastetur, at jeg kan glæde mig til det og at det er et blogindlæg værd? Ja, det er et ret tungt tastetur, da der er indlagt vægt. Det er et tastetur i sort, hvor det der ikke er taster er det piano black. Tasteturet siger en pæn lille klik lyd, når man bruger en tast (ligesom de gamle IBM keyboards). Kvaliteten er i top – eksempelvis er kontakterne til de enkelte taster belagt med guld, bare for at være sikker på at der er en god forbindelse. Derudover har det en utrolig god såkaldt “n-key rollover”, der løser det lidt trælse problem at computeren nogen gange mister et bogstav eller to, når man skriver hurtigt. Det er nok også det eneste keyboard, der kommer med en fnugfri klud til at tørre det af med.

Den bedste ting ved tasteturet, og den ting der gør det relativt nørdet er dog at det er sort – ja altså helt sort. Der står ikke noget på nogen af tasterne. Der er lige en markering af hvor f og j er med den klassiske lille forhøjede streg på tasteturet, men det er også det. Det er altså en forudsætning med et vist kendskab til blindskrift… og hvis man ikke kan det i forvejen, så må man hurtigt lære det. Manglen på tryk på tasterne kan tydeligt ses på billederne nedenfor.

Når vi nu er ved blindskrift, så har jeg aldrig været super god til at bruge tallene over bogstaverne, men jeg er sikker på at dette tastetur kommer til at lære mig det i en fart. Der er jo ingen vej udenom.

Indtil nu har jeg kun skrevet meget lidt på det (dette indlæg), men jeg er allerede godt tilfreds. Den største ulempe er vist klik-lydene – det er ikke sikkert mine kollegaer synes jeg skal have det med på kontoret. En ting  er sikkert: jeg har fået et nyt keyboard, og det er ret sjovt at bruge. Bliver det ikke på kontoret, så bliver det herhjemme. Hvis det bliver herhjemme, så bliver det lidt humoristisk de første par gange Lene skal logge ind på vores stationære, der kræver et ret indviklet kodeord med bogstaver, tal og tegn. Lidt svært på et sort keyboard, hvis man ikke kan blindskrift.

Næste gang der er nogen der siger de kan blindskrift, så får de lov til at bevise det – på den hårde måde

Jeg glæder mig til at taste meget mere på dette fantastiske keyboard, der uden tvivl er et af de bedste keyboards, man kan købe (kvalitetsmæssigt, ikke med hensyn til antallet af features).

Nyt legetøj er godt!

/Dann

P.S. Tak til Lene for at jeg må bruge lidt lommepenge på det.

Derfor har vi indført en madplan herhjemme. En helt fantastisk idé for os, da det har en række fordele. For det første får vi planlagt en varieret kost – det er både sundt og lækkert at spise varieret. For det andet kan vi nu købe ind en eller to gange om ugen og ikke hver dag , som vi har gjort tidligere. For det tredje har vi sparet en del penge på indkøb, da vi nu kan planlægge efter at bruge ingredienser helt. Køber vi eksempelvis kartofler i en uge, så skal det typisk bruges to gange, og derved har vi brugt alle dem, vi har købt. Tidligere vil vi have endt med at smide nogle af kartoflerne ud.

Madplanen bliver primært lavet ud fra de opskrifter, vi har lavet gennem tiden. Det er dog ikke helt godt nok til Dann , så i weekenden har han fået lov til at eksperimentere. Da vi jo har ferie i øjeblikket, så behøver det ikke kun være i weekenden, der bliver eksperimenteret. Normalt er det kun i weekenden at nye ting kan blive afprøvet. De tager typisk lidt længere end den times tid, der er til hverdag, og Dann vil gerne bruge god tid på at hygge sig med madlavningen. Det er derfor i weekenden, der er tid til de nye ting.

Vi laver vores madplan søndag aften, hvor vi også lige snakker ugen igennem. Herved får vi styr på, om vi begge er med til aftensmad eller om en af os ikke er hjemme den aften. Madplanen bliver ikke altid overholdt til punkt og prikke. Det sker jo at vi får andre planer, så vi ikke er hjemme, så vi får gæster eller noget helt tredje. Det sker også tit at vi bytter om på dagene og sidst men ikke mindst så sker det også, at vi bare har lyst til noget andet. Det ændrer dog ikke ved, at vi overholder selve formålet med madplanen: færre indkøb, mere varieret kost og mad til tiden.

Madplanen har været i brug et par måneder og det virker rigtig godt. Vores aftner er blevet bedre for Dann, da han nu ikke står i køkkenet hele tiden efter han kommer hjem fra arbejde. Det er også blevet nemmere og mere effektivt at købe ind (vi har nu for første gang nogensinde en seddel med, når vi køber ind).

Dann kan godt lide at være spontan, så han har været noget usikker på idéen, selvom det var ham der kom med forslaget. Erfaringen har dog fjernet enhver tvivl. Det er blevet sjovere at lave mad, da det er mere spændende mad, end hvis man “lige skal finde på noget hurtigt” som det tit var tidligere. Lene er også ret godt tilpas, da det betyder bedre og mere varieret kost. Alt i alt så har alle vundet ved, at vi har lavet madplanen.

Vi har endnu ikke helt styr på hvilke elektroniske værktøj, vi skal bruge til madplanen, så indtil nu er det papir og blyant, men vi er så småt i gang med at overveje OneNote, som en del af det nye Office Live. På den måde kan vi deles om en notesbog, hvor vi laver madplanen og indkøbslisterne.

Alt i alt har madplanen været en success i vores lille hjem – meget mere end vi havde håbet på.

/Lene & Dann

Vi kørte hjemmefra efter at hun havde sovet middagslur og var i Silkeborg ca. 14.30. Det første hun så, da vi havde betalt indgangsprisen, var fisk. Hun rendte glad afsted og råbte “fiskar”. Vi så masser af fisk og hun var rigtig glad for at være der og rendte frem og tilbage og var glad. Der var også et rørebassin med fisk i, og der ville hun da også gerne stikke en hånd i.

Da klokken blev 15, skulle odderne fodres, og det skulle vi da være med til. Også det var et ret stort hit hos Signe. Hun pegede, snakkede og til tider råbte. Der gik dog et stykke tid, inden den ene odder kom frem, men det var ventetiden værd. Den anden odder gemte sig, og vi så den næsten ikke. Efter fodringen var slut, gik vi videre ned i parken, hvor vi så en fantastisk sø med ænder og storke og et par får. Der var hun svær at få med fra. Turen gik derefter videre til bl.a. bævere, mink og et par sorte storke.

Det var dog især et hit, da vi fandt en naturlegeplads, hvor Signe var mest glad for et rør, hun kunne kravle igennem. Det gjorde hun en del gange. Derefter fandt vi en anden del af legepladsen, hvor der var en sluse, som fordelte vand. Det var et stort hit for Signe og hun gik bl.a. over noget vand på et enkel brædde flere gange. Det var lidt farligt, men hun klarede det rigtig fint. Et andet sted var der en lidt større vandpøl, med et gangbro ovenpå. Den gik Signe og Dann over. Den så fin ud, men den var noget vippende, da de først kom derudaf. Lene var glad for, at hun var blevet på “land”. Det største hit på legepladsen var dog en rutchebane. Så snart Signe så den, gik hun over til den, kravlede op ad trappen og rutchede ned som var det den mest naturlige ting i verden. Hun var slet ikke bange eller utryg, hun hyggede sig bare. De første par gange var Lene lidt bekymret, men det gik hurtigt over, for Signe havde helt styr på det. Der kom også nogle andre børn og ville rutche og så måtte Signe vente lidt.

Efter legepladsen fik Signe lige lidt banan og så begyndte det desværre at regne, så vi måtte indenfor igen. Det var Signe ikke ked af, for der var fiskene jo. Rørebassinet blev det helt store hit og hun aede fiskene, når de kom tæt nok på. Hun synes alt i alt, at Aqua var et stort hit og det synes vi også, så vi købte et årskort hver, så vi kan komme når som helst det næste år. Kortet gælder også Kattegatcentret, som også er et stort hit for os (men mere om det en anden gang).

Så vi kommer gerne igen og håber at Signe synes det er lige så sjovt næste gang.

/Lene og Dann

P.S. Her er lidt billeder fra en rigtig hyggelig dag i Aqua.

Der skulle nemlig eksperimenteres lidt, så i går blev der lavet den tyndeste pasta (den har to varianter) maskinen kan klare, og så blev det blandet med lidt mel og sat i køleskabet i en lufttæt beholder. Jeg ville se om det kunne holde sig til dagen efter. Det kunne det sagtens, og det smagte rigtig godt! Det blev til en lækker enkelt ret.

Næste gang vi laver frisk pasta, tror jeg vi vil prøve at gemme det i to dage og se, hvad resultatet bliver.

Retten består i al sin enkelthed af noget pasta med lidt krydderrier, der er blevet varmet i noget olie. Herved får olien smag af krydderierne og man får en let og lækker pastaret. Det kan varieres med et uendeligt antal ingredienser, men denne første gang blev det til nedenstående med hvidløg, chili og persille.

/Dann

Ingredienser

• Frisklavet pasta af ca. 150 gram hvid mel
• 1 fed hvidløg
• 1/2  frisk chili
• Lige under 1/3 dl olivenolie
• 2 håndfulde frisk bladbladet persille
• 1/2 tsk friskkværnet peber
• 1/2 tsk salt

Fremgangsmåde

1. Fjern kerner fra den friske chili og hak den meget fint
2. Hak hvidløget meget fint
3. Hak persillen fint
4. Pastaen skal laves – fire minutter før den er færdig fortsættes med nedenstående
5. Varm olien op på en pande til middelvarme
6. Kom hvidløget på og lade det blive varmet op (det må ikke blive brunt)
7. Tilsæt chilien efter et minuts tid
8. Når pastaen er færdig slukkes for varmen og der tilsættes salt og peber
9. Pastaen dryppes af i et dørslag og kommes tilbage i gryden, det blev kogt i
10. Vend indholdet af panden sammen med persillen i pastaen til det er fordelt godt i pastaen
11. Server med det samme
12. Velbekomme!

En lidt sjov oplevelse fra de ture, som jeg blev mindet om, da vi for et par dage siden var i Kattegatcentret var den diskrimination af mænd med (små) børn, der sker alle vegne. Det var helt tydeligt på skiltet i Kattegatcentret der henviser til, at der er en pusleplads. Man kan se på skiltet at det er en kvinde, der skal bruge puslepladsen, og ganske rigtigt, så er puslepladsen også placeret på dametoilettet. Heldigvis var Signe sammen med både mor og far på denne tur, så jeg slap for at gå ind på dametoilettet for at give min datter en ny ble.

Dette er langt fra et enestående tilfældele. I CityVest eksempelvis er der kommet et “mor barn” afsnit, hvor småbørn kan få noget at spise. Der husker jeg også tydeligt alle de steder det er sådan, hvor der står for mor og barn. Da jeg var på barsel spiste Signe stadig mælk af flaske,  så vi havde tit behov for at sidde et roligt sted. Her var jeg tit udsat for at der på skilte stod kun for kvinder eller at det lå i sammenhæng med dametoiletterne.

Heldigvis har jeg aldrig mødt nogle skæve blikke, når jeg har brugt et dametoilet for at pusle om min datter, eller når jeg er gået gennem en dør, der kun er for mor og datter… men jeg kan ikke undgå at tænke lidt over det. Tænk sig at næsten alting er indrettet efter, at det er mødrene der skal tage sig af deres børn. Hvorfor må jeg som far ikke tage mig af min datter? Mens jeg var på barsel følte jeg mit tit lidt diskrimineret og den følelse blev jeg lige mindet om i Kattegatcentret.

Jeg er naturligvis godt klar over at det i langt de fleste tilfælde er mødrene, der holder det meste barsel sammen med deres børn, og at det derfor kan være praktisk at skrive mor og barn. Jeg har også forståelse for at det måske ikke er hensigtsmæssigt at kommet en pusleplads ind på herretoilettet, men kan man i det mindste ikke komme en pusleplads ind på handicap toilettet, så jeg som far ikke skal ind på dametoiletterne?

Mange hilsner

Signes far.

P.S. Vi havde et helt forrygende besøg i Kattegatcentret, så dette er på ingen måde for at brokke mig over dem.

Indkøbet til retten var faktisk lidt svært, da der skal bruges både citroner, der ikke har fået en overfaldebehandling og en speciel pecorino ost. Begge dele kunne vi ikke få i de butikker, vi har i  byen, så jeg endte med at tage til Metro, hvor jeg var så heldig at finde begge dele. Det kan derfor anbefales at købe ind på forhånd til denne ret, da det kan være svært at finde alle ingredienserne.

Selve pestoen tog lidt lang tid for mig at lave, da det var første gang, men jeg er sikker på at det om et par gange bliver en hverdagsret, som kommer ind i vores madplan på et tidspunkt. Indtil da må det forblive en weekendting. Man kan snyde lidt med tiden ved enten at købe pastaen eller ved at lave pestoen i forvejen.

Lene var meget begejstret for maden. Retten kan anbefales, og det er helt sikkert en, vi skal have igen.

Ingredienser

• Frisk pasta – gerne hjemmelavet – lavet med 100% hvidt mel
• 1½ citroner der ikke er overfladebehandlede
• 50 gram pinjekerner
• 1 1/4 dl olivenolie
• 100 gram parmesan (ost)
• 1½ håndfulde nippet bredbladet persille
• 40 gram pecorino (ost)
• 1 tsk salt
• 1 tsk peber

Fremgangsmåde

1. Kom halvdelen af pinjekernerne i en morter og stød dem til en mos – skal føles som når man laver pesto
2. Hæld de moste pinjekerner over i en ovnfast skål
3. Kom resten af pinjekernerne i skålen
4. Tilsæt også salt og peber
5. Pres de 1½ citron og kom saften over i skålen
6. Riv skallen fra citronerne og tilsæt den i skålen
7. Riv 80 gram parmasanost og kom det i skålen
8. Riv pecorino osten og kom den i skålen
9. Halvdelen af persillen hakkes meget fint og kommes i skålen
10. Kom olivenolien i skålen og rør godt rundt
11. Riv nu nogle pæne stykker parmasanost ud af de sidste 20 gram og kom dem i en lille skål
12. Tilføj resten af persillen til den lille skål med parmasanost. Denne skål skal bruges til at komme på den færdige ret.
13. Varm en stor gryde vand, så der kan koges pasta
14. Saucen skal nu varmes lidt op så osten smelter en lille smule. Det kan gøres i en ovn, men det kan også gøres ved at lade skålen stå på toppen låget af den gryde, man varmer vandet til pastaen i.
15. Kog pastaen efter anvisningerne og lad pastaen dryppe af i et dørslag
16. Tag gryden fra varmen.
17. Kom pastaen tilbage i gryden og hæld saucen ud over pastaen.
18. Bland nu saucen godt rundt i pastaen (lidt ligesom når man laver carbonara)
19. Anret portionerne og kom persillen og den groft skårne parmasan fra den lille skål over retten.
20. Velbekomme

Dette er også Signes første tur til udlandet. Det er første gang hun skal køre langt i bil, ja kort sagt så er der rigtig mange første gang for Signe i denne omgang. Vi glæder os til at vise hende Frankrig og til at holde ferie sammen med hende.

Om et par timer kommer Lene hjem fra arbejde, og jeg er færdig med de sidste par gøremål på mit arbejde. Herefter skal bilen pakkes og gøres klar. Alt blev pakket i går aftes, men det skal jo også ud i bilen, hvilket sker i dag. Omkring 16:00 er det planen at vi starter bilen og kører sydpå. Vi skal ned og besøge mine forældre og deres hus i Frankrig. En tur vi har glædet os rigtig meget til. Præcis hvornår vi tager hjem igen er ikke bestemt, da vi har tre ugers ferie, og vi kan jo være lige så længe vi vil i mine forældres hus.

Vi satser på at Signe kan sidde i bilen i de to timer, det tager at køre til Tyskland. Her vil vi så holde en lang pause, hvor vi spiser aftensmad og får leget lidt på en legeplads. Når vi har brugt lidt energi, sætter vi os ud i bilen igen og kører så resten af vejen. Hvis alt får vel, så er vi fremme omkring klokken 5 i morgen tidlig. Her venter mine forældre på os og er klar til at passe på Signe, så vi kan få sovet lidt efter en lang nats kørsel.

Valget faldt på at køre om, natten da Signe så kan sove det meste af vejen og derved ikke få en rigtig træls oplevelse med at sidde spændt fast i en bil en hel dag. Vi har været derned en gang før for en del år siden. Dengang havde Lene ikke et kørekort, så jeg kørte hele vejen. Denne gang har Lene jo et kørekort, så vi kan skiftes til at køre.

Vi ved ikke hvad turen bringer, men vi er sikker på at det bliver rigtig god. Vi har nemlig ikke noget vi skal nå, en masse tid ikke at nå noget på og så har vi ikke mindst hinandens selskab. Jeg har glædet mig længe, og hvor er det vildt at det er lige om lidt.

Huset efterlader vi trygt i hænderne på alarmselskabet og naboerne indtil vi kommer retur.

Vi skal på ferie!

/Dann

P.S. Bloggen bliver ikke opdateret før vi er tilbage igen. Tilgengæld tager Lene lidt noter, så vi kan udgive lidt om turen, når vi kommer tilbage.

Jeg kiggede på to løsninger. Dels en løsning hvor netværksignalerne blev sendt over strømledningerne rundt i huset og dels en løsning, hvor jeg købte en wifi-to-ethernet bridge. Efter lidt overvejelser endte jeg med at gå efter en bridge løsning. Det virkede som det mest fremadrettede og det eneste sted, hvor jeg var sikker på, at det kunne flyttes rundt på tværs af strømfaser. Som tænkt så gjort.

Den 23. juli fik jeg leveret en WET610N fra Linksys. Det skulle helst være den fra Linksys, da jeg så var 110% sikker på at det fungerede samme med vores router, der også er fra Linksys. Dette skyldes primært, at vi brugee en trådløs standard hjemme hos os, der hedder “n”. Dette er endnu ikke en officiel standard, så der kan være forskelle mellem leverandører. For at undgå dette valgte jeg den samme leverandør som routeren.

Det skulle være ligetil at få det til at virke… men det var det ikke. Efter flere timers forsøg og hjælp fra en rigtig venlig mand fra Linksys, måtte vi give op. Jeg tænkte dog, at jeg lige ville prøve at flashe firmwaren. Det virkede – selvom det var samme udgave af firmwaren, der lå på boksen i forvejen. Mærkeligt, men sandt. Så i stedet for at tage ti minutter, så brugte jeg en hel aften på det.

Betydningen af alt det her er at vores fjernsyn nu kan gå på internettet. Det betyder konkret, at det kan vise billeder fra Flickr og endnu mere vigtigt afspille videoer fra Youtube. Det sidste er vigtigt, da Signe er rigtig glad for musikvideoer med tegnefilm (“Jeg er en glad lille cowboy”, “Min kat den danser tango” osv.). Dem har hun før set på en computerskærm, men nu kan vi vise hende dem på den store skærm.. det synes vi begge er ret smart.

Alt i alt har vi nu fået den funktion, vi har ønsket os til fjernsynet, men som vi ikke ville betale for. Vi har selvfølgelig stadig betalt for den, men det var en meget billigere løsning, end at få det direkte fra Philips.

/Dann

Vi synes det er helt fantastisk, at hun interesserer sig for at hjælpe mor og far. Faktisk er hun så interesseret i det, at hun kan blive ret sur, hvis hun ikke får lov.

Når hun hjælper os, så er det selvfølgelig langt fra altid, at det er en rigtig hjælp. Hun kan eksempelvis finde på at tømme en opvaskemaskine med beskidt service og hun kan tage kosten ud fra skuret, selvom vi lige har fejet.

Det er ikke resultatet, der fascinerer os. Det er derimod hendes vilje og ønske om at hjælpe mor og far. Man skal jo helst gøre det samme som dem. Mor og far er de bedste i verden, så jeg må heller gøre det de gør. Mon ikke det er noget i den retning, hun tænker?

Når vi skal lave nogle af de pligter, der normalt ikke er så spændende, så er de lige pludselig blevet utroligt spændende, når Signe gerne vil være med. Vi kan slet ikke undgå at smile, når Signe giver os en hånd.

Det er utroligt spændende at se, hvordan hun både kan efterligne mor og far, og også nogen gange gøre det “uden at gøre det” – altså som en leg. Det er en stor udvikling, der er sket siden hun for et år siden første gang kunne flytte sig fremad [ LINK til indlæg ].

Jeg glæder mig allerede til næste gang Signe skal hjælpe mig med mine pligter.

/Dann

P.S. Her er lidt billeder af Signe der hjælper til derhjemme:

Når hun nu er så vild med at være udendørs, så tænkte jeg at det var tid til at “opgradere”, de oplevelser lidt. Derfor tog Signe og jeg en tur i dyrehaven lørdag den 24. juli. Dyrehaven er et indhegnet skovområde, hvor der er en masse forskellige dyr, man kan besøge.

Efter et kort besøg i Kvickly for lige at købe et par boller (Signe var lidt sulten), så ankom vi til dyrehaven. Signe var allerede fra start ret begejstret for at være i skoven. Hun begyndte at snakke, pege og fortælle om alt, hvad hun så. Efter vi var kommet ind i dyrehaven, ville Signe gerne ned og gå. Der gik ikke længe, inden hun havde fundet et dådyr (Signe kaldte dem “får” denne dag). Hun var overraskende ikke bange for dem, men ville gerne hilse på dem. Dyrene var også meget intereseret i Signe. Det hænger nok sammen med, at hun stadig havde en hel bolle i hånden, som hun gik og spiste lidt af.

På det tidspunkt syntes jeg, at det var lidt for meget af det gode, så jeg gav et af dyrene halvdelen af Signes bolle og håbede så på, at hun kunne få lov til at sidde på en bænk og spise resten. Men sådan tænkte Signe ikke helt. Hun ville gerne dele sin mad, så hun rakte sin del af bollen frem til “fåret” og var både begejstret og stolt da det spiste hendes bolle.

I løbet af den næste halve time fik vi både set fugle, ænder (ja ja teknisk set er det også en fugl) og masser af andre dyr. Signe hyggede sig helt utroligt meget, hun løb rundt, kravlede op af bakker og snakkede som et vandfald.

Da hun begyndte at gerne ville op tit og helst ikke ville ned igen, så var det tid til at gå mod bilen. Da vi kom derud fik hun øje på havet, der kunne ses gennem træerne. Det ville hun gerne se nærmere på, så vi gik gennem skoven over til et udsigtspunkt, hvor vi kunne se lige ned på stranden. Det var hun meget fascineret af et stykke tid, hvorefter hun gerne ville hjem igen og se mor.

Alt i alt havde vi en lille times tid i dyrehaven. Det var så god en tur, at vi allerede har været der en gang mere, og vi kommer til at tage derud rigtig mange gange.

For mig var det rigtig dejligt både at have noget tid alene med Signe og det var helt fantastisk at se, hvordan hun nysgerrigt og med stort gåpåmod kastede sig ud i at gå op af selv de mest stejle bakker….  jeg behøver nok ikke nævne, at hun sov godt om aftnen.

/dann

På vej ud til Signe snakkede jeg i telefon med Lene. Hun havde hørt en reklame fra CityVest om, at de havde et “skattekort” til børn. Et kort man kunne købe for 50,- kr. og så fik man mulighed for at hente en masse små gaver rundt om i centret. I pakken var der: et tørklæde, lidt legetøj, en bamse, en chokoladekiks, en dispenser til tyggegummi, en sodavand, en softice, en sjov kuglepen og indgangen til et legeland.

Det var for godt til at sige nej til, så Signe og jeg kørte i CityVest. Da vi skulle købe gavekortet, havde de en af de indkøbsvogne med en lille bil foran. Den kunne Signe ikke stå for, og det kunne jeg heller ikke. Så vi fik lejet en indkøbsvogn med bil (eller var det omvendt?). Signe lærte hurtigt, hvordan hun kom ind og ud af bilen.

For det meste af tiden sad hun bare og “kørte”, mens vi gik rundt og samlede gaverne ind. Dog var der lige tid til at sige tak, når hun fik noget. Det var dog meget få ting, der var til Signes alder. Vi fik samlet halvdelene af gaverne, inden vi skulle hjem. Dette dog først efter vi havde hygget os ret betragteligt og havde snakket og gået lidt rundt.

En del af tiden ville Signe faktisk gerne og sidde i vognen, så kun bedre kunne se sin far. Da vi så kørte forbi Føtex bageren sagde hun “bolle”, og så var faren solgt. Derfor fik hun en rosinbolle (tak til Føtex for at de giver det gratis til børn) som hun kunne spise under resten af turen.

CityVest er blevet bygget lidt om, siden jeg var der sidst. Det var derfor lidt spændende at gå på opdagelse, og ikke mindst opdage et mikro legeland uden for ØnskeBørn. Her fik Signe et nemt et kvarter til at gå med at lege og løbe rundt – til faderens store glæde.

Da vi ikke fik hentet alle gaverne den ene dag, så tog Signe og jeg derud igen om lørdagen. Denne gang havde vi dog valgt at tage mor med. På denne dag hentede vi de sidste gaver (dog kom vi aldrig i legeland, da det var lidt for voldsomt for hende med de store børn).

En af gaverne var en softice. Efter en del snak, så blev vi enige om, at hun rent undtagelsesvist skulle have lov til at smage. Det fik hun, og det var noget den lille pige kunne lide. Hun spiste en hel del, inden hun ikke havde lyst til  mere. Normalt er vi ikke så glade for, at Signe får sukker, og det holder vi fast i, men det var nu sjovt at se hende undres over, hvad det var for noget spændende noget hun fik i munden.

Glade og trætte tog vi hjem efter turen til CityVest. Signe sov en lang middagslur inden dagen fortsatte med endnu en tur i dyrehaven…

Jeg synes det er super fedt, at Signe finder det spændende at være med på alt fra indkøb til ture i skoven. Det gør det unægtelig meget nemmere at involvere hende i dagligdagen herhjemme..

/Dann

For et år siden var det sjovt at slå lidt til ting og det var rigtig spændende at komme alting i munden og “smage” på det.

Det er stadig sjovt i nogle tilfælde at slå til ting, men nu er det ikke for at de skal bevæge sig, men for at de skal vælte. Ting kommer stadig i munden, men det er efterhånden ikke alt, der skal i munden og det er langt fra hele tiden, der er noget derinde.

Signes leg har udviklet sig. I efteråret og vinteren fik hun en del Little People (små plastic figurer og tilhørende ting – eks. biler, huse, heste, etc.). Til at starte med var det kun figurerne, der var sjove, og de skulle i munden.

Lidt senere blev det også spændende at trykke på de ting, der kunne sige lyde. Vi var meget fascineret af, at hun kunne finde ud af præcist hvor, hun skulle trykke for at få en lyd frem.

Efterhånden som tiden er gået, så er hendes leg blevet mere indlevelse og mindre “den er sjov den der”. Når hun leger i sit legekøkken er det helt tydeligt, at hun laver mad. Hun spiser maden, hun drikker af koppen og hun varmer tingene på komfuret.

Little People er også blevet anderledes. Nu skal der køres med hunden, hestene, traktoren, bilen og der skal helst mennesker ind i bilen eller op i toget, inden det skal køre.

Det er som om hendes leg er blevet udvidet til, at hun nu leger situationer og omstændigheder – hun ser sammenhænge, der er større end den ene ting, hun har i hånden.

Ikke kun er hendes leg blevet udvidet, men her på det sidste er det også blevet rigtig sjovt at have mor og far med i legen. Leger vi med Lego, skal vi helst være med til at bygge, er det Little People må vi gerne være med til at sætte menneskerne eller bygningerne op. Hun kommer også og siger “sammen” når der er noget legetøj, hun gerne vil have samlet – det kunne være samlingen af togvogne til et helt togsæt eller den slags.

Det er heldigvis ikke kun praktisk hjælp, hun gerne vil have fra os, hun vil også gerne vise os det hun leger med, hvad hun har bygget og hun vil rigtig gerne, at vi lever os ind i hendes verden og leger med. Det er helt tydeligt at se, når hun kommer og siger “ånden” (hvilket betyder hånden, hvilket igen betyder, at hun gerne vil holde os i hånden og som regel også at hun gerne vil et sted hen med os) og tager os med ind til hendes legetøj.

Når vi leger sammen, kan jeg ikke undgå at komme lidt mere ind i hendes verden. Jeg tager mig selv i at blive fascineret af legetøjets verden og de muligheder, det har. Jeg tror Signe er godt tilfreds med at faren også leger med og synes det er sjovt – både fordi jeg leger med Signe, men også fordi jeg i bund og grund er et legebarn.

For mig er det utroligt fascinerende at se, hvordan Signe løbende lærer. Det er dybt fascinerende dels fordi Signe jo er min lille pige og dels fordi det jo følger den udvikling, jeg efterhånden kender så godt fra mit psykologistudie.

Jeg kan huske, at vores sundhedsplejerske var lidt bekymret for at jeg læste psykologi og om jeg nu ville være efter Signe. For mig er det lige modsat. Hun skal selvfølgelig lære og udvikle sig helt i hendes tempo, men når hun så opdager noget nyt, er det ret sjovt for mig at vide, hvad det har af betydning og hvorfor det er vigtigt for hendes udvikling. Alene af denne grund følger jeg, at jeg at jeg får noget ud af mit studie.

Det bliver spændende at følge Signes udvikling gennem de næste par år, hvor der kommer til at ske mange ændringer i, hvordan hun leger.

Jeg glæder mig!

/Dann

Jeg har altid været rigtig glad for hasselbagte kartofler. Det er helt fantastisk at have en kartoffel der på samme tid er blød og sprød. Det kan jeg rigtig godt lide. Det var nok mest derfor, det var hasselbagte kartofler, der skulle være med som tilbehør.

Whiskysaucen er ikke en helt rigtig whiskysauce. Det er egentelig en hurtig genvej til at lave en rigtig velsmagende whiskysauce, uden der er whisky i. Det kan anbefales at lave en rigtig whiskysauce helt fra bunden, men da det tager ret lang tid er genvejen brugt her – og helt ærligt, så smager den rigtig godt.

Retten (der ret tydeligt manglede lidt salat, da vi ikke havde det i huset) smagte rigtig godt, og vi har faktisk lavet det et par gange siden. Det er relativt hurtigt at lave i indsats, men tager en del tid da kartoflerne skal i ovnen.

Nedenfor kommer opskriften på kartoflerne og whiskysaucen. Bøffen skal jo bare steges, så det bliver ikke beskrevet nærmere.

Ingredienser – hasselbagte kartofler

• 1½ kg kartofler
• 1½ dl olie
• 2 spsk salt
• 1 spsk paprika
• 1 fed hvidløg

Fremgangsmåde – hasselbagte kartofler

1. Bland olie, salt, paprika og hvidløg sammen og lad det trække i mindst fem minutter
2. Kartoflerne skrælles
3. Snit i kartoflerne så der kommer nogle små skifter på 1½ millimeter. Snittene skal være langs kartoflens korte side. Snittene skal gå næsten ned i bunden af kartoflen. Det kan anbefales at få en speciel holder til at lave hasselbagte kartofler i. Sådan en har vi og det virker rigtig godt. Den koster nærmest ingenting i en isenkræmmer.
4. Kom kartoflerne over i en bradepande
5. Kartoflerne pensles med olieblandingen, så det dækker den øverste halvdel af kartoflerne
6. Kartoflerne kommes i en forvarmet ovn på 200 grader. Kartoflerne skal bages i ca. 40 minutter. Det er vigtigt at holde øje med farven, da de skal ud, når de er blevet lidt brune i kanten.
7. Efter de har været i ovnen skal de lige køle af et par minutter inden de serveres.
8. Velbekomme!

Ingredienser – whiskysauce

• 1/4 L fløde
• 1 spsk. rosmarin
• 1/2 L mælk
• 270 ml barbecuesauce købt i butikken (Kraft på glas er rigtig god)

Fremgangsmåde – whiskysauce

1. Kom fløden i en kasserolle og varm den op under høj varme i et minut
2. Tilsæt barbecuesaucen under kraftig omrøring
3. Når barbecuesaucen er helt opløst i fløden tilsættes rosmarinen
4. Lad saucen koge under svag varme i 10 minutter
5. Tilsæt mælken og få saucen op at koge
6. Når saucen ikke længere skiller stoppes omrøringen
7. Lad nu saucen koge på svag varme i 30-60 minutter
8. Saucen er nu klar til servering
9. Velbekomme!

Specielt fluer har fanget hendes interesse. Hun peger på dem, forsøger at røre ved dem og snakker også til dem. Derhjemme forsøger vi at lære det der med at sige hej og farvel, når man ser nogen. Signe er ikke helt med på idéen endnu, men der er dog ét tegn på, at hun er ved at fange den.

Når hun ser en flue, så bliver der sagt “hej flue” og når hun så forsøger at røre ved den og den flyver væk, ja så siger hun “farvel flue”. De første par gange hun gjorde det, var både moderen og faren ret imponeret. Det er jo selvfølgelig helt logisk, at man også skal hilse på en flue, når man nu skal gøre det på andre mennesker.

Jeg er helt vild med den naive (i ordets positive forstand) tilgang Signe har til verden. Det er utroligt spændende at være med til at opleve verden på samme måde som hende.

/Dann

Jeg prøver at komme hjemmefra om morgenen kl. 7, så jeg kan møde kl. 8. Nogle dage bliver det lidt senere, men det gør ikke det helt store. Jeg her nemlig flex-tid og kan tilrettelægge min arbejdstid som jeg vil, så længe jeg har 30 timer i gennemsnit. Det er ret fedt, for så kan jeg gå tidligt en dag, hvis jeg har brug for det, eller jeg kan holde fri hver anden fredag.

I denne her uge skal jeg gå fra arbejde senest kl. 15, for jeg skal hente Signe i gæstehuset, hvor hun er i denne uge. De lukker 16.30 (undtagen om fredagen), så jeg påregner en times hjemtransport og så skal jeg også lige have lidt tid, hvis der er uforudset kø.

Det er vidunderligt, at starte på job. Det er fedt at stå op for at skulle på arbejde, selvom jeg er ret træt, når vækkeuret ringer kl. 06.00. Jeg har fået nogle rigtig søde kollegaer og de to jurister, der er ansat, er også rigtig søde. Jeg tager nogle af deres sager og hjælper på den måde. Dermed får jeg ansvaret for mine egne sager og det er rigtig fedt, men også en lille smule skræmmende. Heldigvis er de søde til at hjælpe mig på rette vej og læse officielle breve m.m. igennem, så vi fanger eventuelle fejl.

Arbejdsopgaverne er meget forskellige og jeg har siddet med alt fra en kontraktsag om dørmåtter til et købstilbud på en kommunal grund og til hegnsynssager. Jeg sidder også med noget om almene boliger og har endda ansvaret for en sag om skimmelsvamp i en almen bolig. Med andre ord: jeg laver lidt af hvert. Nogle opgaver er store og andre er små, men det er fedt at afslutte opgaver og kunne sige, at jeg har givet et ordentligt svar til rette vedkommende.

Jeg synes det er utrolig fedt at arbejde, selvom det er lidt svært at koncentrere sig, når det er så varmt som det er for tiden. Men alle andre har det jo også varmt, så vi går lidt og hygger os sammen, når vi holder pause. Vi er kun 4 på kontoret ud af 14, men så har vi det ekstra hyggeligt.

En anden ting er, at alle ansatte er søde til at hjælpe med at finde ting, personer m.m., som jeg jo ikke kender til, når jeg nu er ny her. De fleste hjælper gerne, selvom det så tager lidt af deres tid.

Jeg er altså rigtig glad for at være startet på et rigtig arbejde, selvom jeg kun får mine dagpenge for det. Jeg glæder mig ikke til 31.12, hvor stillingen udløber.  Syddjurs Kommune er en rigtig god arbejdsplads og jeg vil til enhver tid anbefale andre at tage et job her.

/Lene

Jeg finder derfor tre kuglepenne frem og noget papir. Hun sætter sig pænt på hendes stol foran hendes lille bord på hendes værelse og går igang med at tegne. Det tager en del tid og hun finder faktisk også selv ud af at tage et nyt stykke papir, da hun bliver færdig med det første. Da jeg var klar kom jeg ind til hende og roste den flotte tegning, hun havde lavet. Jeg havde slet ikke opdaget, at hun havde tegnet sig selv i hovedet. Det opdagede jeg først, da vi lidt senere satte os ned i køkkenet for at spise morgenmad (havregryn med mælk).

Jeg må have set lidt mærkelig ud i hovedet, da jeg opdagede det. Signe kiggede i hvert tilfælde meget mærkeligt på mig, da jeg nysgerrigt undersøgte hende. Efter at have foretaget en behørig dokumentation af hændelsen (se billederne her i indlægget), så forsøgte jeg at vaske stregen af. Det gik sådan nogenlunde. Man kan stadig se en rød streg i hovedet, men den er meget mere udtværet og utydelig end den, der kan ses på billederne her på siden.

Alt i alt var det endnu en rigtig hyggelig morgen herhjemme, og denne gang var det en længere morgen end normalt. Da vi kom til lægen fik Signe lige sagt hej til den søde sekretær og opdagede derefter, at der var legetøj over i hjørnet. Hun nærmest fløj over til legetøjet og begyndte at lege med det hele. Der var både Little People, Lego, bøger og en masse trælegetøj. Da vi var kommet ca. 20 minutter for tidligt til lægen (man skal jo nødigt komme for sent), så havde vi rigtig god tid til at prøve det hele… og det var vist noget der passede Signe. En masse legesager hun ikke kendte. Det hele blev prøvet, kørt med, læst i eller bygget med. Da det endelig blev tid til at vi skulle ind til lægen, havde hun nærmest prøvet det hele, så der var ingen brok over at efterlade alt det seje legetøj.

Lægen sagde heldigvis, at vi ikke behøvede at behandle Signe med en salve til hendes øjne længere. De var fine som de var. Resten skulle nok forsvinde af sig selv. En rigtig dejlig melding at få, da Signe ikke er helt vild med at få stukket noget salve i sine øjne to gange om dagen.

Efter besøget hos lægen skulle Signe i gæstehuset (lidt ala en vuggestue, hvor dagplejebørn kan komme hen, når deres dagplejemor ikke kan passe dem). Signe er rigtig glad for at være i gæstehuset, hvilket også var tydeligt med det smil hun havde, da vi ankom. Normalt afleverer jeg hende indenfor, men denne gang var jo senere end normalt, så alle børnene sad pænt ude i haven på et langt bord og spiste formiddagsmad. Signe fik et brød med rosiner og satte sig ellers ned hos de andre børn og hyggede sig. Der var slet ikke tid til at give far det normale farvelkys eller til at vinke… hun er så utroligt glad for at være der, og det glæder naturligvis kun mig rigtig meget.

Resultatet af dagens indsats med kuglepennene kan i øvrigt ses nedenfor, og altså også i Signes hoved på billederne af hende.

/Dann

Vækkeuret ringer omkring klokken 06, så vi kan komme op og i gang. For en måned siden var det ikke nødvendigt at bruge vækkeuret, men Signe er begyndt engang imellem at sove til ca. 06:30. Når vækkeuret har ringet går Lene i bad og gør sig klar til at tage på arbejde. Når hun er færdig, så bytter vi og jeg går i bad, mens Lene tager sig af Signe.

Klokken 7 tager Lene af sted mod Ebeltoft. Det passer som regel med, at Signe sidder og spiser morgenmad på det tidspunkt. Nogen gange spiser vi morgenmad længe efter mor er taget på arbejde og nogen gange, som i dag, er hun færdig næsten lige efter Lene er taget på arbejde.

Når vi er færdig med at spise morgenmad, er det tid til at lege. Det er simpelthen blevet mit nye ynglings tidspunkt på en hverdag. Vi leger lystigt med alle hendes legesager.

I morges legede vi først en del med Signes Little People. Her var det samlingen af et par toge og en traktor og så skulle der ellers køres rundt med dem og de mennesker, der hører til. Lidt senere var det tid til at lege med Duplo. Her fik vi sat lidt klodser sammen og Signe begyndte også selv at sætte klodser sammen. Specielt nogle dyr hun har fået i Duplo var et stort hit i morges. Hun fik dem pænt sat på toppen af de ting, vi byggede.

Efter en lille times leg er det tid til, at Signe skal have noget nyt tøj på, og så skal vi ud af døren og op til dagplejen (der i denne uge er et såkaldt gæstehus med en del børn og en del pædagoger).

Aftnen er mere presset for tid end morgnen. Her henter vi Signe, laver aftensmad, klarer de praktiske ting derhjemme og inden vi får set os om, så er Signe lagt i seng. Derfor er den tid vi har fået sammen om morgnen blevet mit nye ynglings tidspunkt på dagen.

/dann

Når vi skal lave club-sandwich plejer vi at bruge kylling og en masse salat. Denne gang var dog noget anderledes da vi også lavede kartofler og sauce som tilbehør samt kom æg i sandwichen. Opskriften på kartofflerne og den tilhørende whiskysauce må vente til en anden gang. Her holder vi fokus på selve club-sandwichen.

Ingen club sandwich uden dressing. Denne gang brugte vi den samme dressing som til vores burger, men man kunne med fordel også have haft noget hvidløgsmayonnaise.

Brødet til retten er købt. Egentlig burde man lave sit eget, men så tager retten meget mere tid, så indtil nu har vi valgt at købe.

Det er en relativ nem ret, som vi rigtig godt kan lide – specielt om sommeren er det en dejlig let ret.

Ingredienser

• 1 agurk
• 1 rød peber
• 1 tomat
• 1 salathoved
• 1 ost
• 2-3 spsk olie til stegning
• 1 tsk gurkemeje
• ca. 200 gram kylling
• 3 æg
• 1 toastbrød

Fremgangsmåde

1. Skær kyllingekødet i nogle små “klumper”
2. Drys lidt gurkemeje ud på kyllingeklumperne, så de tager noget farve
3. Steg kyllingen på en pande i lidt olie
4. Skyl salaten og skær den ud i passende stykker
5. Skyl og skær tomaten i skiver
6. Skyl og skær agurken i skiver
7. Skyl og skær den røde peber i små stykker
8. Skær osten i passende stykker
9. Kog ægget til det er hårdkogt (æg kommes i kogende vand og koges under låg i 9 minutter)
10. Skær æggene i skiver
11. Brun tre skiver toastbrød pr. person på panden
12. Den enkelte club-sandwich kan nu samles ud af tre skiver toastbrød. Ingredienserne kommes i midten.
13. Velbekomme!

Midt på en lille vej uden gadebelysning løb jeg nemlig tør for springlervæske. Det var jo ikke et stort problem, hvis det ikke lige var fordi der var mørkt og fyldt med sjap på vejene. Her måtte jeg holde ind til siden og finde ud af, hvor jeg var. Det lykkedes heldigvis også og jeg endte med at komme hjem – selvom det tog lidt længere tid end normalt.

Det var på mange måder en ret træls tur, da jeg rigtig godt kan lide at køre efter min stedsans og ikke fokusere så meget på kort. Men denne oplevelse gjorde nu alligevel, at jeg var rigtig glad for at have et kort i bilen.

Faktisk gjorde oplevelsen, at jeg et halvt års tid senere købte en GPS antenne og TomTom til min Windows Mobile telefon. En løsning jeg gennem mange år har været rigtig glad for. For et års tid siden fik jeg så en ny telefon (HTC Touch Diamond II) der ikke kunne køre TomTom. Derfor har der i lang tid ikke været GPS i bilen, så jeg har været glad for at have et kort – just in case. Men det tilfælde hvor jeg skulle få brug for kortet har ikke vist sig behjælpeligt.

For en måneds tid siden fik min nuværende telefon (HTC Desire) Googles navigation installeret. Det virker stadig ikke fantastisk, men det er godt nok til, at jeg ikke behøver bekymre mig om at have et kort i bilen mere. Skulle det blive nødvendigt med hjælp til at finde vej, så kan jeg nu bruge mobilen.

Alt dette betyder at vi nu har taget vores gamle vejkort og smidt det ud. En lidt sjov oplevelse, hvor jeg fik tanker tilbage til de Atlas, jeg sad med i folkeskolens geografitimer. Ikke flere analoge kort til os.

/Dann

P.S. Jeg bruger faktisk tit GPS, når jeg skal finde vej et nyt sted hen og når jeg har travlt.. men det er en helt anden historie.

Siden vi blev gift, er der sket rigtig meget for os med hus, ekstra bil, Lenes uddannelse, Signe og meget meget mere. Når vi sådan tænker tilbage på de sidste tre år, ja så gør vi det med glæde. Det har været nogle rigtig gode år sammen – både for os selv og sammen med Signe.

Vores følelser for hinanden er ikke blevet mindre gennem det sidste år – tværtimod. Vi er begyndt at finde ud af, hvordan vi fungerer som familie med Signe, der efterhånden er blevet helt sin egen. Der er ingen tvivl om, at vi stadig har meget at lære om både at være forældre og at være noget for hinanden samtidig med, at vi er noget for Signe. Vi synes dog vi er rigtig godt på vej og glæder os rigtig meget til tiden, der kommer.

I år var det planen at Dann skulle holde fri fra arbejde. Sammen skulle vi så have en rigtig hyggelig dag, der skulle afsluttes med at vi tog ud for at spise. En plan er jo rigtig god at have, selvom den tit skal ændres, når den møder virkeligheden. Siden planen blev lagt havde Lene jo fået et arbejde. Lene kunne ikke så godt holde fri fra hendes spritnye arbejde.

Derfor blev vores bryllupsdag lidt mere hverdagsagtig. Vi stod op og havde en hyggelig morgen sammen. Dann afleverede Signe som han plejer, men tog så hjem i stedet for at tage på arbejde. Her fik han læst lidt i en bog og i øvrigt bare slappet af derhjemme.

Lidt senere på dagen var det tid til at starte madlavningen, så den da var klar til Lene kom hjem. På trods af det ikke super gode vejr denne dag stod menuen stadig på grill. Rødvinssauce, en god bøf og nogle kartofler for de voksne, mens Signe skulle have hendes favorit: pølser.

Det var rigtig hyggeligt at grille sammen og ikke mindst at spise det efterfølgende måltid. Efter Signe var lagt i seng blev aftnen brugt på at hygge os lidt inden Lene gik tidligt i seng (det er jo hårdt at starte på et nyt arbejde).

Dagen var ikke helt som vi planlagde, men det den var rigtig god alligevel. Der var masser af tid til hinanden og til at hygge os i hjemmelige omgivelser.

kh

Lene & Dann

Efterårssemmestret i 2009 sprang jeg over, da det ikke passede så godt ind i kalenderen for hverken Lene eller mig (jeg må så tage det semester på et senere tidspunkt). Derfor havde jeg glædet mig rigtig meget til det semester, der lige er overstået. Det er blevet til et semester med fokus på to fagområder: Psykologisk forskningsmetode (5 ECTS) samt Kognitionspsykologi (10 ECTS).

Begge områder har været spændende på hver deres måde. Forskningsmetode har givet en indsigt i en masse fundamentale antagelser inden for den psykologiske videnskabsteori samt videnskabshistorie. Kognitionspsykologi har givet en indsigt i en masse basale kognitive processer og har på den måde været et fag der på mange områder meget direkte kan overføres til hverdagen. Alt i alt et utroligt spændende semester.

I går fik jeg så besked om at der lå et eksamensresultat klar. Det var heldigvis bestået (næsten alle prøverne på uddannelsen bedømmes enten bestået eller ikke bestået). Det betyder at jeg nu har bestået et semester og derved er halvvejs i studiet. Det betyder at jeg nu har 45 ECTS point inden for fagområdet psykologi.

Næste semester bringer et pædagogisk fag og et fag med fokus på organisationspsykologi. Specielt det sidste glæder jeg mig helt vildt meget til.

Hvad skal jeg så bruge sommerferien fra studiet til? Noget af den skal i hvert tilfælde bruges på at læse lidt af det pensum, der ikke blev tid til i løbet af året.

Jeg er utrolig glad for den faglige ballast jeg får fra studiet og jeg er ufattelig taknemmelig for, at Lene giver mig plads til at bruge tid på studiet.

/Dann

Lene er ikke så meget til flutes med krydderier, så vi laver altid et eller to flutes uden krydderier., Ligeledes kan det anbefales at prøve andre krydderier, eksempelvis oregano, timian, hvidløg, salt og peber.

Det tager relativt lang tid (6,5 timer) at lave disse flutes da de skal koldhæves. Arbejdstiden er heldigvis relativ kort, og resultatet er fantastisk!

Vi kommer helt sikkert til at lave flutes mange gange herhjemme.

Ingredienser

• 800 gram hvedemel
• 20 gram gær
• 1½ tsk salt
• 5 dl vand
• 2 spsk citronpeber
• 1 spsk salt i flager

Fremgangsmåde

1. Kom melet i en skål
2. Gæren smuldres i melet
3. Bland saltet i melet
4. Hæld vandet i skålen med melet
5. Brug en håndmixer på laveste trin indtil dejen er samlet helt (det bliver en sej dej, så pas på at håndmikseren ikke brænder sammen)
6. Kom et låg eller lignede på skålen og sæt den i køleskabet til hævning.
7. Lad dejen hæve 5 timer i køleskabet (det kan være længere, hvis dejen eksempelvis står natten over)
8. Del dejen i tre dele
9. Form hver del til en aflang flutes – ca. samme bredde som den bageplade, der bruges. Sno eventuelt brødet et par gange for syns skyld.
10. Placer de enkelte flutes på en bageplade
11. Snit 4-6 gange på tværs af hver flutes
12. Drys krydderierne (citronpeber og salt) ud over de færdige flutes
13. Dejen skal nu hæve i 30 minutter
14. Bagepladen kommes i en forvarmet ovn på 275 grader
15. Efter 10 minutter skrues ned på 200 grader. Fluteene skal have yderligere 20 minutter i ovnen på denne temperatur. Brødene hæver en en del i ovnen.
16. Velbekomme

Derfor besluttede jeg mig for at finde ud af, hvordan det kunne gøres. Resultatet har indtil nu ledt til nedenstående opskrift, der giver et rigtig godt resultat. Dejen skal ikke hæve, så der går under en time fra man går i gang til der er færdigt brød på bordet.

Brødet smager rigtig godt – både som tilbehør til mad eller som en lille appetitvækker.

Ingredienser

• 2 dl mælk
• 50 gram smør
• 1 tsk sukker
• 1 tsk salt
• 2/3 dl yoghurt natural – brug eventuelt græsk yougourt
• 350 gram mel
• 3 tsk rosmarin (tørret)
• 30 gram gær

Fremgangsmåde

1. Smelt smør i en gryde
2. Tilsæt yoghurt, mælk, sukker og salt
3. Når alle ingredienserne er opløst i en væske hældes den over i en skål
4. Når væsken er blevet lunken igen blandes gæret i
5. Tilsæt melet og ælt dejen sammen i 3-7 minutter til den føles færdig
6. Slå brødet ud så det former en cirkel (eller firkant efter smag). Dejen skal være. ca. 1½-2 centimeter høj.
7. Skær riller i brødet næsten helt igennem. Rillerne kan bruges til at brække brødet i stykker efterfølgende.
8. Pensel brødet med mælk (eller alternativt vand)
9. Drys rosmarinen jævnt ud over brødet
10. Bag brødet i 35 minutter på 200 grader i en forvarmet ovn
11. Serveres efter brødet har stået i fem minutter
12. Velbekomme