Lene & Dann Bleeker Pedersen

I dag har vi haft en rigtig hyggelig feriedag sammen med Signe, hvor vi bare har været hjemme og hygget os. Det har betydet en del guldkorn fra Signe.

Signe har været ovre og lege med vores genbo i dag. En pige på seks år, der lige er startet i skole. I den forbindelse var Signe så heldig at komme hjem med en prinsessekjole, som den søde pige ikke kan passe mere, så den fik Signe. Hun var meget glad for kjolen og tog den kun modvilligt af, da vi skulle spise. Vi overbeviste hende dog om, at det var bedst, så hun ikke spildte på den. Da hun være færdig med at spise sagde hun tak for mad og så skulle hun til at gå fra bordet. Hendes far spurgte hende, hvad man så siger. Normalt ville Signe spørge, om hun måtte gå fra bordet. Denne her gang kom der følgende kommentar: “må jeg få kjole på?” Og selvfølgelig måtte hun det…

I en anden sjov situation spildte Dann sin mad på sin skjorte og Signe spurgte stille: “Spilder du ligesom mor, far?” Det siger lige lidt om, hvor tit jeg spilder. Vi synes dog, at det var meget  observant konstateret af Signe.

Da hun skulle i seng gik Dann fra hende i et øjeblik for at hente noget. Det resulterede i, at Signe løb efter ham og sagde: “Far, har du ikke glemt noget?” “Hvad skulle det være?” Spurgte Dann. “Mig”, svarede Signe som om det var åbenlyst.

Der er mange andre guldkorn, men dette var bare en lille samling. Hun kommer med rigtig mange og desværre glemmer man dem hurtigt.

/Lene

I lørdags skulle vi på en rigtig hyggelig tur med flere medlemmer af BioBanden og ikke mindst de tilhørende børn. Planen var egentelig at tage i Tivoli Friheden, men som resten af Danmark måtte vi også konstatere, at udendørs aktiviteter i regnvejr ikke er et hit – i hvert tilfælde ikke hos de voksne. Efterhånden som lørdag nærmede sig og DMI ikke ombestemte sig, ja så blev planen lavet om, og vi tog i Legeland.

Det var Signes første besøg i legelandet. Hun har prøvet noget lignende i Lalandia, Skallerup Klit og Djurs Sommerland, men det var første gang vi var i et på en helt normal lørdag. Lige fra vi gik ind af døren var der ingen tvivl om, at det var et hit. Signe havde slet ikke tid til at vente på de andre, inden vi skulle ind i legelandet. Lige så snart vi var kommet indenfor løb hun afsted hen til en ting, hun skulle prøve. Heldigvis for mig, så blev det med far i hånden det første stykke tid.

Signe og jeg var på udforskning i hoppeborge, rutsjebaner, kravleområder, “lege-kugler” og meget meget mere. Det var skønt at se, hvordan hun er ret modig og kaster sig ud i ting, der får den gamle far til at blive meget bekymret.

Der var to andre fantastiske børn med os i Legelandet. De var lidt ældre (4 år gamle) end Signe. Signe syntes de var nogle rigtig seje piger og løb efter dem og imiterede meget af det, de lavede.

Midt på dage var det tid til, at Signe skulle sove til middag. Det endte med at blive i en barnevogn midt i Legelandet. På trods af et relativt højt støjniveau, så lykkedes det Signe at få sovet næsten en time, inden hun altså bare måtte lege lidt mere.

Alt i alt tror jeg Signe havde en rigtig god dag i Legeland, og det havde jeg også. Ikke kun var jeg sammen med nogle rigtig gode venner hele dagen, men der var også mulighed for at spille computerspil fra da jeg var barn. En ret sjov oplevelse.

Efter legelandet tog vi hjem til nogle venner og spiste aftensmad der. Signe legede igen lystigt med de andre børn og var slet ikke klar til at komme hjem, da klokken var omkring 20 (normal sengetid er 19). Hele vejen hjem talte Signe om legelandet og faldt derfor ikke i søvn.

Da vi var kommet hjem gik der dog ikke længe, inden hun sov godt og trygt i sin seng.

Hele familien Bleeker Pedersen havde en rigtig hyggelig dag.

/Dann

P.S. Her er et par billeder fra dagen.

I løbet af de sidste par uger har jeg været ret meget væk hjemmefra til såvel hverdag som weekend. Hverdage da jeg har været meget af sted med mit arbejde til henholdsvis Odense og København. I weekenden da jeg har været til nogle forskellige aktiviteter i JCI. Når jeg er meget væk i perioder, så savner jeg min familie ret meget. Jeg glædede mig derfor utroligt meget til den netop overståede weekend, da jeg her ikke havde planer hverken lørdag eller søndag.

Hvad vi præcist skulle vidste jeg ikke, men at vi skulle være sammen var jeg helt sikker på. Det endte med en rigtig hyggelig weekend hvor Lene, Signe og jeg tog ind til byen lørdag formiddag for at købe noget nyt tøj til Lene. Lene fandt noget rigtig pænt nyt tøj, og da det var “overstået” tog vi hjem og efter lidt tid blev Signe lagt ud og sove.

Lene havde et par ting hun gerne ville have ordnet i løbet af weekenden, så Signe og jeg fik noget tid alene både lørdag og søndag. Lørdag eftermiddag valgte vi at blive hjemme, da hun vågnede relativt sent. Det blev derfor til en hyggelig dag derhjemme, hvor vi legede og hyggede os indenfor (det regnede).

Søndag var vejret lidt bedre, så her skulle vi et eller andet. Allerede fra morgenstunden snakkede Signe lidt om sin farmor og farfar. Derfor ringede jeg til dem og spurgte om vi måtte komme forbi, inden Signe og jeg tog på tur. Det måtte vi naturligvis gerne. Straks da Signe fik besked om at vi tog hen til farmor og farfar, begyndte hun at pakke sine ting, så hun var klar. Der var vist ingen tvivl om, at hun glædede sig til at komme afsted.

Henne hos farmor og farfar viste det sig, at de gerne ville med os på tur, hvis vi tog til Randers Regnskov. Derfor blev det hurtigt besluttet, at vi skulle i “regnskoven” som Signe kalder det. Hun talte straks om fisk og aber og alle de andre ting, hun ville op og se. Da vi ankom var der ingen tvivl om, at Signe havde været der før. Hun “trak” os alle sammen gennem kuplerne og vidste lige præcis, hvor hun gerne ville hen. Vi fik brugt en del tid på at kigge på fisk, søkoen, aberne og ikke mindst på at gå en tur gennem trækronerne (det gjorde vi mindst fem gange, indtil jeg sagde stop).

I løbet af besøget blev der også tid til en is (ja, det er hun begyndt at få en sjælden gang imellem), et æble og lidt at drikke. Vi var også et smut forbi nogle geder og kaniner, så de kunne blive klappet.

Da vi efter et par timer tog derfra var det en træt og glad Signe, der faldt i søvn i bilen på vej hjem til farmor og farfar. Hjemme hos farmor og farfar var der frokost og god mulighed for at lege udenfor på deres terrasse.

Hen på aftnen tog vi hjem, da Signe var meget træt. Da vi kom hjem skulle hun lige lege lidt på vejen inden det var tid til at hun skulle i seng. Det var en træt men rigtig glad Signe, der blev lagt i seng og sov ret hurtigt derefter.

At dømme efter hvor meget Signe har fortalt om weekenden siden, så har hun haft en rigtig hyggelig weekend. Det blev ikke mindst bekræftet, da hun mandag morgen spurgte, om jeg ikke kunne blive hjemme fra arbejde På mange måde et spørgsmål jeg blev lidt ked af, for jeg vil da mere end noget i hele verden være sammen med min familie, men sådan kan det jo ikke altid være. Jeg tror det hjalp, at Signe skulle i gæstehuset – et sted hun rigtig godt kan lide at være.

For mig var det en helt fantastisk weekend, hvor Signe og jeg fik lidt tid alene og hvor Signe fik en masse gode oplevelser – både derhjemme, på vejen, hos farmor og farfar, i Randers Regnskov og alt derimellem. Jeg glæder mig allerede til næste gang Signe og jeg får “alenetid”.

Det var en fantastisk weekend!

/Dann

Signe og jeg har haft en rigtig hyggelig dag. Jeg holdt hende hjemme og havde besøg af en fra hendes mødregruppe. Villads, hans mor Anita og lillesøster Asta Sofia. Vi hyggede os rigtig meget og Signe og Villads var gode til at dele legetøjet.

Efter Signe havde sovet, var vi ude og lege på vejen og hygge der. Da Dann kom hjem kørte vi i Bauhaus, fordi Dann skulle købe nogle ting. Signe fik lov til at få en bil-indkøbsvogn som hun sad og styrede hele vejen og hyggede sig i. Efter indkøbet gik vi på Jensens Bøfhus. Signe var så sød og sad for det meste pænt på hendes stol. Hun sagde også pænt tak for mad og forsøgte flere gange, at få lov til at gå fra bordet. Det synes vi dog ikke var nogen god idé, for stedet er faktisk ikke særlig børnevenligt af en familierestaurant at være. Der er bl.a. en meget stejl og glat trappe ned til legerummet, hvor vi altså ikke kan lade Signe gå ned selv endnu.

Da Signe var færdig med at spise kom hun over til Dann. Da tjeneren så kom for at tage vores tallerkener, spurgte tjeneren, som hun måtte tage vores tallerkner. Signe svarede lige så sødt: “Du må godt tage min tallerken”. Det var så sødt og ligefremt og fik smilet frem hos os alle. Det var dejligt at have Signe med på restaurant.

Den aften blev det også lige til et kort besøg i Bilka, hvor Signe bl.a. legede i et fint legehus. Hun forlod det også næsten frivilligt. Hun skulle dog lige lege færdig. Da vi endelig nåede hjem var Signe godt træt og klokken var næsten 9, men der gik nu alligevel lidt tid, inden hun faldt i søvn.

/Lene