Lene & Dann Bleeker Pedersen

I går tog vi afsked med Signes fantastiske dagplejemor. Det var en noget tårevældet afsked, for vi har virkelig alle tre været glade for hende, så det er trist, at Signe ikke skal være der mere. På den anden side kan Signe jo ikke være der resten af livet og hun er klar til at fortsætte livet i børnehaven. Så vi overlevede at sige farvel og glæder os til fremtiden.

I dag var det så dagen, hvor Signe endelig skulle starte i børnehave. Hun har længe snakket om det og glædet sig, men havde ikke helt indset, at det så betød, at hun ikke skulle op til hendes dagplejemor mere. Hun spurgte da også i morges, om hun skulle op til hendes dagplejemor og blev lidt forvirret over, at svaret var nej. Men hun fulgte nu frivilligt med  børnehave.

Vi ankom lidt over 9 og blev mødt af en masse søde pædagoger og dejlige børn. Signe fik tøjet placeret i garderoben og løb ind og legede. Hun skulle dog lige af med sin madkasse og den var hun ikke meget for at slippe, men det lykkedes dog. Jeg fik lige en kop the inden vi skulle have tøj på igen, for Signes gruppe skulle ud og gå en tur. Vi gik udenfor på legepladsen lidt og snakkede med nogle af de andre børn. Der blev også serveret skåret frugt og rugbrød udenfor og der sad de børn, der var udenfor og spiste det. Det var ret hyggeligt.

Tiden blev inde til at gå en tur, så jeg tog Signe i hånden og så gik vi alle af sted. Der var i alt 17 børn på tur og 3 pædagoger og så mig. Børnene skulle gå to og to med hinanden i hånden eller med en af de voksne. Det var de ret gode til og Signe skal nok få det lært hurtigt. Turen gik hen til stationen, hvor vi skulle se tog. Det var et stort hit og det samme var alle de græskar, der stadig stod foran husene, vi gik forbi. Ved siden af skolen, var der en stejl bakke. Den var vi flere gange oppe og nede af. Det var sjovt for alle. På vejen tilbage til børnehaven gik vi igennem skoven. Det var hyggeligt med alle efterårsbladene.

Tilbage i børnehaven skulle vi spise madpakker. Det var lige noget for Signe. Vi satte os alle på gulvet og spiste de medbragte madpakker og drak vand. Børnehaven har den politik, at man skal spise rugbrød for man kan spise det sjove i madpakken. Det gjorde Signe også pænt.

Efter maden skulle Signe og jeg til at tage hjem. Børnene skulle enten sove eller udenfor og lege. Signe ville helst ikke med hjem, men det lykkedes til sidst. Hun kom hjem mættet af oplevelser og indtryk. Hun skal lige vænne sig til, at hun er omgivet af så mange mennesker i hendes dagligdag, men jeg tror, at hun kommer til at hygge sig rigtig meget dernede. Rammerne er til det og børn og pædagoger virker rigtig søde.

Hun glæder sig meget til at skulle derned igen i morgen, men er dog ikke pjattet med, at jeg går på et tidspunkt. Hun siger, at så begynder hun at græde. Men lad os nu se. Det kan være, at hun får så travlt, at hun ikke opdager, at jeg er væk.

/Lene

Jeg er begyndt at eksperimentere en smule med det søde køkken. Ikke mindst fordi Lene gerne vil have det. En af de ting, som jeg øver mig på at lave i øjeblikket er Crème Brûlée. Signe (og Lene) er helt vild med det. Faktisk er Signe så vild med det, at hun i går (da jeg lavede det sidste gang) sagde “Tak for Crème Brûlée” et utal af gange, og da hun var lagt i seng lå hun og sang Crème Brûlée en del tid inden hun faldt i søvn. Hendes udtale er rigtig god (ja faktisk nok bedre end forældrenes) og så er det bare enormt sødt, hvordan hun har taget et ord til sig på noget, hun godt kan lide og taler om det konstant.

/Dann

P.S. Opskriften på Crème Brûlée kommer på et senere tidspunkt, når jeg har haft et par forsøg mere.

På vej hjem fra Frederikshavn talte Signe lidt om, hvad vi hedder. Eller rettere hvad vores fulde navn er. Signe var helt med på, at vi hedder “Bleeker Pedersen” til efternavn. Og selvom hun godt ved at jeg hedder Dann, så synes jeg faktisk det er meget mere fedt, når hun siger “Far Bleeker Pedersen”, end når hun siger mit fornavn.

Det kom dog alligevel som en overraskelse, da hun begyndte at snakke om “Plys” (en Peter Plys bamse, der har fulgt hende siden hendes første nat). Hun mente nemlig ganske sikkert at han hedder “Plys Bleeker Pedersen”. Det bragte et smil frem på læben i bilen. Både fordi det er lidt sjovt, men også fordi det er ret flot, at hun kan lave den sammensætning og så ikke mindst fordi det siger noget om, hvor stor en del af hendes liv og hendes opfattelse af vores familie, som hendes bamse er en del af. Fantastisk!

Den slags guldkorn er fantastiske at få. Desværre får vi ikke skrevet særligt mange af dem ned, men denne gang synes jeg, den var så sød at det fortjente et lille indlæg på bloggen.

/Dann

Signe er begyndt at se nogle tegnefilm på DVD, som hun har fået af vores dagplejemor (og som vi senere har udvidet lidt). Hun er helt vildt glad for de her film, og hun bliver helt tydeligt inspireret af dem. Derfra har hun eksempelvis lært ordet “farmand”, og hun er begyndt at “danse ligesom prinsesserne” og mange mange andre ting.

På vores nylige tur til Frederikshavn, hvor vi var i et vandland, sagde Signe at jeg “gerne måtte” prøve den store rutsjebane. Oversat fra Signes sprog, så betyder det at hun gerne ville have at jeg prøvede den. Da jeg selv synes, det kunne være lidt sjovt, så gjorde jeg det. Da jeg kom tilbage fortalte Signe mig, at jeg nu havde fået “tapperhedens mærke”.

“Tapperhedens mærke” er en form for tatovering, der kommer på nogle havfruer efter de har svømmet ned på bunden af et meget farligt sted. Signe mente altså, at jeg var enormt modig, når jeg sådan turde prøve den store rutsjebane. For mit vedkommende var jeg bare enormt stolt over, at hun syntes det om mig.

Jeg har nu fået “Tapperhedens mærke”, og det er jeg stolt af.

/Dann