I år var jeg derfor helt sikker på, at vi skulle bage julekager. Efter en del søgen frem og tilbage fik jeg lavet tre forskellige opskrifter (som kommer her på hjemmesiden i den kommende tid) på henholdsvis pebernødder, brunkager og noget vi kaldte julebørnekager (dem der blev formet). Hvis der skulle være tvivl, så er det pebernødderne der er i det nederste venstre kvadrant på billedet (fra klokken 6 til klokken 9), det er brunkagerne der er nederst til højre (fra klokken 2 til klokken 6) og det er julebørnekagerne, der fylder resten (fra klokken 9 til klokken 2).

Det tog naturligvis en del tid at bage dem, og Signe var ikke med hele tiden. Faktisk snød jeg og lavede alt dejen, mens hun ikke var med. Det gjorde det lidt nemmere – både for hende og for mig. Men da dejen var lavet, så var hun med til at rulle ud, skære ud og ikke mindst bruge formene til at lave forskellige former i dejen. Specielt det sidste med at lave juletræer, måner, engle og andet godt var et stort hit.

Signe glædede sig meget til at småkagerne kom ud af ovnen, og der gik heller ikke længe, inden hun fik lov til at tage den første lune småkage fra bageristen. Hun nød det. De smagte alle godt, men jeg tror hun syntes bedst om dem i de forskellige former. Nok ikke på grund af smagen, men simpelthen bare fordi de var sjovere. “Nu spiser jeg et træ”, “Nu spiser jeg armene”, “Nu spiser jeg en måne”.

Hun fik lov til at spise lige så mange kager som hun kunne (nej, der var ingen appetit til aftensmaden), når hun nu havde været med til at lave dem og de var lige kommet ud af ovnen.

Efter vi havde bagt gik det ret hurtigt op for mig at vi ikke havde nogle kagedåser, så det blev ret hurtigt til en tur i Bilka, hvorefter vi nu har købt 2×3 kagedåser. Et sæt i et julemotiv med Mickey Mouse og et sæt der kan bruges hele året.

I løbet af december fandt Signe hurtigt ud af, hvor vi havde placeret kagedåserne, hvad der var i hvilke dåser og ikke mindst hvordan man åbnede dem. Der er ingen tvivl om at hun har fået smag for kagerne… og de gæster vi har haft på besøg har også været begejstret.

Opskrifterene passer i mængden til hvad vi (og vores gæster) kunne bruge i løbet af hele december.

Der er vist ingen tvivl om at dette er en fantastisk hyggelig tradition, som vi fortsætter med til næste år. I år var det en tilfældig lørdag vi endte med at bage på. Til næste år tror jeg vi gør det samme dag som vi hænger julepynt op… jeg glæder mig allerede til næste år.

/Dann

Og hvordan går det så i børnehaven? Ja det hele er stadig nyt, men det går bedre og bedre. Her i starten er hun nogle dage meget ked af at blive afleveret. Hun græder hjerteskærende, når vi går og det er rigtig hårdt at skulle gå fra hende, når hun er så ked af det. Heldigvis ved vi, at det hurtigt går over og hun elsker at være i børnehave. Hun har det godt og render rundt og hygger sig. Hun har heller aldrig tid til at komme med hjem, når hun bliver hentet. Det er meget tydeligt, at hun har en god hverdag. Det kan man simpelthen mærke på hende. Hun er så glad, når hun kommer hjem, hvis hun har haft en god dag.
I fredags da jeg afleverede hende, så hun et andet barn græde. Hun sagde så meget alvorligt, at hun ikke ville græde, når jeg gik og hun i hvert fald ikke ville bleve ked af det i dag. Og hun holdt det. Hun sagde farvel og havde så for travlt med at snakke med en af pædagogerne til, at vinke til mig. Lidt underligt, men også dejligt.

Vi kan også mærke, at hun suger til sig af viden i børnehaven. Det er både godt og skidt. Hun er bl.a. begyndt at kalde mig dumme mor, når jeg siger og gør noget, der ikke lige passer hende. Men heldigvis siger hun også tit, at hun elsker mig, så jeg kan leve med at blive kaldt dumme mor.

Ja alt i alt kan vi konkludere, at vores lille pige bliver stor. Det er fantastisk at være vidne til og samtidig lidt sørgmodighed fordi hun langsomt mister sin uskyld. Hvad skal det da ikke ende med? Men det bliver nok sjovt at være med på turen.

/Lene

På selve dagen vågnede Signe tidligt og spurgte som sædvanligt, om hun måtte komme ind i vores seng. Det sagde jeg selvfølgelig ja til. Hun kom trissende ind og lagde sig ved siden af mig. Jeg tænkte, at vi da lige kunne sove lidt længere (klokken var omkring 5), men Signe ville det anderledes. Efter at have ligget lidt, spurgte hun lige så stille: “hvornår er det min fødselsdag?” Når man får så sødt et spørgsmål er det bare om at vågne hurtigst muligt. Vi sagde derfor nu og skyndte os at stå op. Hun fik sine gaver i sengen. Hun fik et stort duplo-LEGO hospital, en plade til LEGO og noget LEGO til at lære at tælle. Hun blev meget glad og vi skulle straks samle det.

Efter at have hygget lidt med gaverne, skulle jeg ned og bage boller, som vi skulle have med i børnehave senere. Bagefter skulle Signe have pandekager til morgenmad, for det ville hun gerne. Hun spiste 2 1/2 pandekager med sukker og var godt tilfreds. Efter at have leget lidt, var det tid til at komme i børnehave. Dann kørte os derover og så sagde vi farvel til Signe og Dann tog på arbejde, men jeg tog hjem.

Klokken 11 var jeg tilbage i børnehaven med en omgang boller formet som en pige og så selvfølgelig med lyserød glasur. Signe blev glad for at se mig og jeg var med til fællessamling, hvor der blev sunget sange og en fødselsdagssang for Signe. Derefter skulle de spise madpakker, men jeg holdt dem ved selskab. Efter madpakken var det tid til boller. Det var populært og Signe var glad. Hun skulle med hjem bagefter og det var hun ikke helt tilfreds med, men jeg fik hende da med hjem.

Hjemme blev hun lagt til at sove i sin barnevogn og der lå hun og sov sødt, da Dann kom hjem. Halv tre gik vi af sted op til Rikke. Vi skulle besøge Signes dagplejemor. Det glædede Signe sig meget til. Vi blev nødt til at gå, da Danns bil var på værksted og min bil ikke kunne køre mere. Det var defor en frisk gåtur på en halv time med Signe liggende i barnevognen. Signe blev rigtig glad for at se Rikke. Der er ingen tvivl om, at Signe savner hende, selvom hun også har det godt i børnehaven.

Efter det lille besøg skyndte vi os hjem igen og gik i gang med maden. Signe var så heldig, at mormor i mellemtiden havde været forbi med gaver til hende, hun fik en sød lilla kjole og et dukkehus i træ. Det var populært. Ikke længe efter ankom farmor og farfar til Signes store glæde. Hun trak dem straks med ovenpå for at hilse på Plys. Hun havde knap nok tid til sine gaver, men fik dog pakket op sammen med farfar. Hun fik en babapapa bog, noget fantastisk tøj og en fin lyserød cykel med støttehjul. Nederdelen kom på med det samme. Kort tid derefter ankom onkel Kenneth, tante Loiuse og fætter Kasper. Hun fik flere gaver, men havde næsten ikke tid til at pakke op, fordi hun var så begejstet over, at de alle kom for at besøge hende. Det blev til en barbie, en lille pige barbie, en prinsesse film og en lyserød taske med tilhørende pung. Det var populært.

Mens Dann og jeg lavede mad, spiste de andre gulerødder, agurk og hjemmebagets grisini. Signe spiste så meget af det, at hun faktisk ikke spiste aftensmad. Denne bestod af culottesteg, ovnkartofler, salat, bernaisesovs og wiskeysovs. Det var rigtig fin mad. Desserten var lyserød creme brulee. Det er Signes yndlingsdessert, men det var ikke meget, hun kunne spise, da hun var mæt. Efter at have sunget fødselsdagssang for både Signe og Loiuse, som også har fødselsdag den dag, var det tid til at komme i seng. Signe havde haft en rigtig god og travl dag. Uden tvivl glæder hun sig til sin næste fødselsdag og det gør vi andre også.

/Lene

I dag var det så dagen, hvor Signe endelig skulle starte i børnehave. Hun har længe snakket om det og glædet sig, men havde ikke helt indset, at det så betød, at hun ikke skulle op til hendes dagplejemor mere. Hun spurgte da også i morges, om hun skulle op til hendes dagplejemor og blev lidt forvirret over, at svaret var nej. Men hun fulgte nu frivilligt med  børnehave.

Vi ankom lidt over 9 og blev mødt af en masse søde pædagoger og dejlige børn. Signe fik tøjet placeret i garderoben og løb ind og legede. Hun skulle dog lige af med sin madkasse og den var hun ikke meget for at slippe, men det lykkedes dog. Jeg fik lige en kop the inden vi skulle have tøj på igen, for Signes gruppe skulle ud og gå en tur. Vi gik udenfor på legepladsen lidt og snakkede med nogle af de andre børn. Der blev også serveret skåret frugt og rugbrød udenfor og der sad de børn, der var udenfor og spiste det. Det var ret hyggeligt.

Tiden blev inde til at gå en tur, så jeg tog Signe i hånden og så gik vi alle af sted. Der var i alt 17 børn på tur og 3 pædagoger og så mig. Børnene skulle gå to og to med hinanden i hånden eller med en af de voksne. Det var de ret gode til og Signe skal nok få det lært hurtigt. Turen gik hen til stationen, hvor vi skulle se tog. Det var et stort hit og det samme var alle de græskar, der stadig stod foran husene, vi gik forbi. Ved siden af skolen, var der en stejl bakke. Den var vi flere gange oppe og nede af. Det var sjovt for alle. På vejen tilbage til børnehaven gik vi igennem skoven. Det var hyggeligt med alle efterårsbladene.

Tilbage i børnehaven skulle vi spise madpakker. Det var lige noget for Signe. Vi satte os alle på gulvet og spiste de medbragte madpakker og drak vand. Børnehaven har den politik, at man skal spise rugbrød for man kan spise det sjove i madpakken. Det gjorde Signe også pænt.

Efter maden skulle Signe og jeg til at tage hjem. Børnene skulle enten sove eller udenfor og lege. Signe ville helst ikke med hjem, men det lykkedes til sidst. Hun kom hjem mættet af oplevelser og indtryk. Hun skal lige vænne sig til, at hun er omgivet af så mange mennesker i hendes dagligdag, men jeg tror, at hun kommer til at hygge sig rigtig meget dernede. Rammerne er til det og børn og pædagoger virker rigtig søde.

Hun glæder sig meget til at skulle derned igen i morgen, men er dog ikke pjattet med, at jeg går på et tidspunkt. Hun siger, at så begynder hun at græde. Men lad os nu se. Det kan være, at hun får så travlt, at hun ikke opdager, at jeg er væk.

/Lene

/Dann

P.S. Opskriften på Crème Brûlée kommer på et senere tidspunkt, når jeg har haft et par forsøg mere.

Det kom dog alligevel som en overraskelse, da hun begyndte at snakke om “Plys” (en Peter Plys bamse, der har fulgt hende siden hendes første nat). Hun mente nemlig ganske sikkert at han hedder “Plys Bleeker Pedersen”. Det bragte et smil frem på læben i bilen. Både fordi det er lidt sjovt, men også fordi det er ret flot, at hun kan lave den sammensætning og så ikke mindst fordi det siger noget om, hvor stor en del af hendes liv og hendes opfattelse af vores familie, som hendes bamse er en del af. Fantastisk!

Den slags guldkorn er fantastiske at få. Desværre får vi ikke skrevet særligt mange af dem ned, men denne gang synes jeg, den var så sød at det fortjente et lille indlæg på bloggen.

/Dann

På vores nylige tur til Frederikshavn, hvor vi var i et vandland, sagde Signe at jeg “gerne måtte” prøve den store rutsjebane. Oversat fra Signes sprog, så betyder det at hun gerne ville have at jeg prøvede den. Da jeg selv synes, det kunne være lidt sjovt, så gjorde jeg det. Da jeg kom tilbage fortalte Signe mig, at jeg nu havde fået “tapperhedens mærke”.

“Tapperhedens mærke” er en form for tatovering, der kommer på nogle havfruer efter de har svømmet ned på bunden af et meget farligt sted. Signe mente altså, at jeg var enormt modig, når jeg sådan turde prøve den store rutsjebane. For mit vedkommende var jeg bare enormt stolt over, at hun syntes det om mig.

Jeg har nu fået “Tapperhedens mærke”, og det er jeg stolt af.

/Dann

Signe har været ovre og lege med vores genbo i dag. En pige på seks år, der lige er startet i skole. I den forbindelse var Signe så heldig at komme hjem med en prinsessekjole, som den søde pige ikke kan passe mere, så den fik Signe. Hun var meget glad for kjolen og tog den kun modvilligt af, da vi skulle spise. Vi overbeviste hende dog om, at det var bedst, så hun ikke spildte på den. Da hun være færdig med at spise sagde hun tak for mad og så skulle hun til at gå fra bordet. Hendes far spurgte hende, hvad man så siger. Normalt ville Signe spørge, om hun måtte gå fra bordet. Denne her gang kom der følgende kommentar: “må jeg få kjole på?” Og selvfølgelig måtte hun det…

I en anden sjov situation spildte Dann sin mad på sin skjorte og Signe spurgte stille: “Spilder du ligesom mor, far?” Det siger lige lidt om, hvor tit jeg spilder. Vi synes dog, at det var meget  observant konstateret af Signe.

Da hun skulle i seng gik Dann fra hende i et øjeblik for at hente noget. Det resulterede i, at Signe løb efter ham og sagde: “Far, har du ikke glemt noget?” “Hvad skulle det være?” Spurgte Dann. “Mig”, svarede Signe som om det var åbenlyst.

Der er mange andre guldkorn, men dette var bare en lille samling. Hun kommer med rigtig mange og desværre glemmer man dem hurtigt.

/Lene

Det var Signes første besøg i legelandet. Hun har prøvet noget lignende i Lalandia, Skallerup Klit og Djurs Sommerland, men det var første gang vi var i et på en helt normal lørdag. Lige fra vi gik ind af døren var der ingen tvivl om, at det var et hit. Signe havde slet ikke tid til at vente på de andre, inden vi skulle ind i legelandet. Lige så snart vi var kommet indenfor løb hun afsted hen til en ting, hun skulle prøve. Heldigvis for mig, så blev det med far i hånden det første stykke tid.

Signe og jeg var på udforskning i hoppeborge, rutsjebaner, kravleområder, “lege-kugler” og meget meget mere. Det var skønt at se, hvordan hun er ret modig og kaster sig ud i ting, der får den gamle far til at blive meget bekymret.

Der var to andre fantastiske børn med os i Legelandet. De var lidt ældre (4 år gamle) end Signe. Signe syntes de var nogle rigtig seje piger og løb efter dem og imiterede meget af det, de lavede.

Midt på dage var det tid til, at Signe skulle sove til middag. Det endte med at blive i en barnevogn midt i Legelandet. På trods af et relativt højt støjniveau, så lykkedes det Signe at få sovet næsten en time, inden hun altså bare måtte lege lidt mere.

Alt i alt tror jeg Signe havde en rigtig god dag i Legeland, og det havde jeg også. Ikke kun var jeg sammen med nogle rigtig gode venner hele dagen, men der var også mulighed for at spille computerspil fra da jeg var barn. En ret sjov oplevelse.

Efter legelandet tog vi hjem til nogle venner og spiste aftensmad der. Signe legede igen lystigt med de andre børn og var slet ikke klar til at komme hjem, da klokken var omkring 20 (normal sengetid er 19). Hele vejen hjem talte Signe om legelandet og faldt derfor ikke i søvn.

Da vi var kommet hjem gik der dog ikke længe, inden hun sov godt og trygt i sin seng.

Hele familien Bleeker Pedersen havde en rigtig hyggelig dag.

/Dann

P.S. Her er et par billeder fra dagen.

Hvad vi præcist skulle vidste jeg ikke, men at vi skulle være sammen var jeg helt sikker på. Det endte med en rigtig hyggelig weekend hvor Lene, Signe og jeg tog ind til byen lørdag formiddag for at købe noget nyt tøj til Lene. Lene fandt noget rigtig pænt nyt tøj, og da det var “overstået” tog vi hjem og efter lidt tid blev Signe lagt ud og sove.

Lene havde et par ting hun gerne ville have ordnet i løbet af weekenden, så Signe og jeg fik noget tid alene både lørdag og søndag. Lørdag eftermiddag valgte vi at blive hjemme, da hun vågnede relativt sent. Det blev derfor til en hyggelig dag derhjemme, hvor vi legede og hyggede os indenfor (det regnede).

Søndag var vejret lidt bedre, så her skulle vi et eller andet. Allerede fra morgenstunden snakkede Signe lidt om sin farmor og farfar. Derfor ringede jeg til dem og spurgte om vi måtte komme forbi, inden Signe og jeg tog på tur. Det måtte vi naturligvis gerne. Straks da Signe fik besked om at vi tog hen til farmor og farfar, begyndte hun at pakke sine ting, så hun var klar. Der var vist ingen tvivl om, at hun glædede sig til at komme afsted.

Henne hos farmor og farfar viste det sig, at de gerne ville med os på tur, hvis vi tog til Randers Regnskov. Derfor blev det hurtigt besluttet, at vi skulle i “regnskoven” som Signe kalder det. Hun talte straks om fisk og aber og alle de andre ting, hun ville op og se. Da vi ankom var der ingen tvivl om, at Signe havde været der før. Hun “trak” os alle sammen gennem kuplerne og vidste lige præcis, hvor hun gerne ville hen. Vi fik brugt en del tid på at kigge på fisk, søkoen, aberne og ikke mindst på at gå en tur gennem trækronerne (det gjorde vi mindst fem gange, indtil jeg sagde stop).

I løbet af besøget blev der også tid til en is (ja, det er hun begyndt at få en sjælden gang imellem), et æble og lidt at drikke. Vi var også et smut forbi nogle geder og kaniner, så de kunne blive klappet.

Da vi efter et par timer tog derfra var det en træt og glad Signe, der faldt i søvn i bilen på vej hjem til farmor og farfar. Hjemme hos farmor og farfar var der frokost og god mulighed for at lege udenfor på deres terrasse.

Hen på aftnen tog vi hjem, da Signe var meget træt. Da vi kom hjem skulle hun lige lege lidt på vejen inden det var tid til at hun skulle i seng. Det var en træt men rigtig glad Signe, der blev lagt i seng og sov ret hurtigt derefter.

At dømme efter hvor meget Signe har fortalt om weekenden siden, så har hun haft en rigtig hyggelig weekend. Det blev ikke mindst bekræftet, da hun mandag morgen spurgte, om jeg ikke kunne blive hjemme fra arbejde På mange måde et spørgsmål jeg blev lidt ked af, for jeg vil da mere end noget i hele verden være sammen med min familie, men sådan kan det jo ikke altid være. Jeg tror det hjalp, at Signe skulle i gæstehuset – et sted hun rigtig godt kan lide at være.

For mig var det en helt fantastisk weekend, hvor Signe og jeg fik lidt tid alene og hvor Signe fik en masse gode oplevelser – både derhjemme, på vejen, hos farmor og farfar, i Randers Regnskov og alt derimellem. Jeg glæder mig allerede til næste gang Signe og jeg får “alenetid”.

Det var en fantastisk weekend!

/Dann

Efter Signe havde sovet, var vi ude og lege på vejen og hygge der. Da Dann kom hjem kørte vi i Bauhaus, fordi Dann skulle købe nogle ting. Signe fik lov til at få en bil-indkøbsvogn som hun sad og styrede hele vejen og hyggede sig i. Efter indkøbet gik vi på Jensens Bøfhus. Signe var så sød og sad for det meste pænt på hendes stol. Hun sagde også pænt tak for mad og forsøgte flere gange, at få lov til at gå fra bordet. Det synes vi dog ikke var nogen god idé, for stedet er faktisk ikke særlig børnevenligt af en familierestaurant at være. Der er bl.a. en meget stejl og glat trappe ned til legerummet, hvor vi altså ikke kan lade Signe gå ned selv endnu.

Da Signe var færdig med at spise kom hun over til Dann. Da tjeneren så kom for at tage vores tallerkener, spurgte tjeneren, som hun måtte tage vores tallerkner. Signe svarede lige så sødt: “Du må godt tage min tallerken”. Det var så sødt og ligefremt og fik smilet frem hos os alle. Det var dejligt at have Signe med på restaurant.

Den aften blev det også lige til et kort besøg i Bilka, hvor Signe bl.a. legede i et fint legehus. Hun forlod det også næsten frivilligt. Hun skulle dog lige lege færdig. Da vi endelig nåede hjem var Signe godt træt og klokken var næsten 9, men der gik nu alligevel lidt tid, inden hun faldt i søvn.

/Lene

Vi skulle sove på en gammel ombygget skole. Vi fik pakket lidt ud og gik ellers en rigtig hyggelig tur på Livø op til kroen, hvor vi spiste. Der blev hygget til den store guldmedalje, mens Signe fik lov til at lege med de andre børn. Signe fik også lov til at gå på legepladsen med de andre børn uden, at hverken mor eller far var med. Normalt ikke noget vi vil være super glade for, men Malthe (en af de andre børn, Signes bonusfætter) er utrolig omsorgsfuld og meget ansvarsbevidst, så det var helt uden bekymringer, at de blev sendt afsted. Der er ingen tvivl om, at Signe nød selskabet med de andre børn i løbet af dagen.

Om aftenen skulle vi spise sammen på “skolen”, og Signe fik lov til at blive længe oppe sammen med os andre. Den var næsten 22 da hun kom i seng – længe over hendes sengetid. Men hun virkede ikke specielt træt. Dog brokkede hun sig ikke, da vi sagde, at det var tid til at sove og det tager vi som et tegn på, at hun var meget træt, da hun ellers brokker sig, hvis hun ikke vil i seng. Det var Lenes tur til at putte, men da Signe ikke lige ville falde i søvn et nyt sted, så kom Dann ned og byttede. Det endte med, at Dann puttede sig ned til Signe og at de begge lå og sov i sengen, da Lene senere kiggede ned.

Søndag morgen vågnede Signe i sengen og kom straks over til Lene. Til Signes store fornøjelse sov mormor i samme rum og Signe løb frem og tilbage mellem sin mor og mormor og hyggede sig rigtig meget. Søndag formiddag spiste vi en fantastisk brunch og pakkede derefter “skolen” ned og tog færgen tilbage til bilen og kørte hjem. Signe nød endnu engang at sejle. At hun havde hygget sig meget er der vist ingen tvivl om. Et godt vidnesbyrd om det er, at hun faldt hurtigt i søvn i bilen på vej hjem – hun var jo træt efter alle de gode oplevelser, hun havde haft.

I løbet af weekenden nåede Signe også at få en del slik og helt fantastisk fik hun en Hello Kitty is, der var lyserød. Det var et kæmpe hit. Signe var overraskende god til at spise isen uden at spilde. Det var en overraskelse for os, da hun normalt ikke får specielt meget is herhjemme, men hun må have lært det et eller andet sted, når hun er på ferie hos bedsteforældrene

Det var en vildt hyggelig tur, og vi glæder os allerede til næste gang, vi skal lave noget sammen.

/Lene & Dann

P.S. Nedenfor er der lidt billeder fra turen.

Signe glædede sig rigtig meget til at tage en tur med toget ind til Århus. Hun talte ikke om andet hele morgenen og da vi endelig kom til stationen, kunne hun ikke stå stille af bare glæde. En fantastisk oplevelse.

Da vi var kommet ind i toget skulle Signe lige kigge sig lidt omkring (og ud!), men så blev der ellers gået lidt omkring på turen ind til Århus. Da vi var kommet ind til Århus spurgte jeg Signe, hvad hun gerne ville nu, og hun ville gerne prøve at køre i bus. Som sagt så gjort, så vi fandt en bus og tog et enkelt stop med den til Signes store glæde. Billedet til dette indlæg er med Signe, der kører bus.

Da vi trådte ud af bussen fandt vi hurtigt Lene og det var tid til at jeg skulle til frisør. Det udnyttede de to piger til at få en god omgang tøse-hygge. Derefter var vi på “kedeligt” tøjindkøb inden vi tog hjem og havde en rigtig hyggelig eftermiddag og aften derhjemme.

Det er simpelthen fantastisk at være med når Signe oplever verden og hvordan hun fascineres af de ting, som vi tager for givet hver dag. Det er skønt at opleve verdenen sammen med hende… jeg glæder mig allerede til næste gang vi skal på tur.

Nedenfor er et par billeder fra turen.

/Dann

Efter lidt overvejelser om mulige ulykker og den relativ høje pris for noget, hun måske ikke ville bruge så meget, så endte det med at jeg kørte ud til Toys’r'us efter arbejde i onsdags og købte en trampolin med hjem.

Lige fra da Signe så kassen var hun enormt interesseret i at få den samlet – og det måtte gerne gå hurtigt. Hun spurgte straks: “Må jeg hoppe nu”? Hun var ikke specielt tilfreds med at svaret var “senere”. I løbet af de tyve minutter det tog at samle trampolinen spurgte Signe ca. to gange hvert minut om “Må jeg nu, far?”, men desværre var svaret nej hver gang.

Samlingen af trampolinen var relativt ligetil, men jeg havde brug for hjælp til at få sat bunden fast med “elsatikkerne”, så der trådte vores nabo til, så vi kunne få den samlet. Da den endelig var samlet var det en fornøjelse at sige ja til Signe, da hun endnu engang spurgte “Må jeg nu?”. Hun kom hurtigt ind på trampolinen og fik lidt instruktioner i, at man kun må hoppe, når nettet omkring den er helt lukket. Straks jeg lukkede nettet var hun klar og hun hoppede og og ned. Det gjorde hun mens der kom en del glædes hvin fra hende.

At dømme ud fra hendes hvin og hendes egen omtale af trampolinen, så er hun rigtig glad for den. Vi har i dag (fik trampolinen i onsdags) været en tur inde i Århus, og på den tur har Signe sagt “Jeg er glad for min trampolin derhjemme” mange gange. Det tager vi som et godt tegn. Der er da også blevet hoppet en del i den siden hun fik den, og det er skønt at se, hvor glad hun er for det.

Nedenfor er lidt billeder fra den første gang Signe prøvede trampolinen. Vi ønsker gode hop til Signe og alle de andre børn der kigger forbi: “Ja, du må gerne hoppe nu Signe”.

/Dann

Efter to ture, tog vi en tur i Rio Grande. Det var dog ikke lige så sjovt for Signe, som det andet. Derefter blev det tid til at stå i kø for at prøve de mekaniske heste. Det synes Signe var sjovt. Vi pustede sæbebobler. Det kunne derefter blive til en softice, som Signe og jeg delte, mens Dann fik en slush-ice. Det hittede også rigtig meget.

Vi skulle tilbage til hestene, hvor Dann denne gang tog med. Derefter tog vi ud og kørte med det tog, der kører rundt i det meste af parken. Det gjorde vi længe, da Signe synes det var rigtig sjovt. I lilleputland sejlede Dann med Signe og jeg fløj i ballon og i fly med Signe. Sejlturen kunne hun godt lide, men de andre to ting, var ikke så sjove for hende.

Frokosten blev indtaget lidt sent og bestod af pizza- og pastabuffet. Det var ikke den store kulinariske oplevelse, men vi blev mætte. Dann og Signe tog derefter i indendørs legeland, mens jeg kiggede på. Det var også rigtig sjovt og Signe grinede i boldene og rutchede i rutchebanerne. Hun var træt og glad, da vi gik derfra.

Signe skulle selvfølgelig også have en tur på trampolinerne. Det morede hun sig med og Dann hoppede også lidt med. Klokken var efterhånden blevet mange og Signe skulle da lige en tur i piratfisken (mini træstamme), inden vi skulle hjem. Vi stod i kø i lang tid, men selve turen var et kæmpe hit. Hun synes det var sjovt og grinede bare, da hun blev våd. Hun blev spurgt, hvad hun helst ville prøve, for der var kun tid til en sidste tur inden lukketid. Hun valgte piratfisken igen og gik glad og våd derfra.

I bilen på vej hjem faldt hun i søvn næsten inden vi var ude fra parkeringspladsen. Hun havde oplevet utrolig meget og havde ikke sovet middagslur, så hun var meget træt. Det var en fantastisk dag for os alle tre. Signe prøvede en masse sjove ting og lavede kun det, hun havde lyst til. Samtidig nød vi forældre at se hende så glad og tilfreds og legende. At der var mange mennesker betød ikke så meget. De gange vi stod i kø, var Signe så dejlig tålmodig, at det ikke var noget problem.

Vi glæder os allerede til vi skal til Djurs Sommerland igen. Og det bliver nok snart.

/Lene

Da jeg, langt om længe, vågnede var det tydeligt, at Signe ikke ville sove til middag. Derfor foreslog jeg om Signe og jeg ikke skulle køre en tur til Randers Regnskov (det regnede så meget udenfor, at det skulle være noget indendørs). Planen var tredelt. For det første kunne Signe sove i bilen på vej derop. For det andet kunne vi få en rigtig hyggelig eftermiddag og for det tredje kunne Lene få lidt tid for sig selv. Som planlagt så gjort.

Signe valgte dog lige ikke at sove i bilen på vej derop, men ellers gik alt som det skulle. Vi havde en fantastisk tur rundt i Regnskoven, hvor vi gik lige derhen, hvor Signe gerne ville. Vi kom hen til nogle af de samme ting MANGE gange, men det var nu bare hyggeligt. Jeg tror vi var oppe og gå en tur i toppen af den store kuppel fire gange, inden hun gerne ville prøve noget andet. At det var en tur med mange indtryk var tydeligt da Signe på vej hjem i bilen talte med sin farmor i telefon. Der blev fortalt om aber, søko, krokodiller, skildpadder, fugle, fisk, (flere) aber, Nemo (der var klovnfisk), flagermus, vandfald og mange andre ting.

Midt i det hele var der også tid til en spisepause, og her drak Signe et helt glas mælk med sugerør. Det gik helt uden problemer. Så vidt jeg ved har hun ikke drukket med sugerør før, men det må hun have siden det forløb helt uden problemer.

På turen hjem faldt Signe hurtigt i søvn i bilen og nåede derfor at sove ca. tyve minutter inden vi kom hjem til mor (det glædede hun sig til), der havde aftensmaden klar til os.

Nu ligger Signe og sover sødt i sin seng, Lene sidder og ser Champions Leauge i fodbold, og jeg skriver et blog-indlæg.

Alt i alt en ret fantastisk lørdag, som I kan se lidt billeder og video fra nedenfor.

Vi havde egentlig planer om at tage i Djurs Sommerland i morgen, men det dårlige vejr taget i betragtning, så laver vi nok den plan om.

/Dann

Efter ti minutters ventetid kom vores tog og vi gik forsigtigt ombord med hinanden i hånden (der er jo langt ned mellem peronnen og toget). Da vi først var inde i toget var Signe (som altid) meget begejstret. Hun gik frem og tilbage i toget og kiggede sig omkring. Inden længe (fem minutter) var vi fremme ved Hørning station og vi kunne stå ud af toget. Her blev vi mødt af Lene, der stod og ventede på os. Et eventyr var slut, og der er vist ingen tvivl om at både Signe og hendes far havde en fantastisk (om end kort) tur. Det er fantastisk for mig at opleve Signes glæde og entusiasme samt ikke mindst hvordan hun så gerne vil dele det med mig. Hun fortæller lystigt om alt, hvad hun selv oplever eller hvad vi oplever sammen.

Dette er langt fra første gang Signe kører i tog. Det har hun gjort en del gange efterhånden, og hun er lige fascineret hver gang. Vi har taget toget ind til Århus flere gange, og vi har også taget et tog hjem, hvor enten Lene eller jeg har taget toget med Signe og den anden har så taget bilen hjem (hvis vi altså var i bil). Det er helt sikkert også noget vi kommer til at gøre i fremtiden. Det er de små glæder, der betyder noget i hverdagen, og dem er der heldigvis mange af. I øjeblikket er det helt sikkert togture og rulletrapper, der er det største hit. Vi har således også præsteret at tage en tur ind til Århus med det ene formål at vi skulle køre på rulletrapper… og så tager man naturligvis toget derind

Det er skønt at være Signes far!

/Dann

Det var en fantastisk idé. Vi var meget spændte på, hvad Signe ville sige til det. Hun er jo super glad for Randers Regnskov, Kattegatcentret og Aqua (hvor vi har et årskort til alle stederne), men hun har ikke rigtig prøvet nogle forlystelser i løbet af det sidste års tid. Da vi ankom var Signe lidt forsigtig og var ikke meget for at prøve de forskellige ting, men det ændrede sig i løbet af dagen. Inden vi kom hjem havde Signe prøvet en mini udgave af “Colorado River”/”Træstammerne” i Djurs Sommerland – altså en vandrutsjebane. Hun var også i en anden mini rutsjebane, hun red på en “hest” sammen med sin mor, hun kørte i et lille tog rundt på en bane og hun sejlede i en båd. Derudover var det et kæmpe hit at være i det store legeland, de har deroppe (det havde vi regnet med, da det også var et stort hit i Lalandia). Sidst men ikke mindst, så nød Signe at hoppe på trampolinerne.

Vi havde regnet med, at der var masser af mennesker og at vi nok ville komme til at stå i kø. Men virkeligheden var heldigvis meget anderledes. Der var ikke særlig mange mennesker og vi stod meget lidt i kø. Vejret havde sikkert noget med det at gøre, da metrologerne havde forudset en del regnvejr. Og det regnede da også en gang i mellem, men heldigvis var det korte byger, der hurtigt var overstået.

Det var også et kæmpe hit for Signe at være deroppe sammen med sin fætter Kasper. “Kom nu Kasper”, “Hoppe med mig Kasper?”, “Kasper prøve den?” var sætninger der blev sagt mange gange. Det var også først da Kasper gerne ville med, at Signe skulle prøve den “farlige” mini udgave af Træstammerne. Kasper er fantastisk til at tage sig af Signe, han lader hende være med og gør sig virkelig umage for at være sød ved hende.  Derudover er det jo altid godt, når farmor og farfar er med og når far tilmed har bagt pølsehorn man kan gå at spise af, ja så tror jeg faktisk ikke det kan blive bedre.

Det var også super sjovt for os voksne, at resten af familien var med, da der så var mulighed for at prøve de forskellige forlystelser sammen med både Kasper og hans far. Det gjorde det lidt sjovere, at vi også selv kunne prøve andet end det, der var sjovt for Signe.

Signe var så begejstret for dagen og ikke mindst selvskabet, at hun slet ikke havde tid til at sove. Dermed blev det også en af de første dage, hvor Signe ikke har sovet til middag og klarede sig gennem dagen uden at blive sur eller træt. Det var imponerende. Hendes store begejstring var også skyld i, at vi købte et sæsonkort på vej ud. Vi har helt sikre på at vi kommer til at udnytte det til både Djurs Sommerland og til at få rabat på entreen til Legoland.

Alt i alt var det en helt fantastisk dag, som vi bare glæder os til kan gentages.

/Lene & Dann

P.S. De billeder vi tog fra dagen kan ses nedenfor:

Siden da er der sket rigtig meget. Den første skelsættende ting var, da hun lærte at møve sig fremad på Lenes fødselsdag den 15. juli 2009. Inden da havde hun også lært at sidde selv. Hun havde selvfølgelig også lært en masse andet, men det er bare de skelsættende ting, som vi husker. Hun lærte også ret hurtigt at kravle op ad trappen. Det kunne hun faktisk, før hun kunne kravle hen af gulvet.

22. december 2009 gik Signe sine første egne skridt midt i Bilka. Under nytårsferien øvede hun sig rigtig meget og blev helt god til det. I dag går, løber og hopper hun. Alle skelsættende begivenheder for os. For Signe er det jo bare en del af udviklingen.

Signe startede i dagpleje i juni 2009. På det tidspunkt kunne hun ikke rigtig noget. Hun kunne sidde og det var det. Hun spiste også stadig grød og fik erstatning i flaske. I dag er hun rigtig glad for at gå i dagpleje. Hun elsker at komme derop og glæder sig hver dag. Hun leger rigtig godt med de børn, hun går sammen med. Desværre holder de to ældste snart, da de skal i børnehave. Men heldigvis skal Signe også snart i børnehave, så det er ikke så længe, hun kommer til at opleve at være den ældste. Signes dagplejemor er fantastisk og vi har slet ikke ord for, hvor glade vi er for hende. Vi er så trygge ved at aflevere Signe hos hende hver dag. Signe er også bare så glad for hendes dagplejemor og der skal da også lige gives et knus, inden vi skal hjem. Hun bliver savnet, når Signe starter i børnehave om ½ år.

Et af de store hits for Signe er at komme ud og se dyr. Hun elsker dyr og især aber, fisk og hajer. Derfor har vi årskort til både Randers Regnskov, Aqua og Kattekatcentret. Der prøver vi at tage hen så tit som muligt. Signe løber som regel begejstret rundt og laver høje lyde. Turene foregår ved, at vi går hen, hvor Signe gerne vil og det nyder vi som forældre. Derudover er rulletrapper og toge også store hit. Alle tingene snakker Signe meget om, når hun har oplevet det. Vi var i Randers Regnskov i påskeferien. Det snakker Signe stadig om. Dejligt.

Sproget går det heldigvis også rigtig godt med og Signe laver fine sætninger og snakker løs. Det meste kan vi forstå, men der er nogle gange, hvor vi ikke kan finde ud af, hvad hun snakker om. Hun snakker meget om ting, hun har oplevet og set i løbet af dagen og når man så ikke lige har været med, er det nogle gange svært at gætte sig til, hvad hun snakker om. Men hun snakker bare videre og ryster lidt på hovedet af os, når vi ikke forstår hende.

I hverdagen går Signe selvfølgelig i dagpleje, men når hun kommer hjem vil hun meget gerne være udenfor. Hun vil gerne køre på scooter, gå ture og lege med de andre børn på vejen. Heldigvis bor vi et sted, hvor der er mange børn omkring Signes alder, som hun kan lege med. Hun er især glad for vores nabo-dreng, som hun kalder “min Benjamin”. Magnus som bor overfor er hun også virkelig glad for. Både Signe og hendes forældre er velkomne overalt i området og det nyder vi alle.

Signe er generelt en glad og dejlig pige og vi nyder at være sammen med hende hver dag. Vi glæder os til mange flere oplevelser med hende.

/Lene & Dann

Signe fortalte det senere på dagen til en dreng på vejen. Han skulle da også lige vide, hvad hun hed

En anden lille hyggelig kommentar kom i dag, hvor farmor lige kom forbi, mens Signe sad og spiste. Farmor gik indenfor for at sige hej til Signe og det kom promte fra Signe: “Farmor, ik’ sko på indenfor.” Vi har jo forsøgt at lære hende, at man skal have sko på, når man skal udenfor og tage dem af, når man kommer ind igen. Man må altså ikke have sko på indendørs og det fik farmor så lige af vide. Sødt.

/Lene

Der var tid til at lave mad

Dann kan rigtig godt lide at lave mad. Det blev der heldigvis også god tid til i løbet af ferien. I løbet af de første par dage lavede Dann en plan for hvad han gerne ville lave, og den blev heldigvis godkendt af Lene. Det har betydet, at Dann har brugt en del af hans ferie i køkkenet med at prøve nye ting. Heldigvis har det været til stor glæde for såvel Signe som Lene. Ikke mindst Signe, der har fået lov til at være med til at lave en del af maden.

Det har været hyggeligt for Dann at lave, og hyggeligt for hele familien at spise. Signe var specielt glad for de hjemmelavede pølsehorn samt pizza med pølser. Madplanen for ferien kan ses i overskrifter nedenfor.

Vi har også været på tur

Mandag tog vi til Horsens og gik en tur der og fik også lige købt et par kondisko til Signe. Hun var ret stolte af dem, for de var hvide og lilla. Vi tog hjem i tid til, at Signe kunne sove hjemme. Det var dog lidt en kamp at holde hende vågen i bilen, men det lykkedes. Eftermiddagen gik med at lege og hygge.

Tirsdag var Dann inde i byen og Signe og Lene legede med Magnus og hans mor. Vi sad og hyggede og drak kaffe og snakkede, mens børnene legede og trissede rundt. Da Dann kom hjem brugte vi tiden udenfor, hvor vi gik en tur og legede med andre børn på vejen.

Onsdag tog vi i Randers Regnskov med vores søde naboer og deres søn på 19 mdr. Han var så heldig også at have sin mormor med. Sådan en tur i Randers Regnskov er noget, som Signe synes er så sjovt. Hun glædede sig meget til turen og snakkede om den fra om aftenen til længe efter, at turen var overstået. Der er utrolig meget at se i Randers Regnskov og det foregår selvfølgelig mest på børnenes vilkår. Men til gengæld hyggede de rigtig meget begge to. Der var også tid til at sidde udenfor i det gode vejr og spise lidt mad. En indhegning med geder og kaniner var der også. Signe er klart mest vild med fiskene, men skildpadder, krokodiller, aber og fugle hitter også. Det var en rigtig god tur.

Da Signe skulle sove kørte vi hjemad, men hun var for begejstret til at falde i søvn med det sammen, så hun holdt helt indtil Århus Nord. Hun nåede at sove 20 min. Bagefter skulle vi købe ind til hele påsken. Signe opførte sig rigtig fint indtil slutningen af turen, hvor hun var træt og ikke gad mere. Det resulterede i, at Signe og hendes mor sad midt i Superbrugsen på gulvet og tegnede på vores indkøbsseddel. Hun måtte også bæres ud, fordi hun ville blive og tegne!

Vi prøvede at ligge hende ud og sove efter vi kom hjem. Men det lykkedes ikke og hun kom op igen og vi gik ud og legede. Der kunne også lige blive til en tur på lossepladsen med affald og en tur i Superbrugsen med flasker.

Torsdag hyggede far og Signe sig hele formiddagen med at lege og rydde op. Lene kørte en tur med sin mor. Eftermiddagen gik med leg, leg og atter leg udenfor. Signe kan godt lide at lege udenfor og har heldigvis nogle rigtig gode legekammerater på vejen, hvor især Magnus og Benjamin er i rigtig høj kurs. Hun har bl.a. udtalt: “Hvor er min Benjamin?”

Fredag tog vi til Aqua i Silkeborg. Vejret var kanongodt og Signe var så glad for at se fiskene igen. Desværre lykkedes det ikke rigtigt at røre nogle af fiskene denne gang. Efter at have set fiskene indenfor gik vi udenfor og legede i sandkasse, i vand og spiste lidt mad. Signe og Dann var også inde for at klappe får og geder. Det var lidt skræmmende, men også rigtig sjovt og Signe var derinde i flere omgange. Hun synes også, at det var sjovt at gynge i en sansegynge. Turen sluttede med at Signe gik rundt indenfor og sagde højt farvel til alle fiskene og vinkede til dem.

Eftermiddagen gik endnu en gang med leg udenfor

Lørdag tog Signe og Dann ind til byen med toget. Signe elsker at køre i tog. Det er et kæmpe hit hos hende. Inde i byen hyggede de sig rigtig meget og Signe fik lov til at vælge sine nye sandaler selv. Hun valgte selvfølgelig et par lyserøde, da det klart er yndlingsfarven. Det blev vist også tid til en is, noget brød og pølsehorn.

Eftermiddagen gik endnu en gang med leg udenfor.

Søndag gik med leg udenfor. Signe var ude at lege fra omkring kl. 9 til 19.30 om aftenen kun afbrudt af middagslur og mad. Mandag gik Signe og Lene en lang tur og kiggede på en sø i nærheden og var ovre og gå ved en bæk og sidde på en bænk og slappe af. På turen hjem kom vi forbi Magnus hus og blev inviteret indenfor i haven til hygge og leg. Hans mødregruppe var på besøg og Signe hyggede sig rigtig meget sammen med dem alle og ville ikke hjem. Hun havde heller ikke den store lyst til at sove, men overgav sig til sidst. Efter hun vågnede gik vi ud igen. Vi hyggede hele eftermiddagen.

Hele ugen har vi fået fantastisk mad lavet af Dann. Han har hygget sig indenfor med at lave kompliceret mad, mens Signe og Lene har leget udenfor.

Signe har som skrevet ovenpå virkelig nydt at være ude og lege og har heldigvis en masse gode legekammerater på vejen, som altid byder velkommen indenfor i deres have. Både Magnus og Benjamin har haver, der er hegnet ind, så de ikke kan komme ud og det er dejligt, så man kan slappe lidt af, mens ungerne leger. Signe elsker også at køre scooter og gå ture.

Det er et fantastisk sted, vi bor. Folk er så søde og har altid lige et glas vand til børnene i varmen og ofte også en bolle og et stykke frugt. Samtidig behøver vi aldrig være bekymret for, at Signe måske larmer lidt. Det gør de andre børn også… Man bliver budt indenfor og det er dejligt. Signe nyder det og det gør hendes forældre også.

Det har været en fantastisk ferie!

/Lene & Dann

Hun har længe kunnet tage ting fra sengen ved at kravle op på siden af den, men for et par uger siden var det første gang hun kravlede op i selve sengen. Siden er hun begyndt fast selv at kravle op i sin seng når hun skal sove.

For to dage siden besluttede vi os for at sænke siden af sengen, så hun nemmere kunne komme ind og ud af den, når hun havde lyst. Det betød at det var lidt nemmere at kravle op i sengen end det havde været hidtil.

I morges skete det så for første gang, at Signe selv kravlede ud af sin seng. Hun var åbenbart vågnet og havde konstateret, at det kunne hun da selv klare. Hun var derfor kravlet ud af sengen og gået ind til os. Det gjorde hun omkring klokken 5, som efterhånden er blevet hendes normale “stå op tid”.

Signe kom glad ind til os i sengen og sagde godmorgen. Herefter kravlede hun op i sengen, lagde sig mellem os og lagde sig til at sove igen. Her lå hun så og puttede ind til sin far, mens hun sov et par timer. Normalt ville vi for længst være stået op, men det var så hyggeligt, at vi blev liggende.

Dette var den første gang dette er sket herhjemme, og det var ret hyggeligt, så vi glæder os allerede nu til næste gang.

At hun har lært at kravle ud af sin seng har så også den lille ulempe, at hun her til aften allerede er kravlet ud af sengen en gang efter vi har puttet hende. Nu kan hun jo selv afgøre, om hun vil sove.

Det er ufatteligt hvor hurtigt hun bliver stor, og vi kan slet ikke forstå, at hun selv kan gå i seng og at hun selv kan stå op.

En ny æra er begyndt.

/Lene & Dann

Dann og jeg har derfor flere gange snakket om, at det kunne være fedt, hvis hun startede til rytmik. Vi har bare ikke rigtig gjort noget ud af det. Men så så Dann en annonce i vores lokalavis for Skanderborg Musikskole. De havde flere forskellige hold for børn og voksne og havde bl.a. et hold for de 2-3 årige hver onsdag.

Vi skyndte os at melde Signe til og i går kom så den glædelige nyhed; Signe er optaget på et hold, som hedder musik og bevægelse. Vi skal starte onsdag den 26. januar. Jeg glæder mig helt vildt. Vi tror begge, at det bliver rigtig godt for Signe og glæder os til vi skal af sted.

Desværre for Dann er han på arbejde til sent om onsdagen, så det bliver mest mig, der skal afsted med Signe. Vi håber dog at han komme med en gang eller to eller flere. Vi er meget spændte på, hvad det er for noget og hvad Signe siger til det. Men vi glæder os.

/Lene

Straks herefter insisterede hun på, at jeg skulle sidde op – ja hun hev mig faktisk op fra gulvet, så jeg sad op. Herefter sagde hun “puste” og gik hen og pustede mig i nakken, der hvor bussen havde ramt mit hoved. Da hun var færdig med at puste sagde hun “bedre nu?”, og tog ikke et ja for et svar, da hun lige pustede igen og endnu engang spurgte om det var “bedre nu?”.

De to voksne der var på gulvet med Signe fik lidt vand i øjnene over hendes kærlige omsorg for hendes far. Hun mener åbenbart godt, at hun kan passe på hendes far på samme måde, som han passer på hende.

Der er tusinder af øjeblikke med Signe, jeg aldrig vil glemme… og dette er helt sikkert et af dem.

/Dann

Dann og jeg snakkede om, hvordan vores liv så ud uden hende. Vi kan nærmest ikke huske det. Hun er så naturlig en del af vores liv i dag og vi kan ikke forestille os livet uden hende. Vi snakker nogle gange om, hvordan det må være at sove lige så længe man vil en dag i weekenden, og hvordan vi, før Signe kom til, havde masser af tid til os selv. Og selvom vi nogle gange savner disse ting, vil vi ikke undvære hende. Hun er fantastisk. Hun lærer og udvikler sig nærmest fra dag til dag. Sidste lørdag sad jeg og talte til fem og så kom det lige så kækt fra Signe: “fem, seks, syv”. Det havde jeg ikke lige set komme, men er så stolt af hende. Hun tager også fat i ting og tæller til tre i takt med, at hun tager disse ting. Det virker som om, at hun har forstået ideen med tal. Det er altså stort.

Lige for tiden skal vi passe på med, hvad vi siger, for hun gentager alt. Så hvis man bander, får man ordene lige i hovedet igen. Nogle gange er det lidt svært at overholde. Men det er også hyggeligt. Vi får også masser af krammer og våde kys og vi elsker det. Det er fantastisk, at vi efterhånden kan forklare hende ting og at hun for det meste forstår, hvad vi vil have hende til. Det er ikke altid, hun har lyst til at udføre det, vi siger, men hun får chancen. F.eks. er det bedst, hvis hun selv går op ad trappen, når hun skal i seng, for så går helle putteritualet bare bedre. Og de fleste aftener går hun selv, omend det nogle gange tager lidt lang tid, at få hende til at gå op ad trappen. Hun er i det hele taget ikke meget for at skynde sig og det forstår man jo godt.

Hendes fødselsdag blev holdt i to omgange. I lørdags var min familie med til at fejre hende med brunch og kagemand. I onsdags var det så Danns families tur. De kom til aftensmad, hvor vi også fejrede Danns storebrors kærestes fødselsdag, som falder samme dag. Signe var dog ikke helt klar på at holde fødselsdag, for hun sad og så Nemo, da gæsterne ankom. De fik pænt at vide, at hun skulle se Nemo først og så måtte de vente. Hun fik dog pakket gaver ud og hygget og hun havde en god aften, hvor hun dog kom lidt sent i seng. Morgenen startede med hygge og så kom hun lidt senere i dagpleje. Kl. 15 tog Dann og jeg så op i dagplejen og fejrede hende sammen med hendes dagplejemor og de øvrige børn. Det var også hyggeligt.

Vi håber, at Signe havde en god dag. Det havde vi. Og tænk sig at hun nu allerede er 2 år gammel. Hun er vores lille pige, men samtidig er hun blevet så stor. Det er en fornøjelse at være forælder til Signe. Vi glæder os til årene, der kommer.

/Lene

Barnedåben var utrolig hyggelig, præsten gjorde det godt, kirken var flot, gæsterne var søde, maden var god, vejret fantastisk og børnene ville gerne lege med Signe. En rigtig rigtig hyggelig dag.

Signe klarede turen rigtig flot, men det bedste for hende var uden tvivl, at vi var på besøg i et hjem, hvor der nu er tre børn. Det betød et rent mekka med legetøj hun ikke kendte og muligheden for at lege på en helt fantastisk mindre legeplads, de havde i haven. Signe nød virkelig at prøve alle de nye ting – både udenfor og indenfor.

Noget af det sjoveste var en stor rutsjebane, en trampolin og en politibil hun kunne køre i. Vi syntes det var så sødt, at vi tog et par billeder af det, som kan ses nedenfor. Sjælland må derfor været et utroligt sjovt sted i Signes verden.

/Lene  & Dann

P.S. Smart at man kan uploade billeder direkte fra mobilen, og så ordne dem på hjemturen i bilen med en internetforbindelse!

Signe fik fortalt, at vi skulle besøge Kattegatcentret, og det var helt tydeligt, at hun glædede sig meget til det. På vej op til Kattegatcentret faldt Signe i søvn i bilen. Da hun vågnede var vi næsten fremme, og det første hun sagde, da hun vågnede, var ”fiskar”. Det var ligesom hun vidste, at vi snart var fremme.

Straks vi kom ind var hun på vej rundt. Hun skulle lige se en masse fisk, og hun ville også meget gerne over til et rørebassin, hvor man kan stikke fingrene ned og ae fiskene. Desværre er de bassiner de har i Kattegatcentret lavet til store børn og voksne. Fiskene svømmer helt nede ved bunden og der kan Signe ikke nå ned.

Der var dog et bassin med fisk tæt på overfladen. Desværre var det så højt, at Signe ikke kunne komme derop. Det krævede at vi løftede hende, og når hun føler, at hun bliver holdt ud over vandet, så bliver hun bange og har ikke lyst til at røre ved fiskene. Derfor blev det ”kun” til lidt vandpjask på den udendørs legeplads og i et af rørebassinerne… men altså uden at røre ved fisk. Det var tydeligt, at Signe blev lidt skuffet. Det fikser vi ved at tage tilbage til Aqua i løbet af efteråret.

Heldigvis blev hun meget glad for at se ”sine” hajer og andre små fisk igen. Sælerne var også meget mere spændende denne gang, og området omkring dem kunne man jo så også lige løbe rundt på mens man kiggede – smart.

Alt i alt nød Signe (og hendes forældre) besøget rigtig meget. Det var specielt tydeligt at se på Signe, der blev rigtig sur, da hun fik besked på, at vi snart skulle hjem. Selvfølelig er det lidt træls at hun bliver sur, men omvendt er det en dejlig bekræftelse på, at hun har haft det godt. Heldigvis varer det kun 30 sekunder, indtil hun finder ud af at vi ikke ombestemmer os, så er hun tilbage til at være sig selv igen.

Besøget i Kattegatcentret var også den sidste tur vi skulle på i ferien som en ferieaktivitet. Det har været super fedt at være af sted og se så mange ting i vores nærområde – ting som både Signe og vi har nydt.

Vi glæder os til at komme igen!

/Lene & Dann

P.S. Det blev ikke til lige så mange billeder som sidste gang, men lidt blev der da taget:

Derfor har vi et stykke tid ledt efter en skammel eller noget ligende, som vi kan have i køkkenet til Signe, så hun selv kan kravle op og være med i en højde så hun kan se og nå køkkenbordet og det, der ligger på det. Vi fandt lige det vi ledte efter i Ikea for næsten 14 dage siden. Her købte vi en sort skammel som straks blev taget hjem. Efter en dags tid hvor den lå og ventede på at blive samlet, tog Signe og Dann fat og fik den samlet. Signe hjalp med at finde skruer og komme dem i huller (nogengang også de rigtige huller). Hun hjalp også til med at skrue skruerne i og med at få trykket det hele sammen. Det tog lidt længere tid end normalt at samle denne lille skammel, men det var meget hyggeligere end det havde været, hvis hun ikke var med. Hvor er det altså fedt at hun både kan og vil hjælpe sin mor og far. Se nedenfor hvor der er et par billeder af hvordan hun hjælper med at samle skamlen.

Signe er rigtig glad for skamlen. Hun har lært, at den er nem at flytte rundt på gulvet, efter vi har kommet noget filt under benene. Derfor bliver den flittigt skubbet rundt til der hvor hun gerne vil op, og så kravler hun ellers op, og er med.

Nu hvor Signe har adgang til køkkenbordet har det betydet, at hvad der før var ”sikker havn” nu er blevet en yderst udsat zone. Alt hvad der ligger på bordene skal lige undersøges – inklusiv vandhanen og vasken der er bleget brugt flittigt.

Det bedste ved at Signe har fået skamlen er nu, at hun selv kan bestemme, hvornår hun gerne vil kigge med, og hvornår hun vil noget andet. Det har blandt meget andet betydet, at hun har været med til at bage, har været med til at lave pasta og meget meget mere. I dag har hun bl.a. hjulpet med at røre æg sammen med mælk, salt og peber, så vi kunne lave røræg. Det er super hyggeligt at lave mad, når Signe på den måde gerne vil være med og hjælpe. Heldigvis har vi her i ferien altid tid til at gøre det i hendes tempo.

Nu hvor Signe er i stand til at komme op på køkkenbordene, så har vi også aktiveret børnelåsen på komfuret, så vi er sikre på, at hun ikke kommer til at brænde sig ved et uheld. Smart at den slags er indbygget.

/Lene & Dann

Vi kørte hjemmefra efter at hun havde sovet middagslur og var i Silkeborg ca. 14.30. Det første hun så, da vi havde betalt indgangsprisen, var fisk. Hun rendte glad afsted og råbte “fiskar”. Vi så masser af fisk og hun var rigtig glad for at være der og rendte frem og tilbage og var glad. Der var også et rørebassin med fisk i, og der ville hun da også gerne stikke en hånd i.

Da klokken blev 15, skulle odderne fodres, og det skulle vi da være med til. Også det var et ret stort hit hos Signe. Hun pegede, snakkede og til tider råbte. Der gik dog et stykke tid, inden den ene odder kom frem, men det var ventetiden værd. Den anden odder gemte sig, og vi så den næsten ikke. Efter fodringen var slut, gik vi videre ned i parken, hvor vi så en fantastisk sø med ænder og storke og et par får. Der var hun svær at få med fra. Turen gik derefter videre til bl.a. bævere, mink og et par sorte storke.

Det var dog især et hit, da vi fandt en naturlegeplads, hvor Signe var mest glad for et rør, hun kunne kravle igennem. Det gjorde hun en del gange. Derefter fandt vi en anden del af legepladsen, hvor der var en sluse, som fordelte vand. Det var et stort hit for Signe og hun gik bl.a. over noget vand på et enkel brædde flere gange. Det var lidt farligt, men hun klarede det rigtig fint. Et andet sted var der en lidt større vandpøl, med et gangbro ovenpå. Den gik Signe og Dann over. Den så fin ud, men den var noget vippende, da de først kom derudaf. Lene var glad for, at hun var blevet på “land”. Det største hit på legepladsen var dog en rutchebane. Så snart Signe så den, gik hun over til den, kravlede op ad trappen og rutchede ned som var det den mest naturlige ting i verden. Hun var slet ikke bange eller utryg, hun hyggede sig bare. De første par gange var Lene lidt bekymret, men det gik hurtigt over, for Signe havde helt styr på det. Der kom også nogle andre børn og ville rutche og så måtte Signe vente lidt.

Efter legepladsen fik Signe lige lidt banan og så begyndte det desværre at regne, så vi måtte indenfor igen. Det var Signe ikke ked af, for der var fiskene jo. Rørebassinet blev det helt store hit og hun aede fiskene, når de kom tæt nok på. Hun synes alt i alt, at Aqua var et stort hit og det synes vi også, så vi købte et årskort hver, så vi kan komme når som helst det næste år. Kortet gælder også Kattegatcentret, som også er et stort hit for os (men mere om det en anden gang).

Så vi kommer gerne igen og håber at Signe synes det er lige så sjovt næste gang.

/Lene og Dann

P.S. Her er lidt billeder fra en rigtig hyggelig dag i Aqua.

Vi synes det er helt fantastisk, at hun interesserer sig for at hjælpe mor og far. Faktisk er hun så interesseret i det, at hun kan blive ret sur, hvis hun ikke får lov.

Når hun hjælper os, så er det selvfølgelig langt fra altid, at det er en rigtig hjælp. Hun kan eksempelvis finde på at tømme en opvaskemaskine med beskidt service og hun kan tage kosten ud fra skuret, selvom vi lige har fejet.

Det er ikke resultatet, der fascinerer os. Det er derimod hendes vilje og ønske om at hjælpe mor og far. Man skal jo helst gøre det samme som dem. Mor og far er de bedste i verden, så jeg må heller gøre det de gør. Mon ikke det er noget i den retning, hun tænker?

Når vi skal lave nogle af de pligter, der normalt ikke er så spændende, så er de lige pludselig blevet utroligt spændende, når Signe gerne vil være med. Vi kan slet ikke undgå at smile, når Signe giver os en hånd.

Det er utroligt spændende at se, hvordan hun både kan efterligne mor og far, og også nogen gange gøre det “uden at gøre det” – altså som en leg. Det er en stor udvikling, der er sket siden hun for et år siden første gang kunne flytte sig fremad [ LINK til indlæg ].

Jeg glæder mig allerede til næste gang Signe skal hjælpe mig med mine pligter.

/Dann

P.S. Her er lidt billeder af Signe der hjælper til derhjemme: