Lene & Dann Bleeker Pedersen

Jeg har længe haft lyst til at bage småkager sammen med Signe. Specielt har jeg haft lyst til at starte en juletradition med, at vi bager småkager sammen herhjemme. Sidste år (da Signe var 2) fik jeg købt forskellige former til at bage efter, men tiden til at få dem bagt fandt vi aldrig. Det hang nok sammen med, at jeg lige var startet i et nyt job på det tidspunkt og ikke mindst at Signe ikke var så vild med kager, så der var ikke rigtig nogen begejstring ved at prøve. Det blev dog til, at vi bagte nogle pebernødder sammen.

I år var jeg derfor helt sikker på, at vi skulle bage julekager. Efter en del søgen frem og tilbage fik jeg lavet tre forskellige opskrifter (som kommer her på hjemmesiden i den kommende tid) på henholdsvis pebernødder, brunkager og noget vi kaldte julebørnekager (dem der blev formet). Hvis der skulle være tvivl, så er det pebernødderne der er i det nederste venstre kvadrant på billedet (fra klokken 6 til klokken 9), det er brunkagerne der er nederst til højre (fra klokken 2 til klokken 6) og det er julebørnekagerne, der fylder resten (fra klokken 9 til klokken 2).

Det tog naturligvis en del tid at bage dem, og Signe var ikke med hele tiden. Faktisk snød jeg og lavede alt dejen, mens hun ikke var med. Det gjorde det lidt nemmere – både for hende og for mig. Men da dejen var lavet, så var hun med til at rulle ud, skære ud og ikke mindst bruge formene til at lave forskellige former i dejen. Specielt det sidste med at lave juletræer, måner, engle og andet godt var et stort hit.

Signe glædede sig meget til at småkagerne kom ud af ovnen, og der gik heller ikke længe, inden hun fik lov til at tage den første lune småkage fra bageristen. Hun nød det. De smagte alle godt, men jeg tror hun syntes bedst om dem i de forskellige former. Nok ikke på grund af smagen, men simpelthen bare fordi de var sjovere. “Nu spiser jeg et træ”, “Nu spiser jeg armene”, “Nu spiser jeg en måne”.

Hun fik lov til at spise lige så mange kager som hun kunne (nej, der var ingen appetit til aftensmaden), når hun nu havde været med til at lave dem og de var lige kommet ud af ovnen.

Efter vi havde bagt gik det ret hurtigt op for mig at vi ikke havde nogle kagedåser, så det blev ret hurtigt til en tur i Bilka, hvorefter vi nu har købt 2×3 kagedåser. Et sæt i et julemotiv med Mickey Mouse og et sæt der kan bruges hele året.

I løbet af december fandt Signe hurtigt ud af, hvor vi havde placeret kagedåserne, hvad der var i hvilke dåser og ikke mindst hvordan man åbnede dem. Der er ingen tvivl om at hun har fået smag for kagerne… og de gæster vi har haft på besøg har også været begejstret.

Opskrifterene passer i mængden til hvad vi (og vores gæster) kunne bruge i løbet af hele december.

Der er vist ingen tvivl om at dette er en fantastisk hyggelig tradition, som vi fortsætter med til næste år. I år var det en tilfældig lørdag vi endte med at bage på. Til næste år tror jeg vi gør det samme dag som vi hænger julepynt op… jeg glæder mig allerede til næste år.

/Dann

Ja her kommer så et lidt forsinket indlæg om Signe på 3 år. Vi har haft travlt og derfor er det ikke lige blevet skrevet. Men bedre sent end aldrig…
Signe havde fødselsdag den 17. november og hun blev 3 år gammel. Det er slet ikke til at forstå, at hun er blevet 3. Vi synes tiden er gået så hurtig og vores lille pige kan mere og mere. Hun har også sin egen holdning til tingene og vi får at vide, hvis hun ikke er enig i, hvad vi vil have hende til. Hun sætter i et hyl, hvis hun er utilfreds og nogle gange slår hun også ud efter os. Det er lidt prøvede til tider, men det er jo ikke af ond vilje, at hun reagerer sådan. Hun har en masse ting hun gerne vil og kan ikke altid sætte ord på det og så bliver hun selvfølgelig frustreret. Hun er også ved at finde ud af, at hun har sin egen holdning til ting og det er ikke altid, at vi er enige og så “tvinger” vi hende til at gøre det, vi gerne vil have hende til. Så selvfølgelig opstår der konflikter.
Heldigvis er hun også enormt sød og kærlig og fantastisk. Der et ingen tvivl om, at hun godt ved, hvordan man opfører sig pænt, men ikke altid har lyst til det. Heldigvis er det som regel kun herhjemme, at hun nogengange er lidt svær at være sammen med. Når vi er ude er hun så dejlig og nem at være sammen med.

Og hvordan går det så i børnehaven? Ja det hele er stadig nyt, men det går bedre og bedre. Her i starten er hun nogle dage meget ked af at blive afleveret. Hun græder hjerteskærende, når vi går og det er rigtig hårdt at skulle gå fra hende, når hun er så ked af det. Heldigvis ved vi, at det hurtigt går over og hun elsker at være i børnehave. Hun har det godt og render rundt og hygger sig. Hun har heller aldrig tid til at komme med hjem, når hun bliver hentet. Det er meget tydeligt, at hun har en god hverdag. Det kan man simpelthen mærke på hende. Hun er så glad, når hun kommer hjem, hvis hun har haft en god dag.
I fredags da jeg afleverede hende, så hun et andet barn græde. Hun sagde så meget alvorligt, at hun ikke ville græde, når jeg gik og hun i hvert fald ikke ville bleve ked af det i dag. Og hun holdt det. Hun sagde farvel og havde så for travlt med at snakke med en af pædagogerne til, at vinke til mig. Lidt underligt, men også dejligt.

Vi kan også mærke, at hun suger til sig af viden i børnehaven. Det er både godt og skidt. Hun er bl.a. begyndt at kalde mig dumme mor, når jeg siger og gør noget, der ikke lige passer hende. Men heldigvis siger hun også tit, at hun elsker mig, så jeg kan leve med at blive kaldt dumme mor.

Ja alt i alt kan vi konkludere, at vores lille pige bliver stor. Det er fantastisk at være vidne til og samtidig lidt sørgmodighed fordi hun langsomt mister sin uskyld. Hvad skal det da ikke ende med? Men det bliver nok sjovt at være med på turen.

/Lene

17. november blev Signe 3 år. Vi havde længe snakket om, at hun snart havde fødselsdag og at hun blev 3 år i stedet for at være 2. Samtidig blev hun jo så en stor pige, der også var begyndt i børnehave.

På selve dagen vågnede Signe tidligt og spurgte som sædvanligt, om hun måtte komme ind i vores seng. Det sagde jeg selvfølgelig ja til. Hun kom trissende ind og lagde sig ved siden af mig. Jeg tænkte, at vi da lige kunne sove lidt længere (klokken var omkring 5), men Signe ville det anderledes. Efter at have ligget lidt, spurgte hun lige så stille: “hvornår er det min fødselsdag?” Når man får så sødt et spørgsmål er det bare om at vågne hurtigst muligt. Vi sagde derfor nu og skyndte os at stå op. Hun fik sine gaver i sengen. Hun fik et stort duplo-LEGO hospital, en plade til LEGO og noget LEGO til at lære at tælle. Hun blev meget glad og vi skulle straks samle det.

Efter at have hygget lidt med gaverne, skulle jeg ned og bage boller, som vi skulle have med i børnehave senere. Bagefter skulle Signe have pandekager til morgenmad, for det ville hun gerne. Hun spiste 2 1/2 pandekager med sukker og var godt tilfreds. Efter at have leget lidt, var det tid til at komme i børnehave. Dann kørte os derover og så sagde vi farvel til Signe og Dann tog på arbejde, men jeg tog hjem.

Klokken 11 var jeg tilbage i børnehaven med en omgang boller formet som en pige og så selvfølgelig med lyserød glasur. Signe blev glad for at se mig og jeg var med til fællessamling, hvor der blev sunget sange og en fødselsdagssang for Signe. Derefter skulle de spise madpakker, men jeg holdt dem ved selskab. Efter madpakken var det tid til boller. Det var populært og Signe var glad. Hun skulle med hjem bagefter og det var hun ikke helt tilfreds med, men jeg fik hende da med hjem.

Hjemme blev hun lagt til at sove i sin barnevogn og der lå hun og sov sødt, da Dann kom hjem. Halv tre gik vi af sted op til Rikke. Vi skulle besøge Signes dagplejemor. Det glædede Signe sig meget til. Vi blev nødt til at gå, da Danns bil var på værksted og min bil ikke kunne køre mere. Det var defor en frisk gåtur på en halv time med Signe liggende i barnevognen. Signe blev rigtig glad for at se Rikke. Der er ingen tvivl om, at Signe savner hende, selvom hun også har det godt i børnehaven.

Efter det lille besøg skyndte vi os hjem igen og gik i gang med maden. Signe var så heldig, at mormor i mellemtiden havde været forbi med gaver til hende, hun fik en sød lilla kjole og et dukkehus i træ. Det var populært. Ikke længe efter ankom farmor og farfar til Signes store glæde. Hun trak dem straks med ovenpå for at hilse på Plys. Hun havde knap nok tid til sine gaver, men fik dog pakket op sammen med farfar. Hun fik en babapapa bog, noget fantastisk tøj og en fin lyserød cykel med støttehjul. Nederdelen kom på med det samme. Kort tid derefter ankom onkel Kenneth, tante Loiuse og fætter Kasper. Hun fik flere gaver, men havde næsten ikke tid til at pakke op, fordi hun var så begejstet over, at de alle kom for at besøge hende. Det blev til en barbie, en lille pige barbie, en prinsesse film og en lyserød taske med tilhørende pung. Det var populært.

Mens Dann og jeg lavede mad, spiste de andre gulerødder, agurk og hjemmebagets grisini. Signe spiste så meget af det, at hun faktisk ikke spiste aftensmad. Denne bestod af culottesteg, ovnkartofler, salat, bernaisesovs og wiskeysovs. Det var rigtig fin mad. Desserten var lyserød creme brulee. Det er Signes yndlingsdessert, men det var ikke meget, hun kunne spise, da hun var mæt. Efter at have sunget fødselsdagssang for både Signe og Loiuse, som også har fødselsdag den dag, var det tid til at komme i seng. Signe havde haft en rigtig god og travl dag. Uden tvivl glæder hun sig til sin næste fødselsdag og det gør vi andre også.

/Lene

Dann og jeg (og nu selvfølgelig Signe) har i nogle år haft en tradition med, at vi holdt nytår sammen med et vennepar og deres datter på et feriested. Turen er tidligere gået til Skallerup Klit to gange og en enkelt gang (dog uden den store succes) til Øster Hurup. I år besluttede vi, at turen skulle gå til Lalandia i Billund.

Torsdag tog Signe og jeg af sted mod Billund klokken 13.30. Vi ankom til Lalandia lidt i tre og gik direkte i badeland. Signe kunne godt kende det og var meget begejstret. Hun havde heller ingen vandskræk og løb direkte ud i vandet. Det var fantastisk at være sammen med hende. Mens vi var i børnebassinet kom Dann ind til os. Signe blev så glad for at se ham. På vejen hen til hytten mødte vi Lone, Jan og Freya, som lige var på vej i badeland. De nåede dog ikke at være der længe inden det lukkede. Tilbage i hytten spiste vi risengrød og hyggede inden Signe skulle i seng. Da begge piger sov, spillede vi voksne trivial persuit og hyggede os.

Fredag morgen vågnede Signe kl. 5, men vi holdt os inde på værelset indtil kl. var 7. Så stod vi op og satte os ind i stuen og så tegnefilm. Da de andre så småt begyndte at stå op, spiste vi morgenmad og hyggede videre. Klokken 9 åbnede legelandet, så der tog vi over og opholdt os. Både Signe og Freya fik lavet bolcher og det var et stort hit. Efter en tiltrængt middagslur for både Signe og jeg, tog vi i badeland og hyggede os der indtil klokken var 18. Så gik vi op og tog tilbage til hytten, hvor Jan og Lone havde maden klar. Aftenen gik endnu en gang med hygge.

Lørdag morgen havde jeg det ikke så godt, men jeg stod da op med Signe, da hun endnu en gang vågnede kl. 5. Vi hyggede os sammen til de andre stod op. Da klokken blev lidt i 10, tog alle de andre i badeland. Jeg tog ud og købte ind og da jeg kom tilbage, tog jeg en lang lur. Signe og Dann kom tilbage fra badelandet kl. 15 og så tog Signe en lur på 2 timer. Imens lavede Dann og jeg mad og hyggede os med det. Aftenen gik med at spille kort og læse. Klokken var halv 10 inden Signe faldt i søvn, fordi hun havde fået en lur så sent.

Søndag morgen vågnede Signe endnu en gang kl. 5, men kom over i vores seng og faldt til vores store overraskelse i søvn igen. Hun vågnede da klokken næsten var 8. Vi stod op og spiste morgenmad og pakkede alle vores ting. Klokken lidt over 9 var vi klar til at tjekke ud. Vi tog derfor i legeland, hvor vi var i ca. 45 min. Derefter sagde vi farvel til Lone, Jan og Freya og tog i badeland, hvor Signe og Dann hyggede sig rigtig meget. Jeg var overhovedet ikke på toppen, så jeg sad og læste i en stol det meste af tiden. Turen gik hjemad omkring kl. 2.

Det var en rigtig hyggelig tur i hyggelige rammer og i hyggeligt selskab. Vi kan rigtig godt lide Lalandia, men ville nok ønske, at det var lidt billigere. Selv parkering koster penge…

/Lene