Arkiv for kategorien ‘Ikke kategoriseret’

Tredje dag i Fouvent le Haut

onsdag, 10. august 2011 | Skrevet af Lene

Her følger en del af en dagbog fra vores netop overståede tur sydpå fra søndag den 7. august til og med lørdag den 13. august. Billederne fra turen kommer i et senere indlæg.

Signe vågnede først lidt over 8. Igen til vores store overraskelse sov hun længe. Nærmest så snart hun vågnede spurgte hun efter farmor og farfar og inden længe var hun gået ned til dem. Vi spiste morgenmad og så gjorde Dann, Signe og jeg os klar til at tage ind til Gray. Vi kørte lidt over 10 og tog ind til et indkøbssted. Vi gik i en brugsforretning, inden vi besøgte en legetøjsforretning og et supermarked. Efter at have brugt en del tid der, tog vi ind til Gray centrum. Her gik vi en tur i parken og Signe fik lov til at lege på en legeplads. Det var ret populært.

Klokken lidt over 13 mødtes vi med Signes farmor og farfar og kørte til byen Dole. Den ligger ned til en flod og er utrolig smuk. En stor kirke troner over hele byen. Vi gik en tur i byen og Signe hyggede sig rigtig meget. Tilbage ved floden satte vi os ned og fik lidt at drikke, mens Signe løb rundt og legede. Vi kørte tilbage mod Fouvent, men vi skulle lige i en hyper Intermarche først. Det var nok mest for Danns skyld. Vi fik alle en is, da vi kom ud igen. Det synes Signe var fantastisk.

Vi var tilbage i Fouvent kl. lidt over 19. Signe legede, mens Dann lavede mad. Vi spiste lidt over 8 og Signe kom i seng halv ni.

/Lene

Anden dag i Fouvent le Haut

tirsdag, 9. august 2011 | Skrevet af Lene

Her følger en del af en dagbog fra vores netop overståede tur sydpå fra søndag den 7. august til og med lørdag den 13. august. Billederne fra turen kommer i et senere indlæg.

Tirsdag vågnede Signe først kl. 9. Vi var meget forundrede over, at hun kunne sove så længe. Det er sjældent sket før. Efter en dejlig morgenmad hyggede vi lidt i huset, inden vi tog til Dampierre igen for at købe lidt ind. Denne gang var farmor med og farfar blev hjemme i huset. Signe synes rigtig godt om supermarkedet og kørte rundt med en lille børne-kundevogn, som var et stort hit.

Tilbage i huset skulle hun sove til middag. Jeg besluttede mig for også at sove lidt. Det lykkedes dog ikke for nogen af os at sove, så det var ikke så godt. Signe var rigtig glad for at komme nedenunder til farmor og farfar igen. Til eftermiddagskaffen fik vi besøg af to franske kvinder. Signe (og os) kunne ikke forstå hvad de sagde, men de blev hurtigt godkendte af Signe og især den ene var hun glad for og Signe viste hende sit værelse flere gange. Signe var dog ret træt og havde ikke tålmodighed til at sidde stille og spise kage, så hun tullede lidt rundt og klynkede samtidig. Hun blev lagt i seng lidt i 7 og sov næsten med det samme, selvom hun ikke var helt tilfreds med at skulle i seng.

Signe vågnede midt om natten og skreg meget højt. Hun faldt til ro efter lidt tid, mens hun lå i sengen sammen med mig. Senere kunne jeg stille og roligt lægge hende i seng igen og så sov hun sødt resten af natten.

/Lene

Første dag i Fouvent Le Haut

mandag, 8. august 2011 | Skrevet af Lene

Her følger en del af en dagbog fra vores netop overståede tur sydpå fra søndag den 7. august til og med lørdag den 13. august. Billederne fra turen kommer i et senere indlæg.

Dagen gik med, at Signe var sammen med farmor og farfar, mens Dann og jeg tog en lur. Om eftermiddagen tog Dann, Signe, farfar og jeg til Dampierre s/Salon. En by der ligger ca. 15 km. væk. Signe havde ikke sovet hele dagen, så hun gik helt kold i bilen. Hun fik derfor lov til at sove i bilen, mens en af os blev hos hende. Vi var tilbage i huset omkring kl. 19, hvor vi fik noget at spise, inden vi gik i seng. Signe var endnu ikke faldet i søvn, da  Dann og jeg gik i seng. Vi lå og hyggesnakkede lidt, inden vi alle faldt i søvn.

/Lene

Turen går til Fouvent Le Haut i Frankrig

søndag, 7. august 2011 | Skrevet af Lene

Her følger en del af en dagbog fra vores netop overståede tur sydpå fra søndag den 7. august til og med lørdag den 13. august. Billederne fra turen kommer i et senere indlæg.

Søndag lidt i 7 om aftenen kom Dann hjem fra Åbenrå og tømte bilen for ting. Han kørte i Astraen, så jeg kunne pakke Micraen. Den var pakket, da han kom hjem. Han tog nogle få ting over i bilen og så kørte vi af sted mod Frankrig.

Vi kørte lidt over 7. Signe blev udstyret med en dyne, en sut og sin Plys bamse. Hun havde dog ikke ro til at sove. Men snakkede og glædede sig til at se farmor og farfar. Hun kunne ikke helt forstå konceptet med, at vi skulle køre derned og først var dernede dagen efter. Hun blev ved med at sige, at vi skulle være der “i dag”. Omkring kl. 23 faldt hun endelig i søvn, da vi var godt nede i Tyskland.

Dann startede med at køre og kvart i 12 overtog jeg og kørte igennem bl.a. Kassel Bakker. Sidste år havde jeg også kørt der og det havde været en virkelig ubehagelig tur, da det var mørkt og tåget. I år var vejret dog helt fint og turen igennem gik uden problemer. Jeg kørte i ca. 3 timer og så tog Dann over igen. Han kørte, mens Signe og jeg sov. Efter lidt tid var Dann også blevet rigtig træt, så han holdt ind på en rasteplads og sov lidt, inden han kørte videre.

Kort efter vi kørte ind i Frankrig overtog jeg igen og kørte resten af vejen. Vi var fremme i Fouvent lidt i 9. Rigtig trætte alle tre, men glade for at være fremme. Det tog altså ca. 14 timer at køre.

/Lene