Arkiv for februar 2019

Bøf (sous vide)

fredag, 22. februar 2019 | Skrevet af Dann

Bøf (sous vide)Bøf er i sig selv en fantastisk spise. Ved at koge den på en lav temperatur i lang tid kan den gøres endnu bedre. Det virker lidt ulogisk, men er ganske vist.

Hjemme hos os er dette blevet den eneste måde vi laver bøffer på, hvis vi da har tiden til det.

/Dann

Udstyr

  • Poser der kan lukkes helt lufttæt
  • Sous vide maskine
  • Gasbrænder

Ingredienser

  • Bøf
  • Salt

Fremgangsmåde

  1. Bøffen tages ud af køleskabet på den afkølingsrist, det har stået på derinde i nogle timer
  2. Gør sous vide udstyret klar og sæt det til 56 grader
  3. Drys lidt salt på hver side af bøffen (peber må ikke bruges, da det vil blive brændt af senere)
  4. Kom bøffen ned i en pose og luk den tæt (er det ikke med en vakumpakker, så kom posen ned i vandet, så vandet hjælper med at trykke luften ud inden den lukkes
  5. Lad nu bøffen være i vandbad i 3-4 timer
  6. Kom bøffen op på en grillpande
  7. Med gasbrænderen laves en pæn overflade på alle bøffens sider
  8. Drys evt med lidt friskværnet peber
  9. Serveres straks
  10. Velbekomme!