Arkiv for maj 2017

Ricotta ost (med snyd)

mandag, 22. maj 2017 | Skrevet af Dann

Ricotta ost (med snyd)Hjemmelavet friskost er sjov at eksperimenterer med i madlavningen.

Egentligt skal der bruges forskellige kulturer og noget specielt grej for at gøre det helt rigtigt. Det er lidt for omstændigt til vores små eksperimenter. Derfor er her en udgave med snyd, der kan laves med børn.

/Dann

Ingredienser

  • 1 citron
  • 1 L sødmælk (gerne uhomoginiseret)

Fremgangsmåde

  1. Pres citronen og gem saften
  2. Kom mælken op i en gryde
  3. Varm gryden op på mellem varme til den koger. Rør jævnligt for at undgå det brænder på
  4. Sluk for varmen
  5. Tilsæt citronsaften og rør godt rundt
  6. Mælken skiller nu i to dele. Klumperne er osten og væsken er vallen
  7. Lad det stå under jævnlig omrøring i 10-15 minutter
  8. Forbered et dørslag med et ostelærred. Stil det hele i en skål, så vallen kan gemmes til at lave brød med.
  9. Hæld nu indholdet af gryden over i dørslaget
  10. Lad det dryppe godt af (tager ½ times tid)
  11. Kom det i køleskabet pakket ind i ostelærredet i minimum 4 timer (gerne under pres)
  12. Der er nu ca. 165 gram ost klar til at spise eller bruge i madlavning
  13. Velbekomme!