Arkiv for juni 2016

Kødboller med jordnøddesovs

søndag, 12. juni 2016 | Skrevet af Dann

Kødboller med jordnøddesovsWok-retter er en favorit hos os. Peanuetbutter ligeså. Derfor var det nærliggende at kombinere de to i denne ret. Det er en ret, der er lidt omfangsrig, og kan være svær at nå på en hverdag. Heldigvis er det muligt at starte tidligt med at lave eksempelvis farsen til kødbollerne dagen inden.

Retten smager rigtig godt og “wok-agtig”. Desværre er farverne ikke imponerende, så den ser lidt slatten og kedelig ud. Det ændrer dog ikke ved at smagen er rigtig god. Den er blevet en fast del af vores madplanlægning.

/Dann

Ingredienser – selve retten

  • Kødbollerne (se nedenfor)
  • Saucen (se nedenfor)
  • 2 gulerødder
  • 1 lille løg
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 lille kokosmælk
  • 2 pak nudler (125 gram)
  • Lidt fedtstof til wokken

Fremgangsmåde – selve retten

  1. Skræl gulerødderne
  2. Skær gulerødderne i lange tynde stænger
  3. Skræl og skær løget i små stykker
  4. Skær pegerfrugten i lange tynde stænger (tykkere end gulerodden)
  5. Kog nudlerne, så de er klar
  6. Varm wokken op til høj (7/9) varme
  7. Tilsæt fedtstoffet
  8. Svits gulerødderne og løget under kraftig omrørering
  9. Efter 2 minutter tilsættes peberfrugt, kokosmælk og halvdelen af saucen
  10. Rør godt rundt
  11. Tilsæt de kogte nudler sammen med kødbollerne
  12. Retten er nu klar til servering med saucen som tilbehør
  13. Velbekomme!

Ingredienser – kødboller

  • 230 gram hakket oksekød
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk limesaft
  • ½ spsk soyasovs
  • 2 cm frisk ingefær
  • 1 tsk sukker
  • 2 tsk sesamfrø
  • 1 knivspids stødt chilipulver
  • ½ tsk spidskommen
  • ½ tsk koriander

Fremgangsmåde – kødboller

  1. Skræl og riv ingefæren
  2. Bland alle ingredienserne sammen og rør farsen godt rundt
  3. Lad farsen hvile i 15 minutter (eller længere)
  4. Form nu et passende antal (6-7 hvis de skal være store) kødboller af farsen
  5. Kom kødbollerne i køleskabet til de skal steges
  6. Steg nu kødbollerne på en pande til de er gennemstegte (kan også laves ved at koge dem i en gryde med vand og salt, men vi foretrækker stegeskorpen)
  7. Kødbollerne er nu klar

JordnøddesovsIngredienser – sauce

  • 120 gram (1 dl) peanut butter
  • 60 gram (½ dl) Østerssauce
  • 1 spsk limesaft
  • 100 gram (1 dl) vand
  • 1 knivspids stødt chilipulver

Fremgangsmåde – sauce

  1. Bland alle ingredienserne sammen i en skål
  2. Stil skålen til at hvile i mindst 10 minutter (op til en dag i køleskabet virker fint)
  3. Sovsen er nu klar