Månedsarkiv: december 2013

Set og sket i 2013

2013 bar meget præg af Lenes nye arbejde i Esbjerg, idet det betød at hun på hverdage tog af sted før Signe og Dann vågnede. Ligeledes kom hun først hjem, når aftensmaden var på bordet. Det satte rammerne for hverdagene i året.

Nedenfor følger de vigtigste begivenheder fra vores 2013. Det er kun nævneværdige ting, der er sat ind. Det betyder, at Danns censorgerning ikke er nævnt, ligeledes er hans undervisning eller Lenes bestyrelsesposter ikke nævnt.

I forhold til tidligere år har vi besluttet ikke at lave en opsamling af de opskrifter, der er udgivet i løbet af året. Dette da vi i stedet er begyndt at opdatere vores opskriftsbog i stedet.

God fornøjelse og godt nytår!

Mange hilsner

Lene & Dann

Januar

  • Året startede med en nytårsferie i Skallerup Klit med familien Laursen. En rigtig hyggelig tur.
  • Vi får leveret vores nye bil (Skoda Citygo) den 4. januar. En bil der hurtigt fik mange kilometer under hjulene, da den skulle bruges til Lenes ture til og fra Esbjerg.
  • Lene stoppede i sit midlertidige job i Skanderborg Kommunes afdeling for Analyse og Innovation den 14. januar
  • Den 15. januar startede Lene på sit nye arbejde i Esbjerg kommune, og et nyt kapitel i vores liv begyndte

Februar

  • Signe og Dann var til Familiedag med hendes gymnastik. En rigtig hyggelig dag med mange hyggelige aktiviteter
  • Februar var præget af fastelavnsaktiviteter – både i børnehaven og på vejen. Signe var en rigtig fin lyserød fe prinsesse
  • Dann fik hans første Surface den 16. februar – Surface RT
  • Uge 9 underviste Dann i projektstyring og økonomi på Århus Købmandsskole
  • Den 23 februar fyldte Danns far 65 år og gik officielt på pension. Vi giver ham den første og eneste trykte udgave af hans opskriftsbog

Marts

  • Signe har nu lært selv at skifte toiletrullen på toilettet, når den er brugt
  • Fra den 8. til den 10. marts var vi i Lalandia i Billund med Danns side af familien. En rigtig hyggelig tur
  • Vi smider vores gamle chaiselong ud den 13. marts . Signe hjalp med at skille den ad
  • Den 17. marts fik Signe ombygget sin kommode, så den ikke længere kunne bruges til pusleplads. Det var hun blevet alt for stor til
  • Påsken blev brugt på hygge med familien. Vi lagde en plan sammen med Signe på post-its, og vi nåede alt det, vi ville. Det var alt fra en tur for at se dyr til en tur i svømmehallen
  • Den 25. marts (i påsken) tog Signe og Dann på besøg på Lenes arbejde i Esbjerg. Vi tog toget derned, og Signe klarede togturen rigtig flot. I Esbjerg tog Signe og Dann i svømmehallen. Dagen sluttede med at vi spiste sammen på Jensens Bøfhus i Esbjerg, inden vi fulgtes hjem i bilen
  • Dann blev 33 år, og det bliver fejret med familien

April

  • Den 6. april forsvandt sneen og foråret begyndte at vise sig
  • April var også tidspunktet for den traditionsrige årlige afslutning af Signes gymnastikhold i Hørning hallen. Det blev afholdt den 7. april i år
  • 30. april var Dann og Signe til Gud og spaghetti i Hørning Kirke. Et rigtig hyggeligt arrangement, hvor Signe hyggede sig

Maj

  • Den 10. maj er vi på årets første (af rigtig mange) hyggelige ture til Djurs Sommerland

Juni

  • Vi fejrer fars dag hos Danns forældre, men Signe giver naturligvis også sin far en gave
  • Dann indtræder i Connect Denmark og begynder at være aktiv deltager på springboards der
  • Vi havde en hyggelig tur til Sculpture by the Sea, hvor mange af tingene fangede Signes interesse
  • Den 15. juni var Signe og Dann på en af deres mange ture til Randers Regnskov
  • Signe fik et løbehjul den 13. juni. Et løbejul der er blevet brugt utallige gange siden
  • Den 30. juni var vejret så varmt, at vi kunne komme et badebassin op i forhaven og der blev plasket med alle børnene fra vejen

Juli

  • Den 7. juli fejrede vi vores bryllupsdag ved at have en hyggelig dag derhjemme og med en familietur til Tivoli Friheden
  • Den 13. juli er vi på en hyggelig tur til Legoland med Familien Thierry
  • Lenes fødselsdag den 15. juli fejredes ved at vi tager på en overraskelsestur til Fanø. Signe og Dann overraskede Lene med at hente hende på kontoret i Esbjerg. Vi togs å færgen til Fanø, spiste og sov der. Dagen efter tog vi tilbage så Lene kunne komme på arbejde, Signe i børnehaven og Dann på arbejde
  • Fra den 26. juli til den 18. august holdt vi sommerferie. Den første del af turen gik til Frankrig. En tur der, som altid, var rigtig hyggelig. Derudover var der tid til at tage til Frederikshavn i badeland, Djurs Sommerland, Aqua og meget mere

August

  • Dann udarbejdede to dokumenter, der beskriver det gode diagram og den gode præsentation. De udgives begge på hans hjemmeside til formålet: struktureretsundfornuft.dk
  • Sommerferien slutter, og det er tilbage på arbejde og i børnehave

September

  • Dann får fjernet en visdomstand
  • Signe starter (igen) til gymnastik den 3. september

Oktober

  • Dann får hans Surface nummer to – Surface 2, den 22. oktober

November

  • Signe fik ikke mindre end fire fødselsdage – en for Danns side af familien, en for Lenes side af familien, en for børnehaven og en for vejen og vennerne. Fødselsdagen med Danns familie skete samtidig med at vi fejrede fødselsdag for Louise
  • 29. november var vi til juletræstænding i Hørning
  • Signe fik en ny høj seng med indbygget hule i (tidlig) fødselsdagsgave. Den var dog først helt samlet den 30. november. Signe bruger den rigtig meget (altså udover når hun sover)

December

  • Signe havde ikke mindre end fire forskellige julekalender. Tre med chokolade og en kalender med små gaver fra Barbie
  • Fra den 2. december til den 6. december underviste Dann i projektstyring og økonomi på Århus Købmandsskole
  • Den 3. december var Signe og Lene på besøg på hvad der, forhåbentligt, bliver Signes kommende skole (Skt. Knuds Skole i Aarhus midtby). Vi hilste på 0. klasses lærer, et par andre lærer og nogle af de voksne fra SFO’en. Signe var vild med det
  • Den 15. december købte vi vores første rigtige juletræ og det blev behørigt pyntet den 16. december. Juletræet blev købt i Bilka
  • Vi holdt juleaften derhjemme sammen med Signes mormor. En super hyggelig dag og aften. Vi håber at komme til at skulle stå for julen igen engang i fremtiden. Lene fik den bedste sovs hun nogensinde havde smagt :-). Til sidst på aftnen kiggede Signes farmor og farfar kort forbi
  • Den 29. december tog Signe og Lene en rigtig hyggelig tur ned til Stilling-Solbjerg sø og hyggede sig i det kolde decembervejr. Det var også denne dag, at juletræet blev afleveret i Signes børnehave – de ville gerne have det, så det skulle de naturligvis have.
  • Nytårsaften blev, som altid, holdt med nogle gode venner og noget rigtig godt mad. Denne gang i Galten

Fuldkornshvedebrød med surdej

Fuldkornshvedebrød med surdejI lighed med mit surdejs hvedebrød, har jeg også udarbejdet en opskrift på et rigtig godt fuldkornsbrød med surdej. Brødet er blevet bagt næsten hver anden uge herhjemme det sidste stykke tid, da det smager super godt og faktisk også holder rigtig længe. Det er helt klart et af mine favoritbrød. Ikke nok med at det smager rigtig godt, så er det faktisk også et brød, der er relativt nemt at lave, når vi taler brød på surdej. Den kombination gør, at det er et sikkert hit herhjemme.

Brødet er en fast del af vores madplan.

/Dann

Ingredienser (1 brød)

  • 100 gram vand
  • 1 spsk surdej på hvedemel
  • 50 gram fuldkorns speltmel
  • 50 gram hvedemel
  • 350 gram vand
  • 325 gram fuldkornshvedemel
  • 200 gram hvedemel
  • 10 gram salt

Fremgangsmåde

  1. Kom 100 ml. vand op i en skål
  2. Opløs surdejen i vandet
  3. Bland 50 gram hvedemel og 50 gram fuldkorns speltmel op i skålen
  4. Indholdet i skålen skal nu hvile tildækket i 12 timer ved stuetemperatur. TIP: Tiden kan forlænges ved at komme det i køleskabet i løbet af forløbet. Den er klar, når den “bobler”.
  5. Kom 350 ml. lunken vand op i en stor skål
  6. Hæld fordejen (surdejen) op i skålen og opløs den helt i vandet
  7. Hæld nu 325 gram fuldkornshvedemel og 200 gram hvedemel op i skålen
  8. Bland det hele godt, så der ikke er noget “tørt” mel tilbage i skålen. Den skal ikke æltes.
  9. Sæt dejen til at hvile tildækket i 40 minutter
  10. Drys saltet ud på toppen af dejen
  11. Vend nu dejen ind over sig selv ved at trække i bunden af den ene side af kuglen ind over toppen i den anden side. Gentag dette 3-4 gange.
  12. Sæt dejen til at hæve tildækket i 30 minutter.
  13. Gentag skridt 11 og 12 således at den samlede tid fra første vending til slut er 3½-4 timer
  14. Kom dejen ud på et let melet bord
  15. Form dejen til en kugle ved at trække dejen ind over sig selv mange gange
  16. Lad dejen hvile tildækket i 40 minutter
  17. Hvis kuglen er “flydt meget ud” gentages skridt 14 og 15
  18. Form kuglen igen til en ny kugle
  19. Forbered en hævekurv (21 cm. / 1 kg) med et viskestykke, der er let melet
  20. Kom dejen op i hævekurven
  21. Lad brødet hæve tildækket i 3½-4 timer. TIP: Her kan det kommes i køleskabet i 8-12 timer i stedet.
  22. Kom en støbejerngryde med låg i ovnen
  23. Varm ovnen op til 250 grader og vent 15 minutter efter ovnen indikerer, at den er klar
  24. Tag gryden ud af ovnen og fjern låget
  25. Vend brødet ud i gryden
  26. Skær et mønster med en skarp kniv i toppen af brødet
  27. Kom hurtigt låget på gryden
  28. Kom gryden tilbage i ovnen
  29. Bag nu brødet inde i gryden med låg i 30 minutter ved 250 grader
  30. Efter 30 minutter fjernes låget og brødet bages videre i yderligere 20 minutter
  31. Tag gryden ud af ovnen og vend brødet ud på en bagerist
  32. Lad brødet køle af i minimum 15 minutter
  33. Brødet er nu klart til at blive spist.
  34. Velbekomme!

Agurksalat

AgurksalatEn af mine mange favoritter på menuen juleaften er agurksalat. Det har altid været en rigtig god spise for mig. Traditionen tro, så er det min far, der laver agurksalaten juleaften. Den tradition vil jeg dog gerne gøre lidt op med. Dels fordi jeg gerne vil have en god agurksalat andre dage end juleaften og dels fordi jeg forbereder mig til, at vi skal holde juleaften selv på et tidspunkt.

Efter et par forsøg har jeg nu fundet den opskrift, jeg fremadrettet vil bruge til at lave agurksalat. Der er lidt mere eddike i end de fleste andre, og så er der mindre peber i, end en del opskrifter foreslår. Konklusionen er for mig den perfekte agurksalat, der helt sikkert vil blive lavet fremover i julen herhjemme.

/Dann

Ingredienser

  • 1 agurk
  • 1 dl eddike
  • ½ dl vand
  • 2½ spsk sukker
  • 1 tsk salt
  • 1 knivspids stødt peber

Fremgangsmåde

  1. Find en skål med låg
  2. Kom eddike, vand, sukker, salt og peber op i skålen
  3. Rør godt rundt i skålen til sukker og salt er helt opløst
  4. Skyl agurken
  5. Skær et lille stykke af i den ene ende
  6. Med en kartoffelskræller skrælles tynde skiver af agurken
  7. Bland agurken med væsken i skålen
  8. Kom et låg på skålen
  9. Stil skålen i køleskabet
  10. Efter ca. 1 time kan agurksalaten bruges, men den er bedst dagen efter
  11. Velbekomme!

Rødkål

RødkålEn klassisk del af menuen juleaften, og ikke mindst de traditionsrige julefrokoster, er rødkål. Færdiglavet rødkål kan købes billigt i butikkerne, og det smager faktisk ret godt. Herhjemme vil vi dog gerne prøve at lave alting mindst en gang. Derfor skulle vi prøve at lave rødkål sidste jul. Der blev søgt på opskrifter og efter et par forsøg, endte vi med nedenstående opskrift, der giver en klassisk rødkål.

Selvom det koster væsentligt mere at lave det selv, fremfor at købe det, så tror jeg, at vi fremadrettet vil lave rødkål selv – om ikke andet så for hyggens skyld. Den rødkål variant vi endte med var meget klassisk. Vi har også prøvet en variant med en mere nuanceret smag. Her tilsatte vi 1 stang kanel, et laurebærblad og skiftede ½ dl af eddiken med balsamico. Det smagte super godt, men var ikke den “klassiske” rødkål. Vi endte derfor med nedenstående opskrift. Hvis der skal prøves krydderier, så vil jeg kanbefale at et par hele allehånde tilføjes også.

Rødkål bliver nok aldrig en fast del af vores madplan, men vi kommer til at lave det hver jul.

/Dann

Ingredienser

  •  Et (lille) rødkål
  • 260 gram sukker
  • 3½ dl eddike
  • ½ spsk salt
  • 200 gram ribsgele
  • Lidt atamon (til at skylle glas)

Fremgangsmåde

  1. Fjern de yderste blade fra rødkålen
  2. Skær rødkålen over på midten
  3. Fjern stokken fra rødkålen
  4. Hak rødkålen i den størrelse, der ønskes (jeg gør det i grove stykker).  500 gram hakket rødkål passer til resten af opskriften
  5. Kom den hakkede rødkål op i en stor gryde
  6. Hæld eddiken over rødkålen og lad det simre i en times tid ved lav (3/9) varme
  7. Hæld sukkeret, ribsgele og saltet i gryden. Tilsæt eventuelt yderligere krydderier om ønsket
  8. Lad det simre videre i ca. 2 timer, til det får den ønskede konsistens
  9. Skyl et par sylteglas i først kogende vand og derefter atamon
  10. Kom den varme rødkål på glas og luk dem straks. Den kan holde et par uger i køleskabet
  11. Velbekomme!