Arkiv for august 2013

Pasta med pesto og kartoffel

onsdag, 28. august 2013 | Skrevet af Dann

Pasta med pesto og kartoffelPasta med pesto er en klassiker, men at kombinere det med en salgs kartoffelmos virkede meget underligt på mig. Det var dog kun indtil jeg smagte det. Det er en fantastisk smagfuld og mættende ret at lave og spise. Den har hurtigt indfundet sig i vores faste madplan herhjemme.

Typisk laver vi retten som en vegetarret, men den kan nemt krydres med noget bacon eller lignende for at give den endnu mere smag.

/Dann

Ingredienser

  • 3 bagekartofler
  • 100 gram durum hvedemel
  • 100 gram hvedemel
  • 2 æg
  • 1 spsk olivenolie
  • 200 gram pesto
  • 1/2 spsk salt
  • evt. bacon

Fremgangsmåde

  1. Bland de to slags mel i en skål
  2. Slå æggene ud i skålen
  3. Hæld olivenolien ned i skålen
  4. Pisk æggemassen sammen og bland det ind i melet
  5. Ælt melet først i skålen og efterfølgende på et bord
  6. Sæt den æltede pastadej til at hvile i 30 minutter
  7. Kom bagekartoflerne i en ovn på 200 grader i 70 minutter
  8. Efter pastadejen har hvilet i 30 minutter køres den på en pastamaskine til tykkelse 6
  9. Lad pastapladerne hvile indtil kartoflerne kommer ud af ovnen
  10. Gør en gryde klar med kogende vand og salt
  11. Steg eventuelt noget bacon, hvis det skal med i retten
  12. Lav pastapladerne til den ønskede pasta på maskinen
  13. Kog pastaen
  14. Mens pastaen koger tages kartoflerne ud af ovnen
  15. Skær kartoflerne over på midten
  16. Brug en ske til at tage “indholdet” fra kartoflen over i en skål
  17. Hæld pesteoen over i samme skål
  18. Mos det hele sammen
  19. Den færdige pasta blandes i og der vendes godt rundt
  20. Bland nu eventuelt bacon i retten
  21. Retten serveres med det samme
  22. Velbekomme!

Ristede løg

fredag, 23. august 2013 | Skrevet af Dann

Ristede løgEgentlig bruger vi meget sjældent ristede løg, men for et stykke tid siden havde vi inviteret til en brunch, hvor vi havde behov for ristede løg. Det mest naturlige for mig var derfor at lave dem selv (jeg vil gerne prøve at lave det meste fra bunden). Det viste sig at være utrolig nemt. Siden har vi lavet ristede løg et par gange. Hvis vi skal bruge det igen som tilbehør til en ret, vil jeg dog lave det dagen før, da det tager alt for meget tid at lave sammen med alt muligt andet.

Der er dog ingen tvivl om at ristede løg fremover er en fast del af vores repotiare af hjemmelavede ingredienser.

/Dann

Ingredienser

  • 1 løg
  • 1 spsk hvedemel
  • 1 tsk salt
  • Masser af olie

Fremgangsmåde

  1. Skræl løget
  2. Hak løget i mindre stykker
  3. Vend løgstykkerne i hvedemelet
  4. Ryst løgstykkerne i en si for at få det overflødige mel til at falde fra
  5. Fyld en pande eller en gryde op med olie i en passende højde, så løgene kan ligge nede i olien
  6. Varm olien op til høj varme
  7. Kom løgene i og lad dem friturestege til de bliver brune og væsken er forsvundet fra løgene. Tiden afhænger meget af varmen. For mig tager det mellem 20 og 40 minutter. Hvis der bruges mange løg, skal det gøres af flere omgange
  8. Brug en hulske til at tage løgene op af panden med
  9. Lad løgene dryppe af på noget køkkenrulle
  10. Drys løgene med saltet
  11. Kom løgene op i en skål eller i et glas, hvor de kan holde sig et par uger
  12. Velbekomme!