Ny jakke til Signe

17. marts 2013 | Skrevet af Dann

Signes nye jakke (mar 2013)Foråret startede officielt den 1. marts. Det er dog lidt svært at få snebunkerne uden for hoveddøren til at forstå, at det er forår. Derfor har det været nødvendigt med en ny vinterjakke til Signe. Den gamle gik nemlig i stykker (lynlåsen faldt af) i sidste uge. Nu var gode råd dyre, da det ikke er sæson for vinterjakker. Vi var i en række butikker, men havde desværre ikke held til at finde en jakke til Signe. Efter en del forsøg fandt vi en butik i Viby Centret, der havde børnetøj. Her havde de en rigtig flot vinterjakke som Signe syntes rigtig godt om. Desværre er den lidt en størrelse for stor, men da det var sådan ca. det eneste vi kunne finde og den Signe bedst kunne lide, ja så endte det med den.

Signe er rigtig glad for sin nye jakke, og var ikke et sekund i tvivl om, at det var denne hun skulle have. Der var nemlig en masse fine farver på og så er der også en smart ting med at hænderne kan holdes varme i nogle små “mini” handsker, der kan beskytte håndfladerne. Det synes hun er ret smart. At der så også er lommer både indvendigt og udvendigt i jakken er et ekstra plus. Der er så masser af plads til at komme legesager, sten og andet godt i lommerne.

Vi er rigtig glade for at have fundet en jakke til Signe, så hun ikke behøvede at gå med en varm flistrøje (som hun gjorde i et par dage, indtil vi fik købt den nye jakke). Da Signes gamle jakke gik i stykker blev hun i øvrigt ked af det. Den jakke var hun glad for. Hendes første bemærkning var, at vi skulle købe en ny jakke, der var helt ligesom den, der gik i stykker, da den jo altså bare var perfekt. Heldigvis holdt hun ikke fast i det og kærligheden faldt på den nye jakke, som hun er super glad for.

/Dann

Der er lukket for kommentarer.