Arkiv for september 2012

Grahamsbrød

søndag, 30. september 2012 | Skrevet af Dann

GrahamsbrødJeg kan rigtig godt lide at bage. Derfor eksperimentere jeg ofte med forskellige måder at bage på og med forskelige måder at lave dejen på. Denne gang er det blevet til et brød med grahamsmel og hvedemel. Resultat synes jeg smager rigtig godt og er en dejlig variation i forhold til et klassisk brød, der kun er med normalt hvedemel.

Dels som et forsøg og dels fordi det bare er sjovt, så har jeg bagt dejen på tre forskellige måder. For det første er den bagt i en gryde for at bevare fugten og give den en rund form. For det andet er det bagt i en brødform for at give det en klassisk franskbrøds form. For det tredje er det formet til et brød og bagt på en bagesten. Alle tre ting blev super gode. Når man husker at sprøjte vand ind i ovnen til de to sidste metoder, så synes jeg også at skorpen bliver super sprød. Jeg har ikke nogen præference for en af de tre metoder, men det er sjovt at gøre det lidt forskelligt.  Det eneste jeg kan bemærke er at det er meget nemmere at skære af det, der er formet som et franskbrød ved at blive bagt i en form.

Fremadrettet tror jeg at jeg skærer opskriften ned til 1/3 da der er tre brød gemt i denne opskrift. Men til en god brunch med gæster eller noget lignende er det en meget passende portion.

/Dann

 

 

Ingredienser

  • 300 gram grahamsmel
  • 1 dl surdej på hvede
  • 950 gram hvedemel
  • 8 dl vand
  • 15 gram gær
  • 2 spsk salt

Fremgangsmåde

  1. Kom vand, surdej og gær op i en skål
  2. Rør godt rundt så surdejen og gæren bliver helt opløst
  3. Lad det hvile i 5 minutter
  4. Tilsæt nu grahamsmelet og bland det rundt
  5. Tilsæt 500 gram af hvedemelet sammen med salt og bland det godt rundt
  6. Lad dejen hvile i 15 minutter
  7. Tilsæt resten af hvedemelet
  8. Ælt dejen i 10-15 minutter
  9. Form dejen til en kugle
  10. Sæt dejen til at hæve i en tildækket skål i køleskabet i ca. 12 timer
  11. Del dejen i tre lige stor dele
  12. Form hver del til et brød
  13. Lad brødet hæve tildækket i 3 timer
  14. Bag det på en af tre måde ved 250 grader i en forvarmet ovn
    1: I en gryde der er forvarmet i 30 minutter med låg og efterfølgende i 15 minutter uden låg ved 220 grader
    2: I en form hvor brødet hæver i. Bag det da i 25 minutter.
    3: På en bagesten i 25 minutter. Husk at sprøjte med vand
  15. Brødet skal køle af i mindst 15 minutter inden det kan serveres
  16. Velbekomme!

At lege sammen uden mor og far

lørdag, 29. september 2012 | Skrevet af Dann

Der er et meget tydeligt tegn på, at Signe bliver større. Og det er ikke at hun selv går på toilettet, at hun selv tager tøj på eller nogen af de mange andre ting, hun selv kan nu. Nej det handler om at hun leger med andre uden mor eller far skal være der. Det er selvfølgelig en udvikling, der har været undervejs længe, men den illustreres rigtig godt af dagen i dag – en helt almindelig lørdag.

Dagen startede med, at Signe vækkede mor og far. Herefter blev der leget og jeg lavede en chokoladekage. Kort tid herefter fik Signe besøg af en veninde fra børnehaven. Efter at Signe havde haft besøg i ca. tre timer blev veninden hentet og Signe gik en tur med Lene over på en legeplads, der er ved at blive lavet i området. Kort tid efter de var kommet hjem igen, så Signe en af de andre børn fra vejen ud af sit vindue. Hun blev spurgt, om hun ville med på legepladsen sammen med dem, og det ville hun da gerne. Som sagt så gjort, og straks var hun afsted sammen med nogle andre.

Da Signe kom hjem fra legepladsen aftalte hun med mig, at hun gerne måtte tage på besøg hos en af vores rigtig gode naboer. Det endte med at Signe både legede og spiste derovre. Det var først da hun blev hentet (hun kan sagtens selv gå hjem, men hun havde det for sjovt til at gøre det)  lidt over klokken seks, at hun kom hjem igen.

Det er både fantastisk og lidt skræmmende at se, hvor selvstændig hun bliver. Hvor lidt hun har brug for sin mor og far. For et år siden skulle vi med, når hun skulle lege med andre. Vi skulle også helst være med i legen. Sådan er det ikke mere. Nu må vi gerne være der, men det gør ikke noget, hvis vi ikke er der. Jeg ved godt, at vi skal være glade for at hun vil have os der, men for mig er det et tegn på, at hun er ved at blive en stor og selvstændig pige, der efterhånden kan klare at være en del væk fra sin mor og far. En lidt blandet følelse da det er fedt at hun udvikler sig, men mærkeligt at se min lille pige blive stor.

Alligevel kan jeg ikke undgå at blive glad, når jeg tænker over, at det betyder at hun har nogle super gode venner og veninder, som hun gerne vil lege med. Og så kan jeg ikke undgå at være glad for, at vi bor et sted, hvor børn er velkomne alle steder – både med og uden forældre.

Og nå ja, i morgen får Signe også besøg af en anden pige og jeg er sikker på, at hun også skal lege med de andre børn på vejen. Det er fantastisk at se, hvordan hun bliver ældre og mere selvstændig.

/Dann

 

En ualmindelig fredag

lørdag, 29. september 2012 | Skrevet af Lene

I går, fredag, skulle jeg hente Signe i børnehaven. Klokken nærmede sig 15.45, da jeg ankom i børnehaven. Jeg havde ikke problemer med at finde Signe, der opholdt sig i “tumleren”. Hun havde ikke lyst til at komme med hjem og det var da også ok, at hun sagde det, men hjem skulle hun nu alligevel. Jeg fik hende i tøjet og var på vej ud af døren, da Signe lagde sig grædende ned. Hun ville ikke gå hjem, for hun var bare så træt. Vi aftalte, at vi tog det stille og roligt og at vi skulle gå hjem, men ikke havde noget, vi skulle nå, så vi kunne godt gå langsomt. Turen tog også rigtig lang tid. Hun kunne næsten ikke løfte fødderne og på et tidspunkt måtte vi sætte os ned på stien og holde pause, fordi vi var trætte. Turen tog 45 min. og kan gøres på 10 min. på en normal dag.

Da vi kom hjem gik vi op på Signes værelse. Vi skulle lige rydde lidt op og sige hej til Plys. Signe sagde med det samme, at hun gerne lige ville ligge i sengen lidt, for hun var altså bare så træt. Som sagt så gjort: Signe lagde sig i sengen sammen med Plys og sagde til mig, at hun gerne lige ville sove lidt. 30 sek. efter sov hun trygt. Klokken var nok 16.30 og Signe sov. Det var meget underligt, for hun har ikke sovet om eftermiddagen siden hun var under 2 år (medmindre hun har været syg). Samtidig var jeg utrolig stolt af, at hun kunne sige, at hun gerne ville sove. Det betyder, at hun kan mærke sig selv og at hun var træt og samtidig vidste, at hun skulle sove lidt.

Så en stolt og lidt forundret mor kunne gå nedenunder og vaske op midt på eftermiddagen. Jeg ringede også til Dann og sagde, at Signe til min store forundring lå og sov. Han synes også, at det var lidt sjovt.

Signe vågnede efter ca. en time. Stadig lidt træt, men det var jo fredag og det betyder Disney Sjov og slik hjemme hos os. Hun kom i seng efter Disney Sjov, men lå og legede og sov ikke før ca. kl. 22. Der var jeg forlængst gået i seng og sov sødt.

En lille sød historie fra en helt almindelig fredag, som endte med at være meget ualmindelig. Hold fast hvor er Signe da godt nok en sød pige. Jeg elsker hende.

/Lene

Restaurant Far

mandag, 24. september 2012 | Skrevet af Dann

Den sidste uge i vores sommerferie fik jeg et nyt kælenavn herhjemme: Restaurant Far. Menningen bag det er flertydig, men stammer fra at Signe overhørte en af hendes veninders mor kommentere, at det var ligesom at være på restureant at besøge hendes far. Det var ment som et kompliment til at der altid stod nybagt brød eller andre gode ting på bordet i løbet af sommerperioden, når børnene (og deres forældre) kommer på besøg hos os. Noget der heldigvis sker flere gange om dagen i løbet af sommerperioden, da vi er så heldige at bo et sted, hvor børn er velkomne alle steder – og det er deres forældre også.

I et par uger efter brugte Signe tit kælenavnet Restureant Far om at henvise enten til mig eller til aftensmaden herhjemme. Jeg tror, at Signe primært mente det som en bemærkning til, at jeg tit står i køkkenet i weekender og ferier. Men jeg kunne ikke undgå at trække lidt på smilebåndet. Det var da noget af et kompliment at få af Signe: det er som at gå på restaurant at spise fars mad. Det er nu nok en sandhed med modifikationer, men dejligt at få det kompliment fra ens datter.

/Dann