Småkager til en hyggelig juletid: Julebørnekager

4. januar 2012 | Skrevet af Dann

Småkager til en hyggelig juletid: Julebørnekager

En af de tre kager, vi bagte til vores julebagning, var en opskrift, som vi har kaldt julebørnekager. Det var helt klart de sjoveste kager at lave, da vi kunne lave dem i alle mulige forskellige figurerer (det vi nu havde udstyr og kreativitet til). En række steder på nettet er det anbefalet, at man laver glasur og så pynter kagerne med det. Smagsmæssigt var det ikke nødvendigt, men jeg tror at vi til næste år også prøver at gøre det – det ser bare pænere ud…. i år var tålmodigheden bare ikke til det… de skulle jo spises i en fart.

Opskriften kommer til at blive genbrugt til næste år, da den var et hit hos både voksne og børn, der prøvede dem.

/Dann

Ingredienser

  • 550 gram hvedemel
  • 160 gram brun farin
  • 1½ dl mørk sirup
  • 150 gram margarine
  • 1 tsk stødt ingefær
  • 1½ spsk stødt kanel
  • ½ tsk stødt nelliker
  • 2 tsk natron
  • 1 æg

Fremgangsmåde

  1. Kom sirup, margarine og brun farin op i en kasserolle
  2. Smelt det hele sammen til det får en ensartet konsistens
  3. Bland natron, ingefær, kanel og nellike i blandingen
  4. Stil kasserollen til side og lad den køle ned til under 45 grader (den skal kunne håndteres med hænderne og et æg må ikke stivne i den)
  5. Kom nu dejen over i en skål
  6. Slå ægget ud i skålen og tilsælt melet
  7. Ælt nu dejen sammen i ca. 5 minutter
  8. Stil dejen i køleskabet i mindst 2 timer, men gerne mere (eventuelt helt til næste dag)
  9. Rul dejen ud og skær så figurer ud af dejen – enten med en kniv eller med forme
  10. Kom de enkelte småkager på en bageplace med bagepapir
  11. Bag hver bageplade i en forvarmet ovn på 200 grader i ca. 9 minutter, til de ser færdige ud
  12. Lad småkagerne afkøle på en bagerist inden de spises eller kommes i kagedåsen
  13. Velbekomme!

En kommentar til “Småkager til en hyggelig juletid: Julebørnekager”

  1. Lene & Dann Bleeker Pedersen » Blogarkiv » Set og sket i 2012 siger:

    […] Julebørnekager […]