Lene & Dann Bleeker Pedersen

Jeg har længe haft lyst til at bage småkager sammen med Signe. Specielt har jeg haft lyst til at starte en juletradition med, at vi bager småkager sammen herhjemme. Sidste år (da Signe var 2) fik jeg købt forskellige former til at bage efter, men tiden til at få dem bagt fandt vi aldrig. Det hang nok sammen med, at jeg lige var startet i et nyt job på det tidspunkt og ikke mindst at Signe ikke var så vild med kager, så der var ikke rigtig nogen begejstring ved at prøve. Det blev dog til, at vi bagte nogle pebernødder sammen.

I år var jeg derfor helt sikker på, at vi skulle bage julekager. Efter en del søgen frem og tilbage fik jeg lavet tre forskellige opskrifter (som kommer her på hjemmesiden i den kommende tid) på henholdsvis pebernødder, brunkager og noget vi kaldte julebørnekager (dem der blev formet). Hvis der skulle være tvivl, så er det pebernødderne der er i det nederste venstre kvadrant på billedet (fra klokken 6 til klokken 9), det er brunkagerne der er nederst til højre (fra klokken 2 til klokken 6) og det er julebørnekagerne, der fylder resten (fra klokken 9 til klokken 2).

Det tog naturligvis en del tid at bage dem, og Signe var ikke med hele tiden. Faktisk snød jeg og lavede alt dejen, mens hun ikke var med. Det gjorde det lidt nemmere – både for hende og for mig. Men da dejen var lavet, så var hun med til at rulle ud, skære ud og ikke mindst bruge formene til at lave forskellige former i dejen. Specielt det sidste med at lave juletræer, måner, engle og andet godt var et stort hit.

Signe glædede sig meget til at småkagerne kom ud af ovnen, og der gik heller ikke længe, inden hun fik lov til at tage den første lune småkage fra bageristen. Hun nød det. De smagte alle godt, men jeg tror hun syntes bedst om dem i de forskellige former. Nok ikke på grund af smagen, men simpelthen bare fordi de var sjovere. “Nu spiser jeg et træ”, “Nu spiser jeg armene”, “Nu spiser jeg en måne”.

Hun fik lov til at spise lige så mange kager som hun kunne (nej, der var ingen appetit til aftensmaden), når hun nu havde været med til at lave dem og de var lige kommet ud af ovnen.

Efter vi havde bagt gik det ret hurtigt op for mig at vi ikke havde nogle kagedåser, så det blev ret hurtigt til en tur i Bilka, hvorefter vi nu har købt 2×3 kagedåser. Et sæt i et julemotiv med Mickey Mouse og et sæt der kan bruges hele året.

I løbet af december fandt Signe hurtigt ud af, hvor vi havde placeret kagedåserne, hvad der var i hvilke dåser og ikke mindst hvordan man åbnede dem. Der er ingen tvivl om at hun har fået smag for kagerne… og de gæster vi har haft på besøg har også været begejstret.

Opskrifterene passer i mængden til hvad vi (og vores gæster) kunne bruge i løbet af hele december.

Der er vist ingen tvivl om at dette er en fantastisk hyggelig tradition, som vi fortsætter med til næste år. I år var det en tilfældig lørdag vi endte med at bage på. Til næste år tror jeg vi gør det samme dag som vi hænger julepynt op… jeg glæder mig allerede til næste år.

/Dann

Grunden til, at I ikke hører så meget fra mig lige for tiden er, at jeg har fået et nyt løntilskudsjob. Min jobkonsulent havde længe arbejdet på sagen, da det ikke lykkedes for mig selv at finde noget. Endelig i november skete der noget. Den 8. november var jeg så kaldt til samtale hos Ejendomsforvaltningen i Aarhus Kommune. Jeg var til en rigtig god samtale og ønskede virkelig at få løntilskudsjobbet, selvom jeg så vidste, at jeg kom til at arbejde for næsten ingen penge. Men penge er ikke alt, så da kontorchefen for Ejendomsforvaltningen ringede og tilbød jeg kunne starte 21. November, sagde jeg straks ja.

Som sagt så gjort. Jeg startede i job 21. november. Jeg sidder i Udlejningdafdelingen i Aarhus Kommunes Ejendomsforvaltning og har nu fået noget at stå op til. Det er fantastisk at arbejde igen og  jeg nyder hver dag. Men det er selvfølgelig også meget hårdt lige pludselig at have arbejde 37 timer/uge og samtidig have hus og familie ved siden af. Det betyder at jeg går meget tidligt i seng for tiden, da jeg er konstant træt. Jeg håber det går over med tiden.

Selve arbejdspladsen er fantastisk. Det er en dejlig afdeling jeg er havnet i og jeg har fået nogle rigtig søde kollegaer. Mine arbejdsopgaver er heldigvis også gode og jeg er glad for at kunne tage toget på arbejde hver dag. Jeg bliver kørt til toget af Dann, når det kan lade sig gøre, men ellers går jeg bare. Det fungerer også fint at hente Signe på hjemvejen. Det er lidt svært om morgenen når Signe pg jeg skal gå i børnehave, men det går ok. heldigvis ligger mit arbejde tæt på banegården og det er hurtigere at tage toget end at skulle køre i bil.

Så alt i alt er jeg rigtig glad for at komme i gang med at arbejde og glæder mig til hver dag. En følelse jeg ikke har haft i den tid, hvor jeg er gået uden arbejde.

/Len