Signe 3 år

28. november 2011 | Skrevet af Lene

Ja her kommer så et lidt forsinket indlæg om Signe på 3 år. Vi har haft travlt og derfor er det ikke lige blevet skrevet. Men bedre sent end aldrig…
Signe havde fødselsdag den 17. november og hun blev 3 år gammel. Det er slet ikke til at forstå, at hun er blevet 3. Vi synes tiden er gået så hurtig og vores lille pige kan mere og mere. Hun har også sin egen holdning til tingene og vi får at vide, hvis hun ikke er enig i, hvad vi vil have hende til. Hun sætter i et hyl, hvis hun er utilfreds og nogle gange slår hun også ud efter os. Det er lidt prøvede til tider, men det er jo ikke af ond vilje, at hun reagerer sådan. Hun har en masse ting hun gerne vil og kan ikke altid sætte ord på det og så bliver hun selvfølgelig frustreret. Hun er også ved at finde ud af, at hun har sin egen holdning til ting og det er ikke altid, at vi er enige og så “tvinger” vi hende til at gøre det, vi gerne vil have hende til. Så selvfølgelig opstår der konflikter.
Heldigvis er hun også enormt sød og kærlig og fantastisk. Der et ingen tvivl om, at hun godt ved, hvordan man opfører sig pænt, men ikke altid har lyst til det. Heldigvis er det som regel kun herhjemme, at hun nogengange er lidt svær at være sammen med. Når vi er ude er hun så dejlig og nem at være sammen med.

Og hvordan går det så i børnehaven? Ja det hele er stadig nyt, men det går bedre og bedre. Her i starten er hun nogle dage meget ked af at blive afleveret. Hun græder hjerteskærende, når vi går og det er rigtig hårdt at skulle gå fra hende, når hun er så ked af det. Heldigvis ved vi, at det hurtigt går over og hun elsker at være i børnehave. Hun har det godt og render rundt og hygger sig. Hun har heller aldrig tid til at komme med hjem, når hun bliver hentet. Det er meget tydeligt, at hun har en god hverdag. Det kan man simpelthen mærke på hende. Hun er så glad, når hun kommer hjem, hvis hun har haft en god dag.
I fredags da jeg afleverede hende, så hun et andet barn græde. Hun sagde så meget alvorligt, at hun ikke ville græde, når jeg gik og hun i hvert fald ikke ville bleve ked af det i dag. Og hun holdt det. Hun sagde farvel og havde så for travlt med at snakke med en af pædagogerne til, at vinke til mig. Lidt underligt, men også dejligt.

Vi kan også mærke, at hun suger til sig af viden i børnehaven. Det er både godt og skidt. Hun er bl.a. begyndt at kalde mig dumme mor, når jeg siger og gør noget, der ikke lige passer hende. Men heldigvis siger hun også tit, at hun elsker mig, så jeg kan leve med at blive kaldt dumme mor.

Ja alt i alt kan vi konkludere, at vores lille pige bliver stor. Det er fantastisk at være vidne til og samtidig lidt sørgmodighed fordi hun langsomt mister sin uskyld. Hvad skal det da ikke ende med? Men det bliver nok sjovt at være med på turen.

/Lene

Der er lukket for kommentarer.