17. november

18. november 2011 | Skrevet af Lene

17. november blev Signe 3 år. Vi havde længe snakket om, at hun snart havde fødselsdag og at hun blev 3 år i stedet for at være 2. Samtidig blev hun jo så en stor pige, der også var begyndt i børnehave.

På selve dagen vågnede Signe tidligt og spurgte som sædvanligt, om hun måtte komme ind i vores seng. Det sagde jeg selvfølgelig ja til. Hun kom trissende ind og lagde sig ved siden af mig. Jeg tænkte, at vi da lige kunne sove lidt længere (klokken var omkring 5), men Signe ville det anderledes. Efter at have ligget lidt, spurgte hun lige så stille: “hvornår er det min fødselsdag?” Når man får så sødt et spørgsmål er det bare om at vågne hurtigst muligt. Vi sagde derfor nu og skyndte os at stå op. Hun fik sine gaver i sengen. Hun fik et stort duplo-LEGO hospital, en plade til LEGO og noget LEGO til at lære at tælle. Hun blev meget glad og vi skulle straks samle det.

Efter at have hygget lidt med gaverne, skulle jeg ned og bage boller, som vi skulle have med i børnehave senere. Bagefter skulle Signe have pandekager til morgenmad, for det ville hun gerne. Hun spiste 2 1/2 pandekager med sukker og var godt tilfreds. Efter at have leget lidt, var det tid til at komme i børnehave. Dann kørte os derover og så sagde vi farvel til Signe og Dann tog på arbejde, men jeg tog hjem.

Klokken 11 var jeg tilbage i børnehaven med en omgang boller formet som en pige og så selvfølgelig med lyserød glasur. Signe blev glad for at se mig og jeg var med til fællessamling, hvor der blev sunget sange og en fødselsdagssang for Signe. Derefter skulle de spise madpakker, men jeg holdt dem ved selskab. Efter madpakken var det tid til boller. Det var populært og Signe var glad. Hun skulle med hjem bagefter og det var hun ikke helt tilfreds med, men jeg fik hende da med hjem.

Hjemme blev hun lagt til at sove i sin barnevogn og der lå hun og sov sødt, da Dann kom hjem. Halv tre gik vi af sted op til Rikke. Vi skulle besøge Signes dagplejemor. Det glædede Signe sig meget til. Vi blev nødt til at gå, da Danns bil var på værksted og min bil ikke kunne køre mere. Det var defor en frisk gåtur på en halv time med Signe liggende i barnevognen. Signe blev rigtig glad for at se Rikke. Der er ingen tvivl om, at Signe savner hende, selvom hun også har det godt i børnehaven.

Efter det lille besøg skyndte vi os hjem igen og gik i gang med maden. Signe var så heldig, at mormor i mellemtiden havde været forbi med gaver til hende, hun fik en sød lilla kjole og et dukkehus i træ. Det var populært. Ikke længe efter ankom farmor og farfar til Signes store glæde. Hun trak dem straks med ovenpå for at hilse på Plys. Hun havde knap nok tid til sine gaver, men fik dog pakket op sammen med farfar. Hun fik en babapapa bog, noget fantastisk tøj og en fin lyserød cykel med støttehjul. Nederdelen kom på med det samme. Kort tid derefter ankom onkel Kenneth, tante Loiuse og fætter Kasper. Hun fik flere gaver, men havde næsten ikke tid til at pakke op, fordi hun var så begejstet over, at de alle kom for at besøge hende. Det blev til en barbie, en lille pige barbie, en prinsesse film og en lyserød taske med tilhørende pung. Det var populært.

Mens Dann og jeg lavede mad, spiste de andre gulerødder, agurk og hjemmebagets grisini. Signe spiste så meget af det, at hun faktisk ikke spiste aftensmad. Denne bestod af culottesteg, ovnkartofler, salat, bernaisesovs og wiskeysovs. Det var rigtig fin mad. Desserten var lyserød creme brulee. Det er Signes yndlingsdessert, men det var ikke meget, hun kunne spise, da hun var mæt. Efter at have sunget fødselsdagssang for både Signe og Loiuse, som også har fødselsdag den dag, var det tid til at komme i seng. Signe havde haft en rigtig god og travl dag. Uden tvivl glæder hun sig til sin næste fødselsdag og det gør vi andre også.

/Lene

En kommentar til “17. november”

  1. Lene & Dann Bleeker Pedersen » Blogarkiv » Set og sket i 2011 siger:

    […] for såvel Signe som forældrene. Det var også en begivenhed, der blev markeret med en god fødselsdag på selve dagen og efterfølgende. Det var, og er, slet ikke til at forstå at Signe er blevet tre år gammel. Det […]