Månedsarkiv: november 2011

Signe 3 år

Ja her kommer så et lidt forsinket indlæg om Signe på 3 år. Vi har haft travlt og derfor er det ikke lige blevet skrevet. Men bedre sent end aldrig…
Signe havde fødselsdag den 17. november og hun blev 3 år gammel. Det er slet ikke til at forstå, at hun er blevet 3. Vi synes tiden er gået så hurtig og vores lille pige kan mere og mere. Hun har også sin egen holdning til tingene og vi får at vide, hvis hun ikke er enig i, hvad vi vil have hende til. Hun sætter i et hyl, hvis hun er utilfreds og nogle gange slår hun også ud efter os. Det er lidt prøvede til tider, men det er jo ikke af ond vilje, at hun reagerer sådan. Hun har en masse ting hun gerne vil og kan ikke altid sætte ord på det og så bliver hun selvfølgelig frustreret. Hun er også ved at finde ud af, at hun har sin egen holdning til ting og det er ikke altid, at vi er enige og så “tvinger” vi hende til at gøre det, vi gerne vil have hende til. Så selvfølgelig opstår der konflikter.
Heldigvis er hun også enormt sød og kærlig og fantastisk. Der et ingen tvivl om, at hun godt ved, hvordan man opfører sig pænt, men ikke altid har lyst til det. Heldigvis er det som regel kun herhjemme, at hun nogengange er lidt svær at være sammen med. Når vi er ude er hun så dejlig og nem at være sammen med.

Og hvordan går det så i børnehaven? Ja det hele er stadig nyt, men det går bedre og bedre. Her i starten er hun nogle dage meget ked af at blive afleveret. Hun græder hjerteskærende, når vi går og det er rigtig hårdt at skulle gå fra hende, når hun er så ked af det. Heldigvis ved vi, at det hurtigt går over og hun elsker at være i børnehave. Hun har det godt og render rundt og hygger sig. Hun har heller aldrig tid til at komme med hjem, når hun bliver hentet. Det er meget tydeligt, at hun har en god hverdag. Det kan man simpelthen mærke på hende. Hun er så glad, når hun kommer hjem, hvis hun har haft en god dag.
I fredags da jeg afleverede hende, så hun et andet barn græde. Hun sagde så meget alvorligt, at hun ikke ville græde, når jeg gik og hun i hvert fald ikke ville bleve ked af det i dag. Og hun holdt det. Hun sagde farvel og havde så for travlt med at snakke med en af pædagogerne til, at vinke til mig. Lidt underligt, men også dejligt.

Vi kan også mærke, at hun suger til sig af viden i børnehaven. Det er både godt og skidt. Hun er bl.a. begyndt at kalde mig dumme mor, når jeg siger og gør noget, der ikke lige passer hende. Men heldigvis siger hun også tit, at hun elsker mig, så jeg kan leve med at blive kaldt dumme mor.

Ja alt i alt kan vi konkludere, at vores lille pige bliver stor. Det er fantastisk at være vidne til og samtidig lidt sørgmodighed fordi hun langsomt mister sin uskyld. Hvad skal det da ikke ende med? Men det bliver nok sjovt at være med på turen.

/Lene

17. november

17. november blev Signe 3 år. Vi havde længe snakket om, at hun snart havde fødselsdag og at hun blev 3 år i stedet for at være 2. Samtidig blev hun jo så en stor pige, der også var begyndt i børnehave.

På selve dagen vågnede Signe tidligt og spurgte som sædvanligt, om hun måtte komme ind i vores seng. Det sagde jeg selvfølgelig ja til. Hun kom trissende ind og lagde sig ved siden af mig. Jeg tænkte, at vi da lige kunne sove lidt længere (klokken var omkring 5), men Signe ville det anderledes. Efter at have ligget lidt, spurgte hun lige så stille: “hvornår er det min fødselsdag?” Når man får så sødt et spørgsmål er det bare om at vågne hurtigst muligt. Vi sagde derfor nu og skyndte os at stå op. Hun fik sine gaver i sengen. Hun fik et stort duplo-LEGO hospital, en plade til LEGO og noget LEGO til at lære at tælle. Hun blev meget glad og vi skulle straks samle det.

Efter at have hygget lidt med gaverne, skulle jeg ned og bage boller, som vi skulle have med i børnehave senere. Bagefter skulle Signe have pandekager til morgenmad, for det ville hun gerne. Hun spiste 2 1/2 pandekager med sukker og var godt tilfreds. Efter at have leget lidt, var det tid til at komme i børnehave. Dann kørte os derover og så sagde vi farvel til Signe og Dann tog på arbejde, men jeg tog hjem.

Klokken 11 var jeg tilbage i børnehaven med en omgang boller formet som en pige og så selvfølgelig med lyserød glasur. Signe blev glad for at se mig og jeg var med til fællessamling, hvor der blev sunget sange og en fødselsdagssang for Signe. Derefter skulle de spise madpakker, men jeg holdt dem ved selskab. Efter madpakken var det tid til boller. Det var populært og Signe var glad. Hun skulle med hjem bagefter og det var hun ikke helt tilfreds med, men jeg fik hende da med hjem.

Hjemme blev hun lagt til at sove i sin barnevogn og der lå hun og sov sødt, da Dann kom hjem. Halv tre gik vi af sted op til Rikke. Vi skulle besøge Signes dagplejemor. Det glædede Signe sig meget til. Vi blev nødt til at gå, da Danns bil var på værksted og min bil ikke kunne køre mere. Det var defor en frisk gåtur på en halv time med Signe liggende i barnevognen. Signe blev rigtig glad for at se Rikke. Der er ingen tvivl om, at Signe savner hende, selvom hun også har det godt i børnehaven.

Efter det lille besøg skyndte vi os hjem igen og gik i gang med maden. Signe var så heldig, at mormor i mellemtiden havde været forbi med gaver til hende, hun fik en sød lilla kjole og et dukkehus i træ. Det var populært. Ikke længe efter ankom farmor og farfar til Signes store glæde. Hun trak dem straks med ovenpå for at hilse på Plys. Hun havde knap nok tid til sine gaver, men fik dog pakket op sammen med farfar. Hun fik en babapapa bog, noget fantastisk tøj og en fin lyserød cykel med støttehjul. Nederdelen kom på med det samme. Kort tid derefter ankom onkel Kenneth, tante Loiuse og fætter Kasper. Hun fik flere gaver, men havde næsten ikke tid til at pakke op, fordi hun var så begejstet over, at de alle kom for at besøge hende. Det blev til en barbie, en lille pige barbie, en prinsesse film og en lyserød taske med tilhørende pung. Det var populært.

Mens Dann og jeg lavede mad, spiste de andre gulerødder, agurk og hjemmebagets grisini. Signe spiste så meget af det, at hun faktisk ikke spiste aftensmad. Denne bestod af culottesteg, ovnkartofler, salat, bernaisesovs og wiskeysovs. Det var rigtig fin mad. Desserten var lyserød creme brulee. Det er Signes yndlingsdessert, men det var ikke meget, hun kunne spise, da hun var mæt. Efter at have sunget fødselsdagssang for både Signe og Loiuse, som også har fødselsdag den dag, var det tid til at komme i seng. Signe havde haft en rigtig god og travl dag. Uden tvivl glæder hun sig til sin næste fødselsdag og det gør vi andre også.

/Lene

“Nytårsferie”

Dann og jeg (og nu selvfølgelig Signe) har i nogle år haft en tradition med, at vi holdt nytår sammen med et vennepar og deres datter på et feriested. Turen er tidligere gået til Skallerup Klit to gange og en enkelt gang (dog uden den store succes) til Øster Hurup. I år besluttede vi, at turen skulle gå til Lalandia i Billund.

Torsdag tog Signe og jeg af sted mod Billund klokken 13.30. Vi ankom til Lalandia lidt i tre og gik direkte i badeland. Signe kunne godt kende det og var meget begejstret. Hun havde heller ingen vandskræk og løb direkte ud i vandet. Det var fantastisk at være sammen med hende. Mens vi var i børnebassinet kom Dann ind til os. Signe blev så glad for at se ham. På vejen hen til hytten mødte vi Lone, Jan og Freya, som lige var på vej i badeland. De nåede dog ikke at være der længe inden det lukkede. Tilbage i hytten spiste vi risengrød og hyggede inden Signe skulle i seng. Da begge piger sov, spillede vi voksne trivial persuit og hyggede os.

Fredag morgen vågnede Signe kl. 5, men vi holdt os inde på værelset indtil kl. var 7. Så stod vi op og satte os ind i stuen og så tegnefilm. Da de andre så småt begyndte at stå op, spiste vi morgenmad og hyggede videre. Klokken 9 åbnede legelandet, så der tog vi over og opholdt os. Både Signe og Freya fik lavet bolcher og det var et stort hit. Efter en tiltrængt middagslur for både Signe og jeg, tog vi i badeland og hyggede os der indtil klokken var 18. Så gik vi op og tog tilbage til hytten, hvor Jan og Lone havde maden klar. Aftenen gik endnu en gang med hygge.

Lørdag morgen havde jeg det ikke så godt, men jeg stod da op med Signe, da hun endnu en gang vågnede kl. 5. Vi hyggede os sammen til de andre stod op. Da klokken blev lidt i 10, tog alle de andre i badeland. Jeg tog ud og købte ind og da jeg kom tilbage, tog jeg en lang lur. Signe og Dann kom tilbage fra badelandet kl. 15 og så tog Signe en lur på 2 timer. Imens lavede Dann og jeg mad og hyggede os med det. Aftenen gik med at spille kort og læse. Klokken var halv 10 inden Signe faldt i søvn, fordi hun havde fået en lur så sent.

Søndag morgen vågnede Signe endnu en gang kl. 5, men kom over i vores seng og faldt til vores store overraskelse i søvn igen. Hun vågnede da klokken næsten var 8. Vi stod op og spiste morgenmad og pakkede alle vores ting. Klokken lidt over 9 var vi klar til at tjekke ud. Vi tog derfor i legeland, hvor vi var i ca. 45 min. Derefter sagde vi farvel til Lone, Jan og Freya og tog i badeland, hvor Signe og Dann hyggede sig rigtig meget. Jeg var overhovedet ikke på toppen, så jeg sad og læste i en stol det meste af tiden. Turen gik hjemad omkring kl. 2.

Det var en rigtig hyggelig tur i hyggelige rammer og i hyggeligt selskab. Vi kan rigtig godt lide Lalandia, men ville nok ønske, at det var lidt billigere. Selv parkering koster penge…

/Lene

Signes første dag i børnehave

I går tog vi afsked med Signes fantastiske dagplejemor. Det var en noget tårevældet afsked, for vi har virkelig alle tre været glade for hende, så det er trist, at Signe ikke skal være der mere. På den anden side kan Signe jo ikke være der resten af livet og hun er klar til at fortsætte livet i børnehaven. Så vi overlevede at sige farvel og glæder os til fremtiden.

I dag var det så dagen, hvor Signe endelig skulle starte i børnehave. Hun har længe snakket om det og glædet sig, men havde ikke helt indset, at det så betød, at hun ikke skulle op til hendes dagplejemor mere. Hun spurgte da også i morges, om hun skulle op til hendes dagplejemor og blev lidt forvirret over, at svaret var nej. Men hun fulgte nu frivilligt med  børnehave.

Vi ankom lidt over 9 og blev mødt af en masse søde pædagoger og dejlige børn. Signe fik tøjet placeret i garderoben og løb ind og legede. Hun skulle dog lige af med sin madkasse og den var hun ikke meget for at slippe, men det lykkedes dog. Jeg fik lige en kop the inden vi skulle have tøj på igen, for Signes gruppe skulle ud og gå en tur. Vi gik udenfor på legepladsen lidt og snakkede med nogle af de andre børn. Der blev også serveret skåret frugt og rugbrød udenfor og der sad de børn, der var udenfor og spiste det. Det var ret hyggeligt.

Tiden blev inde til at gå en tur, så jeg tog Signe i hånden og så gik vi alle af sted. Der var i alt 17 børn på tur og 3 pædagoger og så mig. Børnene skulle gå to og to med hinanden i hånden eller med en af de voksne. Det var de ret gode til og Signe skal nok få det lært hurtigt. Turen gik hen til stationen, hvor vi skulle se tog. Det var et stort hit og det samme var alle de græskar, der stadig stod foran husene, vi gik forbi. Ved siden af skolen, var der en stejl bakke. Den var vi flere gange oppe og nede af. Det var sjovt for alle. På vejen tilbage til børnehaven gik vi igennem skoven. Det var hyggeligt med alle efterårsbladene.

Tilbage i børnehaven skulle vi spise madpakker. Det var lige noget for Signe. Vi satte os alle på gulvet og spiste de medbragte madpakker og drak vand. Børnehaven har den politik, at man skal spise rugbrød for man kan spise det sjove i madpakken. Det gjorde Signe også pænt.

Efter maden skulle Signe og jeg til at tage hjem. Børnene skulle enten sove eller udenfor og lege. Signe ville helst ikke med hjem, men det lykkedes til sidst. Hun kom hjem mættet af oplevelser og indtryk. Hun skal lige vænne sig til, at hun er omgivet af så mange mennesker i hendes dagligdag, men jeg tror, at hun kommer til at hygge sig rigtig meget dernede. Rammerne er til det og børn og pædagoger virker rigtig søde.

Hun glæder sig meget til at skulle derned igen i morgen, men er dog ikke pjattet med, at jeg går på et tidspunkt. Hun siger, at så begynder hun at græde. Men lad os nu se. Det kan være, at hun får så travlt, at hun ikke opdager, at jeg er væk.

/Lene