Hyggelig familietur til Livø

15. juni 2011 | Skrevet af Lene & Dann

I den netop overståede pinseweekend skulle Signe, Lene og jeg på en familietur til Livø. Lenes storebror og kæreste havde inviteret os på en familietur for at fejre deres fødselsdage. Det betød, at vi pakkede bilen og kørte mod Livø tidligt lørdag morgen. Signe var ikke så begejstret for turen derop, men hun var helt fantastisk begejstret for, at hun skulle “ud at sejle”. Hun nød turen med færgen helt utroligt, og da vi kom til Livø løb hun rundt og hyggede sig på havnen (under behørigt opsyn 🙂 ).

Vi skulle sove på en gammel ombygget skole. Vi fik pakket lidt ud og gik ellers en rigtig hyggelig tur på Livø op til kroen, hvor vi spiste. Der blev hygget til den store guldmedalje, mens Signe fik lov til at lege med de andre børn. Signe fik også lov til at gå på legepladsen med de andre børn uden, at hverken mor eller far var med. Normalt ikke noget vi vil være super glade for, men Malthe (en af de andre børn, Signes bonusfætter) er utrolig omsorgsfuld og meget ansvarsbevidst, så det var helt uden bekymringer, at de blev sendt afsted. Der er ingen tvivl om, at Signe nød selskabet med de andre børn i løbet af dagen.

Om aftenen skulle vi spise sammen på “skolen”, og Signe fik lov til at blive længe oppe sammen med os andre. Den var næsten 22 da hun kom i seng – længe over hendes sengetid. Men hun virkede ikke specielt træt. Dog brokkede hun sig ikke, da vi sagde, at det var tid til at sove og det tager vi som et tegn på, at hun var meget træt, da hun ellers brokker sig, hvis hun ikke vil i seng. Det var Lenes tur til at putte, men da Signe ikke lige ville falde i søvn et nyt sted, så kom Dann ned og byttede. Det endte med, at Dann puttede sig ned til Signe og at de begge lå og sov i sengen, da Lene senere kiggede ned.

Søndag morgen vågnede Signe i sengen og kom straks over til Lene. Til Signes store fornøjelse sov mormor i samme rum og Signe løb frem og tilbage mellem sin mor og mormor og hyggede sig rigtig meget. Søndag formiddag spiste vi en fantastisk brunch og pakkede derefter “skolen” ned og tog færgen tilbage til bilen og kørte hjem. Signe nød endnu engang at sejle. At hun havde hygget sig meget er der vist ingen tvivl om. Et godt vidnesbyrd om det er, at hun faldt hurtigt i søvn i bilen på vej hjem – hun var jo træt efter alle de gode oplevelser, hun havde haft.

I løbet af weekenden nåede Signe også at få en del slik og helt fantastisk fik hun en Hello Kitty is, der var lyserød. Det var et kæmpe hit. Signe var overraskende god til at spise isen uden at spilde. Det var en overraskelse for os, da hun normalt ikke får specielt meget is herhjemme, men hun må have lært det et eller andet sted, når hun er på ferie hos bedsteforældrene 🙂

Det var en vildt hyggelig tur, og vi glæder os allerede til næste gang, vi skal lave noget sammen.

/Lene & Dann

P.S. Nedenfor er der lidt billeder fra turen.

2 kommentarer til “Hyggelig familietur til Livø”

  1. Jan siger:

    Børn elsker at sejle. Vores tur på San Fransisco-bugten var også et kæmpe hit hos Freya.

    Pas på med de is der, de er vanedannende for så nogen poder som vores!

  2. Lene & Dann Bleeker Pedersen » Blogarkiv » Set og sket i 2011 siger:

    […] pinsen var vi på en familietur med Lenes side af familien. Turen gik til Livø, og var utrolig hyggelig. Det var en tur, hvor Signe for første gang skulle sejle, og det var hun […]