Grissini

24. november 2010 | Skrevet af Dann

GrissiniTil Signes fødselsdag skulle jeg lave en masse forskellige mad. En af tingene havde jeg besluttet skulle være grissini. Signe er helt vild med saltstænger, så jeg tænkte om ikke hun også ville være vild med grissini. Det var hun heldigvis. Jeg lavede to slags. En med salt og oregano og en uden noget ekstra på. Det var dem uden noget ekstra som Signe fik, og hun var rigtig glad for dem. Det er helt sikkert ikke sidste gang, vi laver dem. Heldigvis tager det heller ikke særligt lang tid at lave dem, og de smager lige som de skal.

/Dann

Ingredienser – ca. 20 stk.

  • 25 gram gær / 6 gram tørgær
  • 2½ dl vand
  • 2 spsk olivenolie
  • 6 dl hvedemel
  • 2 tsk salt
  • Drys: her salt i flager samt tørret oregano

Fremgangsmåde

  1. Rør gæren ud i vandet
  2. Tilsæt olivenolien
  3. Bland mel og salt i en skål
  4. Hæld vand og gær op til melet i skålen
  5. Ælt dejen i ca. 5 minutter
  6. Lad den hæve ved stuetemperatur til dobbelt størrelse
  7. Skær dejen ud i to lige store stykker
  8. Rul hvert stykke ud til et kvadrat af ca. 1½ cm tykkelse
  9. Skær hvert kvardrat ud i et passende antal stænger
  10. Rul de enkelte stænger i hånden og sno dem gerne et par gange
  11. Placer hver grisini på en bageplade
  12. Pensel hver grisini med vand
  13. Drys med det ønskede krydderi
  14. Lad dem hæve i 20 minutter, mens ovnen varmer op
  15. Bag dem ved 200 grader i 20 minutter
  16. De kan serveres straks
  17. Velbekomme!

Der er lukket for kommentarer.