Ny “gammel” bil

10. september 2010 | Skrevet af Lene

Da jeg pludselig fik arbejde i Ebeltoft, kunne vi godt se, at vi fik brug for endnu en bil. Jeg har ikke så meget forstand på biler og det samme kan siges om Dann, så vi var lidt på bar bund. Men så kom jeg i tanke om, at min storebror havde haft en ekstra bil stående og vi havde ikke hørt, at han havde solgt den. Så jeg ringede til min storebror og spurgte, om den stadig var hans og om det var en bil for mig. Vi blev hurtigt enige om, at det i høj grad var en bil for mig. Inden ugen var omme, havde han kørt den ned til mig, så jeg kunne prøvekøre bilen.

Der er tale om en ældre Opel Astra fra 1999, som startede som min mors. Siden kørte min far den og så købte min storebror den og nu er den tilsidst i min varetægt. Man må sige at det er en familiebil. Den kører også stadig godt, selvom den efterhånden har rundet de 10 år. Ud over at airconditionen var i stykker, så fejler den intet. Den er rigtig behagelig at køre i og jeg nyder at køre frem og tilbage på arbejde hver dag. Det giver også en anden frihed at have to biler, for så har jeg altid en bil til rådighed, når Dann har vores Micra. Det betyder, at jeg sagtens kan købe ind, når Dann er afsted og at jeg kan besøge venner og familie. Jeg kan også nemmere hente Signe fra dagpleje.

En ny bil betød jo så også en investering i en ny autostol, da det ikke ville kunne lade sig gøre at skifte den nuværende rundt, så det passer med, hvor Signe er. De fleste dage afleverer Dann jo og jeg henter og så skulle autostolen stå hos dagplejemoderen i alt slags vejr. Desuden kan den ikke rigtig stå på jorden, da den har et støtteben, som er slået ud. Det ville hurtigt blive for trælst at skulle skifte den om, hver gang Astraen skulle bruges til Signe. Vi undersøgte derfor markedet og fandt hurtigt ud af, at hun skulle have en Britax Römer dog uden isofix. Vi kørte i Babysam og var heldig og finde stolen på tilbud og købte den samme dag. Nu har vi så en autostol i hver bil og det er dejlig nemt for os.

Det er altså fedt at have en bil mere og jeg føler allerede, at det er min bil. Men det er selvfølgelig også en udskrivning, når man har et arbejde, hvor man ikke rigtig får løn. Men det er nødvendigt og så er det en rigtig god bil af slagsen, som jeg har fundet mig. Nedenfor er et billede af den “gode bil”, som Dann og jeg kalder den.

/Lene

3 kommentarer til “Ny “gammel” bil”

  1. hanne siger:

    Den er jo et “kæmpe skrummel” sammenlignet med micraen 😉 kan godt forstå du/i er glade for bil nr. 2, det giver en kæmpe frihed!

    Iøvrigt lige et psst om at man altså få kørselsfradrag selv om man er i løntilskudsjob!

  2. Lene & Dann Bleeker Pedersen » Blogarkiv » Set og sket i 2010 siger:

    […] det har hun været rigtig glad for lige siden. Da Lenes job ligger i Ebeltoft har vi været ude og købe en bil, som hun kan køre med frem og […]

  3. Lene & Dann Bleeker Pedersen » Blogarkiv » Set og sket i 2010 siger:

    […] det har hun været rigtig glad for lige siden. Da Lenes job ligger i Ebeltoft har vi været ude og købe en bil, som hun kan køre med frem og […]