Arkiv for august 2010

Hjemmelavet lasagne

tirsdag, 31. august 2010 | Skrevet af Lene & Dann

Hjemmelavet lasagne med hvidløgsflute og salatNu hvor vi har fået vores egen pastamaskine, så skal den selvfølgelig også bruges. Derfor blev vi hurtigt enige om, at lave lasagne helt fra bunden. Normalt køber vi både mornaysauce og lasagneplader, men ikke denne gang. I dag skulle det hele laves fra bunden.

Resultatet blev rigtig godt, selvom vi må indrømme at det tager lidt tid (1½ time denne gang) at lave det. Vi havde det dog rigtig sjovt med at gøre det, da vi kunne hjælpes ad i køkkenet. Noget vi sjældent har tid til med Signe, der gerne vil have lidt opmærksomhed.

På billedet er retten vist med lidt salat og hjemmelavede hvidløgsflutes. Det smagte rigtig godt. Vi kommer helt sikkert til at lave den igen, men det kræver nok at vi har god tid til det – i hvert tilfælde indtil vi får noget rutine.

/Lene & Dann

P.S. Vi havde egentelig en idé om at komme revet gulerod i kødsaucen, men det glemte vi… så det må blive næste gang.

Lasagne – overordnet fremgangsmåde

  1. Lav lasagnepladerne klar
  2. Lav kødsaucen – den kan simre længe hvis nødvendigt
  3. Lav Mornaysaucen sideløbende med kødsaucen, eller efterfølgende
  4. Smør en bradepande med margarine
  5. Kom et tyndt lag af kødsaucen i bradepanden
  6. Kom lasagnepladerne oven på det første lag kødsauce
  7. Kom mere kødsauce på og hæld Moarnysauce over
  8. Kom et nyt lag lasagneplader ud over, så de dækker
  9. Kom et lag ekstra kødsauce på og hæld Mornaysauce ud over
  10. Drys eventuelt med lidt friskrevet parmasan (det er gjort på billedet)
  11. Bag lasagnen i en forvarmet ovn på 200 grader i 30 minutter
  12. Tag lasagnen ud af ovnen og lad den hvile i ca. 5 minutter inden servering
  13. Velbekomme

Lasagneplader – ingredienser

  • 200 gram mel
  • 2 spsk olivenolie
  • 2 æg

Lasagneplader – fremgangsmåde

  1. Hæld melet ud i en skål og lav en lille fordybning
  2. Slå æggene ud i forbydningen og tilsæt olivenolien
  3. Med en gaffel blandes æggene og olien godt sammen
  4. Bland stille og roligt mere og mere af melet ind i æggene
  5. Når gaflen ikke kan bruges længere tages den ud og hænderne tages i brug
  6. Ælt dejen rigtig godt i 5 minutter
  7. Nu kan den formes til en kugle og sættes i køleskabet i en luftæt beholder, hvis nødvendigt
  8. Rul dejen ud så den passer til pastamaskinen
  9. Kør dejen igennem pastamaskinen et passende antal gange til den er kørt på indstilling 5 et par gange
  10. Skær nu lasagnepladerne ud, så de passer til størrelsen på bradepanden og genbrug eventuelt dejen. Husk at der skal være to lag plader til lasagnen
  11. Kom lidt mel på bordet og lidt mel på lasagnepladerne. Læg dem nu på bordet, til de skal bruges

Kødsauce -ingredienser

  • 500 gram hakket oksekød
  • 140 gram tomatkoncentrat (en stor dåse)
  • ½ oksekøds bouillonterning
  • 1½ dl vand
  • 1 tsk oregano
  • 1 tsk timian
  • ½ tsk paprika
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk peber
  • 1 stort løg
  • 3 spsk olie

Kødsauce – fremgangsmåde

  1. Hak løget
  2. Kom olien i en gryde og varm dem op til høj varme
  3. Svits løgene i gryden
  4. Brun kødet sammen med løgene
  5. Tilsæt de øvrige ingredienser
  6. Lad det simre i minimum 15 minutter, men gerne længere

Mornaysovs – ingredienser

  • 2 spsk smør
  • 2 spsk mel
  • 4 dl mælk (letmælk eller sødmælk)
  • 1 tsk paprika
  • 130 gram mellemlaget ost
  • ½ spsk friskkværnet peber

Mornaysovs – fremgangsmåde

  1. Skær osten i små terninger (de skal smelte, så småt er godt)
  2. Smelt smøret i en kasserolle på mellem varme
  3. Tilsæt forsigtet melet lidt af gangen, mens det piskes/røres ud i smøret
  4. Tilsæt mælken lidt af gangen, mens der røres kraftigt
  5. Tilsæt peber og paprika
  6. Lad den simre i fem minutter, mens der røres i den ca. hvert ½ minut
  7. Tilsæt osteterningerne til sovsen og rør rundt mens de smelter
  8. Lad nu sovsen simre i 15-20 minutter, hvor der røres i den jævnligt (ca. hvert ½-1 minut). Mens den koger bliver konsistensen mere og mere fast.
  9. Sovsen er nu klar til at blive brugt i lasagnen
<a href=”http://www.flickr.com/photos/bleekerpedersen/4946140126/” title=”Hvidløgsflutes by Dann Bleeker Pedersen, on Flickr”><img src=”http://farm5.static.flickr.com/4110/4946140126_54d1d6a0b1_m.jpg” width=”240″ height=”180″ alt=”Hvidløgsflutes” /></a>

Hvidløgsflutes (2 stk.)

tirsdag, 31. august 2010 | Skrevet af Dann

HvidløgsflutesLige siden jeg første gang lavede hjemmelavede flutes, har jeg haft lyst til at prøve at lave mine egne hvidløgsflutes. Jeg har tænkt lidt over, hvordan man gør det. De frosne hvidløgsflutes man køber i supermarkederne har hvidløgssmør i sig, men jeg endte alligevel med en lidt anden løsning. Der blev nemlig blandet hakket hvidløg direkte i dejen.

Det viste sig at være et stort hit at blande fint hakket hvidløg direkte i dejen. Det medførte nemlig, at hvidløget fik lov til tilføre smag til dejen både mens den hævede i køleskabet og mens brødet blev bagt i ovnen. Resultatet blev et par flutes, der havde en underliggende smag af hvidløg, uden at være øredøvende. Det var en smag, der ikke var koncentreret omkring noget hvidløgssmør, men i stedet kunne smages i hele brødet, uden man får fedtede fingre.

Lene var helt vild med resultatet, og det blev også bedre, end jeg havde forventet. Det er helt sikkert noget vi kommer til at lave en masse gange fremover.

/Dann

Ingredienser

  • 3 fed hvidløg
  • 6 gram tørgær
  • 3 1/3 dl vand
  • 530 gram mel
  • 1 tsk fint salt
  • 1½ tsk salt i flager
  • 2 spsk mælk

Fremgangsmåde

  1. Hak hvidløgene meget fint
  2. Hæld melet op i en skål
  3. Bland tørgæren i melet
  4. Bland det fine salt i melet
  5. Tilsæt vandet
  6. Brug en håndmixer på laveste trin indtil dejen er samlet helt (det bliver en sej dej, så pas på at håndmikseren ikke brænder sammen)
  7. Kom låg på skålen (alternativt noget witawrap eller lignede) og kom den i køleskabet
  8. Lad dejen hæve 5 timer i køleskabet (den kan hæve længere, hvis det passer bedre)
  9. Del dejen op i to dele
  10. Rul hver del af dejen ud til en “pølse”, så den får samme længde som bagepladen
  11. Sno de enkelte flutes et par gange og placer dem på et bagepair på bagepladen
  12. Pensel de to flutes med mælk
  13. Strø saltet i flager hen over de to flutes
  14. Snit et par gange i de enkelte flutes
  15. De to flutes skal nu hæve i 30 minutter
  16. Tænd ovnen på meget høj varme (275 grader), så den er klar, når fluetesene er hævet
  17. Kom bagepladen med flutes i ovnen
  18. Efter 10 minutter skrues ned på 200 grader og de bages i yderligere 20 minutter
  19. Når bagepladen er taget ud skal fluetesene hvile mindst 5 minutter inden de serveres
  20. Velbekomme!

Risotto med kylling, citron og persille

mandag, 30. august 2010 | Skrevet af Dann

Risotto med kylling, citron og persilleEfter at have prøvet lidt variationer af den første ret med Risotto, jeg nogensinde har lavet, var det tid til at prøve noget nyt. Pastaen med citron smagte så godt at vi tænkte på, om en risotto ikke også ville smage godt med lidt citron. Ud fra den tanke blev der hurtigt sammensat en ret med kylling, citron, hvidløg og chili.

Det var igen lidt en prøvelse at finde risene. Vi måtte forbi en Kvickly og en Spar inden vi fandt det i SuperBrugsen i Ry. Egentelig burde vi jo have haft risene i skabet, men de var blevet  brugt, og vi skulle helst finde dem i en butik på vej til eller fra Aqua i Silkeborg. Det blev derfor til to butikker i Ry og en i Virklund der blev prøvet.

Heldigvis fandt vi risene, og retten blev en ret stor succes. Jeg må ærligt indrømme, at jeg var noget skeptisk over at komme citron sammen med ris, men det smagte rigtig godt. Det er helt sikkert ikke sidste gang, vi har lavet det!

Tak til Lene for at stille forslaget om en risotto med citron!

/Dann

Ingredienser

  • 1 løg
  • 1 håndfuld nippet bredbladet persille
  • 200 gram kyllingefilet
  • 3 spsk olie
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk peber
  • ½ spsk peber
  • 2 fed hvidløg
  • 1 klat smør
  • 1 tsk chilipulver
  • 6 dl vand
  • 1 hønsekødsbouillonterning
  • 1 citron der ikke er overfladebehandlet
  • 30 gram picorino romano ost
  • 300 gram risotto ris (Carnaroli)

Fremgangsmåde

  1. Snit løget meget fint
  2. Hak persillen meget fint
  3. Skær citronen over på midten og pres saften ud af den
  4. Riv citronskallen fra hele citronen og bland den med citronsaften
  5. Riv osten i små fine stykker
  6. Skær kyllingen op i små stykker på størrelse med en tokrone
  7. Varm to pander op – den ene skal være en sautepande
  8. Kom 2 spsk olie på sautepanden og 1 spsk olie på den anden
  9. Kom vandet og bouillonterningen i en kasserolle og sæt den til at koge
  10. Når vandet koger skrues ned på lav varme, så det holder varmen
  11. Kom kyllingen i den almindelige pande og krydr det med 1 tsk salt og 1 tsk peber. Lad kyllingen stege lidt
  12. Når kyllingen er færdig slukkes for varmen
  13. Svits hurtigt løget i sautepanden
  14. Lige inden løgene er færdige presses 2 fed hvidløg ud i løgene
  15. Flyt nu indholdet fra sautepanden til den almindelige pande (det er OK hvis der bliver lidt olie og øvrige rester tilbage)
  16. Skru sautepanden op for fuld varme
  17. Svits risene under konstant kraftig omrøring. De er færdige, når de i enderne bliver gennemsigtige
  18. Når risene er færdige tilsættes en passende mængde af den varme bouillon, så risene er dækket af væske
  19. Når risene ikke længere er dækket af væske tilsættes noget nyt. Dette sker under omrøring. Sådan fortsættes indtil væske er brugt op, eller risene ikke vil suge mere (se dog næste trin).
  20. Halvvejs under tilsætningen af væden til risene blandes 1 tsk chili, citronsaften og citronskallen i vandet, mens det stadig dækker risene. Husk at røre godt rundt.
  21. Når risene ikke længere suger vand tilsættes osten og en klat smør. De røres godt ind i risen
  22. Sluk for varmen, kom låg på og lad risottoen sætte sig i ca. fire minutter
  23. Serveres straks – velbekomme!

Das Keyboard

mandag, 30. august 2010 | Skrevet af Dann

Jeg har længe haft mit øje fæstnet på et helt specielt tastetur til min computer. Allerede fra jeg læste om det første gang på ThinkGeek for en del år siden, har jeg været solgt. Desværre har der ikke været en EU udgave af tasteturet før her i august. Sagt på en anden måde, så har de danske bogstaver ikke været mulige at bruge på det tasteturlayout, der har været. Så hvis man, som jeg, er ivrig bruger af ti-fingersystemet på et qwerty tastetur, ja så måtte man væbne sig med tålmodighed.

Tålmodigheden har heldigvis båret frugt, så efter et OK fra Lene blev das keyboard i en Ultimative S EU udgave bestilt tilbage i juli. Nu er dagen så kommet hvor mit nye tastetur er kommet. Der kom en venlig UPS mand og afleverede det for et par timer siden. Det blev straks pakket op og kigget lidt på.

Hvad kan der være så specielt ved et tastetur, at jeg kan glæde mig til det og at det er et blogindlæg værd? Ja, det er et ret tungt tastetur, da der er indlagt vægt. Det er et tastetur i sort, hvor det der ikke er taster er det piano black. Tasteturet siger en pæn lille klik lyd, når man bruger en tast (ligesom de gamle IBM keyboards). Kvaliteten er i top – eksempelvis er kontakterne til de enkelte taster belagt med guld, bare for at være sikker på at der er en god forbindelse. Derudover har det en utrolig god såkaldt “n-key rollover”, der løser det lidt trælse problem at computeren nogen gange mister et bogstav eller to, når man skriver hurtigt. Det er nok også det eneste keyboard, der kommer med en fnugfri klud til at tørre det af med.

Den bedste ting ved tasteturet, og den ting der gør det relativt nørdet er dog at det er sort – ja altså helt sort. Der står ikke noget på nogen af tasterne. Der er lige en markering af hvor f og j er med den klassiske lille forhøjede streg på tasteturet, men det er også det. Det er altså en forudsætning med et vist kendskab til blindskrift… og hvis man ikke kan det i forvejen, så må man hurtigt lære det. Manglen på tryk på tasterne kan tydeligt ses på billederne nedenfor.

Når vi nu er ved blindskrift, så har jeg aldrig været super god til at bruge tallene over bogstaverne, men jeg er sikker på at dette tastetur kommer til at lære mig det i en fart. Der er jo ingen vej udenom.

Indtil nu har jeg kun skrevet meget lidt på det (dette indlæg), men jeg er allerede godt tilfreds. Den største ulempe er vist klik-lydene – det er ikke sikkert mine kollegaer synes jeg skal have det med på kontoret. En ting  er sikkert: jeg har fået et nyt keyboard, og det er ret sjovt at bruge. Bliver det ikke på kontoret, så bliver det herhjemme. Hvis det bliver herhjemme, så bliver det lidt humoristisk de første par gange Lene skal logge ind på vores stationære, der kræver et ret indviklet kodeord med bogstaver, tal og tegn. Lidt svært på et sort keyboard, hvis man ikke kan blindskrift.

Næste gang der er nogen der siger de kan blindskrift, så får de lov til at bevise det – på den hårde måde 🙂

Jeg glæder mig til at taste meget mere på dette fantastiske keyboard, der uden tvivl er et af de bedste keyboards, man kan købe (kvalitetsmæssigt, ikke med hensyn til antallet af features).

Nyt legetøj er godt!

/Dann

P.S. Tak til Lene for at jeg må bruge lidt lommepenge på det.