Club sandwich

Club sandwichEngang imellem kan vi rigtig godt lide at lave en clubsandwich. Denne gang var igen undtagelse. Til en club-sandwich kan man næsten bruge alle slags ingridienser uden det går ud over resultatet.

Når vi skal lave club-sandwich plejer vi at bruge kylling og en masse salat. Denne gang var dog noget anderledes da vi også lavede kartofler og sauce som tilbehør samt kom æg i sandwichen. Opskriften på kartofflerne og den tilhørende whiskysauce må vente til en anden gang. Her holder vi fokus på selve club-sandwichen.

Ingen club sandwich uden dressing. Denne gang brugte vi den samme dressing som til vores burger, men man kunne med fordel også have haft noget hvidløgsmayonnaise.

Brødet til retten er købt. Egentlig burde man lave sit eget, men så tager retten meget mere tid, så indtil nu har vi valgt at købe.

Det er en relativ nem ret, som vi rigtig godt kan lide – specielt om sommeren er det en dejlig let ret.

Ingredienser

  • 1 agurk
  • 1 rød peber
  • 1 tomat
  • 1 salathoved
  • 1 ost
  • 2-3 spsk olie til stegning
  • 1 tsk gurkemeje
  • ca. 200 gram kylling
  • 3 æg
  • 1 toastbrød

Fremgangsmåde

  1. Skær kyllingekødet i nogle små “klumper”
  2. Drys lidt gurkemeje ud på kyllingeklumperne, så de tager noget farve
  3. Steg kyllingen på en pande i lidt olie
  4. Skyl salaten og skær den ud i passende stykker
  5. Skyl og skær tomaten i skiver
  6. Skyl og skær agurken i skiver
  7. Skyl og skær den røde peber i små stykker
  8. Skær osten i passende stykker
  9. Kog ægget til det er hårdkogt (æg kommes i kogende vand og koges under låg i 9 minutter)
  10. Skær æggene i skiver
  11. Brun tre skiver toastbrød pr. person på panden
  12. Den enkelte club-sandwich kan nu samles ud af tre skiver toastbrød. Ingredienserne kommes i midten.
  13. Velbekomme!
her med samme karrydressing som der blev brugt til burger.sa