Månedsarkiv: marts 2010

Signe trives og har det godt

Ja tiden den går hurtigt og Signe er efterhånden blevet 15 mdr. og nærmer sig hastigt 16. mdr.

Og hvordan går det så?

Ja vi synes jo, at hun er fantastisk. For hver dag, der går, lærer hun mere og mere og forbløffer os en gang i mellem. Hun har helt styr på det med at gå og kommer rundt i hele huset. Hun nyder at gå og gør det rigtigt meget. Hun går også gerne udenfor og når vi handler ind m.m. Kort sagt, hvis det kan lade sig gøre at gå, så gør hun det gerne. Og som forældre kan vi jo ikke stå for, når hun rækker en hånd ud efter os for at gå med os i hånden. Første gang hun gjorde dette, var på parkeringspladsen ved Ikea. Far havde taget hende ud af bilen for at hun kunne gå selv og tog hende så i hånden. Hun stoppede op og kiggede efter mor. Da hun havde fået mors hånd også, gik hun lige så stolt afsted. Og vi forældre var også stolte.

Signe har helt styr på at gå op ad trappen, men tør ikke bevæge sig ned af igen. Heldigvis kan man sige, for hvis hun prøvede selv, kunne det gå rigtig galt. Men med far i hånden, kan man jo sagtens være stolt over at kunne gå ned af trappen og man får da også masser af ros.

Signe har jo længe drukket selv af glas og hun kan også sagtens spise med fingrene. Det kniber mere med at spise med gaffel. Hun kan nemlig ikke få maden til at blive på gaflen, så indtil videre har vi puttet maden på gaflen og så har hun fået den i hånden og spist maden. Men her til aften fik hun lov til at prøve selv. Og sørme om det ikke lykkedes at få frikadelle på gaflen og spise det helt selv. Vi er så stolte af hende.

Hendes sprog udvikler sig også rigtig meget. Hun kan sige en del ting, bl.a. far, mor, farfar, hej, vov, muh, mæh, miav, nej, ja, tak, op, hva’ det, Nanna og Garfield og meget mere. Hun pludrer konstant, men det er ikke så meget af det, som vi forstår. Nogle gange kan man se på hende, at det irriterer hende, at vi ikke forstår hende. Vi glæder os til vi kan forstå endnu mere. Signe derimod forstår rigtig meget. Og hun er begyndt at gøre det, vi beder hende om. F.eks. skulle hun i seng her til aften og Dann siger til hende: “Signe kan du gå op ovenpå, du skal i seng” og så gjorde hun netop det. Det synes vi også er fedt. Hun er dog ikke så god til at komme, når man kalder, da hun altid har andre ting, hun hellere vil. Men det skal nok komme.

Signe hygger sig i sin dagpleje og er glad for at være der og har også en rigtig god dagplejemor. Nogle morgener brokker hun sig og vil ikke afleveres, men det er næsten ovre, inden vi er ude af døren. Det hænder også, at hun ikke har lyst til at komme med hjem, men hellere vil blive og lege med de andre børn. Det er fedt at se for os som forældre, for så ved vi, at hun er glad for at være der. Det er da også svært at være andet end glad for stedet, for hendes dagplejemor er fantastisk. Det er altid en fornøjelse for os at hente og bringe.

Er alt ved Signe så perfekt, kan man fristes til at spørge? Og det er det da næsten. Hun er en meget kærlig og sød pige, men hun flipper dog jævnligt, når hun ikke får sin vilje, men det går heldigvis hurtigt over igen. Det eneste, vi ville lave om, hvis vi kunne, er hendes morgener. Hun vågner som regel mellem 5 og 6 og det synes vi er lidt tidligt. Nogle gange er det svært at få slæbt sig ud af sin varme seng, men når man så ser hende række armene op til en, så er det tilgivet.

Vi elsker vores lille dejlige pige.

/Lene og Dann