Arkiv for november 2009

Et års undersøgelse af Signe

onsdag, 18. november 2009 | Skrevet af Dann

Signe har i dag været til et års undersøgelse hos lægen. Heldigvis trives hun fint og fik da også et “godkendt” stempel fra lægen. Hun måler nu 77 cm i højden, vejer 9,5 kg og har et hovedstørrelse på 45 centimeter.

Tænk sig at hun er vokset 6,1 kg og  25 centimeter i højden i løbet af det sidste år. Hun er på samme tid en enormt stor pige og en enormt lille pige. Enorm stor når man sammenligner med, hvor stor hun var da hun kom til verden, og enorm lille hvis man tænker på, hvor stor hun er om et par år.

Samtidig med det obligatoriske “servicecheck” skulle hun også vaccineres. Et skud i hvert lår blev det til. Der kom lidt gråd fra Signe, men allerede inden hun havde fået tøj på igen, var hun faldet til ro. Hvor er hun altså bare blevet stor. Første gang hun skulle vaccineres tog det meget lang tid inden hun faldt til ro, mens det bare går rigtig hurtigt nu.

Næste planlagte besøg hos lægen er, når hun bliver 15 måneder. Der skal hun have endnu et stik. Næste undersøgelse er først, når hun bliver tre år. Der er godt nok længe til. Det har været rigtig dejligt at være til læge med Signe løbende for at følge hendes udvikling. Nu er vi helt for os selv (ja vi kan bare ringe, men alligevel). Skræmmende og spændende og interessant på samme tid.

I dag var det mig der var så heldig at have Signe med til lægen, da Lene lå derhjemme og var syg. Mens vi ventede hos lægen sad hun på mit knæ det meste af tiden. Det blev kun afbrudt af, at hun fik øje på noget legetøj bag mig. Det fik hende til hurtigt at komme ned på gulvet, kravle under min stol og hen til legetøjet, der behørigt blev leget med de næste 10 minutter, inden vi skulle ind til lægen. Det var en ren fornøjelse at være til læge med hende.

Jeg glæder mig til at følge hendes udvikling i de kommende år.

/Dann

Signe kan fejre sin første fødselsdag

tirsdag, 17. november 2009 | Skrevet af Lene & Dann

hHvis det ikke stod sort på hvidt i vores kalender, så var der ingen af os der ville tro på, at Signe er blevet et år. Tænk sig at det er et helt år siden hun kom til verden. Tiden er gået utroligt stærkt.

Dagen startede med at vi hentede Signe i sengen, mens vi sang fødselsdagssang. Signes fødselsdagsgave til mor og far var at hun først vågnede lidt i syv. Mere end en time senere end normalt!

Som det efterhånden er en tradition om morgnen, så står Signe op i sengen og venter på den af os, der kommer ind. Denne gang stod hun op og ventede på én af os. Man kunne tydeligt se hendes undren over, at vi begge kom og at der blev sunget. Hun blev ved med at se meget mistænkelig ud i hovede,t indtil hun var blevet taget op. Heldigvis blev der da “smuglet” et par smil ud gennem munden, mens vi sang for hende.

Efter sangen var det næsten en normal morgen – lige med undtagelse af at forældrene vist var lidt mere opmærksomme på Signe, end de plejer at være. Det er sjældent at hun kan være i forældrenes seng, mens de begge giver hende deres opmærksomhed. Det nød hun til fulde.

Signe fik sin favorit til morgenmad (havregrød) og blev derefter afleveret i dagplejen til en hyggelig dag. Klokken 15:00 kom vi forbi med boller og rosiner. De var et stort success hos børnene. Tidligere på dagen var der blevet sunget fødselsdagssang for Signe så alle de andre børn vidste godt, hvorfor Signes forældre kom derop. Dem der kunne snakke fortalte en masse om, at Signe havde fødselsdag.

Signe fik en gave af hendes dagplejemor (et puslespil i træ), og ellers blev der leget og hygget. Vi havde slet ikke ventet en gave, så det var vi meget glade for. Det samme kan siges om Signe. Hun legede lidt med pakken og da den endelig blev pakket ud (med lidt hjælp fra mor), så var der vist ingen tvivl om, at hun havde forstået det var til hende. Hun holdt om puslespillet og legede med det inde i det plastic, det kom i – det brugte hun 5-10 minutter på, hvilket er ret længe for Signe. Det var dagens første gave.

Det er første gang vi har været der sammen med Signe i lang tid, så vi blev så glade for at se, hvor godt hun har det med de andre børn og hvor godt hun kan li sin dagplejemor. Det er simpelthen en fornøjelse.

Da vi skulle hjem fra dagplejemoderen tog vi Signe ud i bilen. Da hun kom ud i bilen gav hun et lille glædes skrig fra sig. Hun havde nemlig set en helt ny farvestrålende bamse, der havde taget hendes plads i autostolen. Hun fangede lige med det samme, at den måtte være til hende. Det var svært at give hende selen på, af bare iver efter at lege med den nye bamse. Bamsen blev ret hurtigt godkendt. Hun insisterede på at have den med ind til stemmeboksene, da vi skulle fra bilen og ind at stemme.

Lige da bilen parkerede i carporten blev vi mødt af vores naboer, der havde en gave til Signe. Hun var nu ret sikker på, at hun havde styr på det der gave-koncept og begyndte, sammen med mor, at pakke gaven op. Da papiret var pakket op blev hun enormt ivrig efter at komme til den legetøjstelefon, der var indeni. Hun baskede med armene og kunne næsten ikke vente, mens faren fik den frigjort fra indpakningen. Telefonen har hun haft fat i næsten lige siden, så den er vist i den grad også godkendt.

Nu var det planen at vi skulle have gæster, men da hjemmets to voksne begge er syge (Dann på vej til at få det bedre efter en tur med influenza, og Lene lige på vej til at blive rigtig syg) måtte vi aflyse dette arrangement. Rigtig ærgerligt da en anden i vores familie også har fødselsdag den dag. Det var altså ikke kun Signes fødselsdag, vi måtte aflyse. Aftnen gik istedet med at spise lasagne, hvilket er Signes favorit aftensmad. En lidenskab hun deler med hovedpersonen i hendes yndlingstegnefilm: Garfield. Ham skulle vi naturligvis også lige se en halv times tid af, inden det igen var tid til at lege med mor og far og omkring klokken 19:15 var det, som altid, sengetid.

Signe var ikke glad for at blive lagt i seng – hun hyggede sig alt for meget. Men når først hun er lagt, så falder hun hurtigt i søvn, og i går var ingen undtagelse.

En rigtig god dag er nu slut, og vi kan se tilbage på den første dag med hende, der i går var en baby. Vi kan glæde os til at holde hendes fødselsdag med vores familier i weekenden. Men mest af alt, så kan vi se tilbage på et fantastisk år. Et år hvor vi har fået lov til at lære Signe at kende, og et år hvor hun har lært os at kende.

Vi er taknemmelige for året der er gået og glæder os ufatteligt meget til året der kommer.

Kærligst

mor og far

P.S.

I løbet af de sidste par dage er Signe begyndt at være glad for at bruge sin gåvogn, og i løbet af den sidste måned er hun begyndt at sige ja, nej og hej.Det er ikke altid hendes ord passer ind i en sammenhæng, men de gør det så overraskende tit at vi tror, det må være med vilje.