Arkiv for oktober 2009

Signe 11 måneder

fredag, 23. oktober 2009 | Skrevet af Lene

Ja tiden går stærkt. Signe blev 11 måneder i lørdags. Hun fejrede dagen ved at kravle op af trappen flere gange. Hun kravlede også op ad trappen hos farmor og farfar. Hun er da bare så sød. Hun kravler også derudaf og rejser sig op af alt, hvad hun kan komme i nærheden af. Hun tør endnu ikke stå selv uden at holde ved, men det kommer jo nok før vi får set os omkring.

Signe fik tand nr. 3 den 6. oktober. I overmunden. Siden er der kommet en mere til og nu har hun 4 tænder. Jeg tror der er flere på vej.

Hun er en dejlig glad pige, som elsker opmærksomhed. Hun kan efterhånden så meget selv, og vil gerne. Nysgerrigheden fejler heller ikke noget. Alt skal undersøget incl. ledninger og potteplanter, som er totalt no-go. Når man så tager noget fra hende, som hun ikke må røre ved, så stikker hun i et hyl og giver sig til at græde med tårer. Det er så svært at stå fast så, men vi prøver helt sikkert. Hun skal jo lære, at det ikke nytter noget at græde over det.

I dagplejen trives hun rigtig godt. Hun sover ikke altid så meget som hun burde, men hun er rigtig glad for at være der. Hun er også begyndt at være en rigtig bølle, der tager legetøjet fra de andre børn (alle drenge, som er ældre end hende…). I går stod hun og spiste riskiks og æblebåde, da jeg hentede hende. Hun hyggede sig bare så meget.

Som forældre nyder vi at være der til at se hendes udvikling. Hun er altså dejlig. Jeg kunne skrive en masse andre positive ord om hende, men det ville vist være for kvalmende at læse, så jeg slutter her. Vores datter er dejlig.

/Lene

cand.jur

onsdag, 21. oktober 2009 | Skrevet af Lene

Som nogle af jer har læst på facebook i går, så kom mit eksamensbevis med posten i går. Det burde nok ikke betyde det helt store, når jeg nu havde fået karakteren for specialet og vidste, at jeg var bestået. Men at stå med disse blanke stykker papir i hånden betød mere, end jeg lige havde regnet med. Jeg er nu cand.jur og må kalde mig det officielt.

Jeg ved nu, at nu kan de ikke tage det fra mig igen. Det er nu sikkert, at jeg er færdig. Jeg har hele tiden frygtet, at de (Universitetet) på en eller anden måde kunne tage min uddannelse fra mig igen. At de ville ringe og sige, at jeg desværre ikke var bestået alligevel. At jeg manglede noget eller at en af mine dispensationer ikke gik igennem, selvom de havde givet mig den. Min frygt er dels irrationel og dels stammer den fra forløbet omkring mit speciale.

Da jeg startede på Uni, fik vi at vide, at kandidaten kunne tages på et år, da alle vi fra Handelshøjskolen kunne få overført vores bachelor-opgave som speciale. Det var en af grundene til, at jeg turde give mig i kast med et nyt studie efter tre år på Handelshøjskolen. Det var trods alt minimum 3 år. De to første år forløb planmæssigt og jeg tog min bachelor.

Så startede jeg på kandidaten. Vi skulle lave en dispensationsansøgning for at få overført bachelor-opgaven. Jeg søgte og fik et brev tilbage med, at jeg kunne få seks fag overført, men skulle skrive speciale alligevel på grund af nogle ændrede regler. Det havde åbenbart været ulovligt at overføre en opgave fra bachelor-niveau til kandidat-niveau og det havde Uni lige opdaget. Det betød at dem, der søgte dispensation før denne nye viden, slap for at skrive speciale og os andre uheldige, som ansøgte “for sent” skulle skrive speciale. Det kom som et chok for mig. Jeg kunne slet ikke forholde mig til det. Derfor forsøgte jeg at fortrænge det. Det virkede ikke og betød bare, at jeg kom alt for sent i gang med at søge efter emner til specialet.

For mig var det bare så uoverskueligt at skulle skrive det dumme speciale. Jeg havde ingen anelse om, hvad det skulle omhandle og hvordan jeg skulle kunne skrive det. Jeg skulle have været færdig med mit studie i juni 2008, men nu blev det udskudt. Jeg fandt endelig et emne og fik skrevet specialekontrakt med min vejleder i juli 2008. Planen var, at jeg skulle være færdig med specialet inden jeg skulle på barsel i oktober 2008. Sådan gik det ikke lige, for jeg kunne ikke komme rigtig i gang med det. Jeg blev ved med at sige, at jeg lige skulle have lidt mere materiale og lidt mere og lidt mere. Og jeg blev ikke færdig før min barsel.

Afleveringsfristen blev udskudt pga. barsel til 18. maj. Jeg havde troet, at jeg kunne klare at aflevere til den dato, men sådan gik det ikke. Jeg kunne bare ikke komme rigtig i gang. 3 uger før fristen fik jeg udskudt fristen yderligere til 1. september. Flere gang i forløbet var jeg ved at give op og bare droppe ud af studiet. Men hvad skulle jeg så lave? samtidig var det jo spild af tid, at have brugt 4 år på Uni uden at få en brugbar uddannelse. Så specialet skulle simpelthen afleveres.

31. august lykkedes det mig så endelig at få afleveret. Inden fristen udløb. Det var dejlig befriende, men jeg var stadig bange for, at jeg ikke ville få min uddannelse. Men nu har jeg den endeligt og ingen kan tage dem fra mig. Jubii. Det er overstået og jeg er færdig som studerende på Århus Universitet. Dejligt. Endelig. Yes jeg klarede det!

/Lene