Specialet er forhåndsgodkendt

23. september 2009 | Skrevet af Lene

Den 31/08 2009 afleverede jeg mit speciale. Siden da har jeg gået og ventet på at høre noget fra studiet. I dag skete der så endelig noget. Et lille uskyldigt brev lå og ventede på mig i postkassen i dag. I det stod der:

“Det bekræftes herved, at Lene Bleeker Pedersen har bestået juridisk kandidateksamen. Sidste eksamensresultat vedrører den obligatoriske opgave, som er forhåndsgodkendt den 22/09 2009.”

Det betyder med andre ord, at jeg nu er færdig med mit studie og at jeg uofficielt er jurist. Sikke en fed følelse endelig at stå med brevet i hånden. Jeg har ventet på det og nu kom det endeligt. Jaaaaaaa. Brevet medførte et jubelråb fra mig og hvad man nok ville kalde et rejehop. Signe lå i barnevognen og skulle til at sove og fik nok et lille chok, da hendes mor pludselig råbte højt (undskyld Signe). Jeg skyndte mig ind og ringede jublende til Dann. Hvor er det fedt. Jeg er nu færdig på Universitet. Jeg er ikke studerende mere. Det er lang tid siden jeg sidst var i den situation (startede på Handelshøjskolen i 2002). Nu er jeg arbejdsløs og skal have meldt mig ind i en a-kasse, så jeg om 1 måned kan få nogle dagpenge og så skal tiden bruges til at søge jobs. Håber der snart kommer noget spændende i min retning. For jeg er nu færdig med mit studie og har en kandidatgrad og to bachelorgrader.

Som man nok kan læse ud fra dette indlæg. er jeg ret glad. Og det selvom jeg egentlig ikke behøver bestå specialet, da mine øvrige karakterer er gode nok til at bestå samlet. Men fedt at det er bestået. Nu skal jeg så bare vente på karakteren. Den har min vejleder og censor stadig 1 måned og lidt mere end 1 uge til at finde frem til. Håber dog ikke, at der går så lang tid, for nu skal det da bare overståes.

/Lene

8 kommentarer til “Specialet er forhåndsgodkendt”

  1. Puk siger:

    Tillykke!

  2. Dann siger:

    Hej skat

    Hjertelig tillykke med din nye titel som jurist. Jeg er utrolig stolt og glad på samme tid.

    Det er fantastisk flot at du har lavet en afhandling samtidig med du er blevet mor og flyttet ind i et nyt hus.

    Du er nu den i den lille familie der har flest universitetsgrader. Godt gået!

    Kh
    din Dann

  3. Hanne og Henrik siger:

    Et stort og velfortjent tillykke her fra os i Ishøj… Vi håber du finder drømmejobbet!

  4. Lene siger:

    Tak skal I alle have. Det er dejligt at være færdig.

  5. Jan siger:

    Tillykke 🙂

  6. Jan siger:

    PS: Er du så klogere end Dann? 😀

  7. Lene & Dann Bleeker Pedersen » Blogarkiv » Året der gik i 2009 siger:

    […] Lene får afleveret sit speciale der senere bliver forhåndsgodkendt. […]

  8. Mejse siger:

    Hvad mener du med, at du ikke behøves at bestå specialet? Skal man ikke det uanset hvad??? Det har jeg aldrig hørt om! Læser selv på ku og går og venter på en afgørelse og er temmelig nervøs for det.