Specialet er afleveret :-)

2. september 2009 | Skrevet af Lene

I går 1. september havde jeg afleveringsfrist for mit speciale. To gange har jeg fået fristen udskudt pga. barsel, men denne gang skulle det afleveres, for ellers ville jeg bruge et eksamensforsøg og skulle arbejde med en lidt omformuleret titel i 3 mdr, uden SU, som jeg forlængst er løbet tør for.

Så afleveres skulle specialet. Den sidste uge knoklede jeg for at få det færdigt. Jeg sad hver dag og rettede specialet, indtil Signe skulle hentes i DP. Så blev jeg nødt til at slutte med at arbejde den dag, for så skulle jeg tage mig af søde dejlige Signe. Når hun så sov, kunne jeg lave lidt, men det var sjældent jeg havde energi til det efter en lang dag. Lørdag fik jeg også arbejdet lidt og søndag skulle opgaven være færdig. Jeg havde nemlig en ambition om, at specialet skulle afleveres mandag, så jeg havde ekstra tid, hvis noget gik galt.

Det lykkedes at blive færdig med det hele søndag aften. Det blev sent, for jeg fandt en fejl på forsiden i sidste sekund. Mandag skulle det hele printes, limes sammen og afleveres. Mandag kl. 12.45 stod jeg på ekspeditionskontoret på jura og afleverede mit speciale. Det var faktisk en lidt flad fornemmelse at aflevere. Alt det arbejde for bare at skulle lægge 3 eksemplarer på disken og gå igen… Det er ufatteligt, at man ikke får en bekræftelse på, at man afleverer sit speciale, men bare må regne med, at kontoret har styr på tingene. Lidt tankevækkende når det foregår på et jurastudie…

Men specialet blev afleveret og jeg kunne tage hjem og slappe af. Jeg var glad og lettet. Nu lykkedes det endeligt.

I går tirsdag fik jeg lov til at lave lige det, jeg ville, når jeg ville, uden at have dårlig samvittighed over alt det, jeg burde lave. Fedt. Jeg brugte en del af tiden på at sove, for jeg er blevet lidt syg. Sikkert en efterreaktion på stresset i den sidste tid. Om aftenen tog Dann og jeg i byen og hyggede med nogle venner, inden Signe skulle hjem i seng. Så alt i alt en god dag, som ikke blev stresset fordi jeg skulle aflevere mit speciale den dag.

Faktisk havde jeg det rigtig godt med, at have afleveret dagen før, for jeg ville nødig have, at afleveringsdagen var den samme, som min fars dødsdag. Det er svært at forklare, hvorfor jeg havde/har det sådan. Men jeg havde ikke lyst til at aflevere mit speciale på 3-års dagen for min fars død. Mærkeligt og heldigvis lykkedes det at aflevere dagen før.

Og jeg havde faktisk en god dag i går. Jeg savner min far og mangler ham i rigtig mange ting og ville gerne have hørt ham sige, at det var godt gået, at jeg endelig fik afleveret. Og jeg ville rigtig gerne have, at han skulle se mig blive færdig med mit studie. Men sådan skulle det ikke gå. Og det har jeg det ok med i dag. Jeg har accepteret, at han er borte. Jeg har indset, at jeg kan have det godt, selvom han ikke er her mere. Det er som det skal være. Men selvfølgelig vil jeg savne ham resten af livet.

Nu skal jeg vente på karakteren for specialet. Det kan tage op til 2 mdr. Det er lidt svært at vente, men jeg må prøve at tage det roligt. Det går jo ikke hurtigere af, at jeg stresser over det. Jeg skal ikke op og forsvare specialet. Det er både godt og skidt. Godt fordi jeg nu er færdig og skidt fordi jeg ikke kan komme til at forklare, hvis der er noget, jeg har misforstået fuldstændigt.

/Lene

3 kommentarer til “Specialet er afleveret :-)”

  1. Hanne og Henrik siger:

    Endnu engang tillykke herfra, hvor er det skønt at du har afleveret, og snart har en endelig afslutning på dit stuidie!

  2. Lene siger:

    Tak skal I have. Og ja det er rigtig dejligt. Nu skal karakteren bare komme hurtigt, jeg har slet ikke tålmodighed til at vente 🙂

  3. Dina siger:

    Tillykke Lene!
    Jeg synes det er stækrt at du har kunnet rumme både specialetanker og tanker om din far samtidig.
    Jeg er virkelig glad på dine vejne for at du har fået afleveret, og under dig al den tid til at slappe af du har brug for. Og jeg håber BESTEMT der sidder en mand bagved og tager det som en chance for at forkæle dig med god mad og hvad der ellers hører med… 🙂
    Knus herfra
    Dina