Arkiv for september 2009

Specialet er forhåndsgodkendt

onsdag, 23. september 2009 | Skrevet af Lene

Den 31/08 2009 afleverede jeg mit speciale. Siden da har jeg gået og ventet på at høre noget fra studiet. I dag skete der så endelig noget. Et lille uskyldigt brev lå og ventede på mig i postkassen i dag. I det stod der:

“Det bekræftes herved, at Lene Bleeker Pedersen har bestået juridisk kandidateksamen. Sidste eksamensresultat vedrører den obligatoriske opgave, som er forhåndsgodkendt den 22/09 2009.”

Det betyder med andre ord, at jeg nu er færdig med mit studie og at jeg uofficielt er jurist. Sikke en fed følelse endelig at stå med brevet i hånden. Jeg har ventet på det og nu kom det endeligt. Jaaaaaaa. Brevet medførte et jubelråb fra mig og hvad man nok ville kalde et rejehop. Signe lå i barnevognen og skulle til at sove og fik nok et lille chok, da hendes mor pludselig råbte højt (undskyld Signe). Jeg skyndte mig ind og ringede jublende til Dann. Hvor er det fedt. Jeg er nu færdig på Universitet. Jeg er ikke studerende mere. Det er lang tid siden jeg sidst var i den situation (startede på Handelshøjskolen i 2002). Nu er jeg arbejdsløs og skal have meldt mig ind i en a-kasse, så jeg om 1 måned kan få nogle dagpenge og så skal tiden bruges til at søge jobs. Håber der snart kommer noget spændende i min retning. For jeg er nu færdig med mit studie og har en kandidatgrad og to bachelorgrader.

Som man nok kan læse ud fra dette indlæg. er jeg ret glad. Og det selvom jeg egentlig ikke behøver bestå specialet, da mine øvrige karakterer er gode nok til at bestå samlet. Men fedt at det er bestået. Nu skal jeg så bare vente på karakteren. Den har min vejleder og censor stadig 1 måned og lidt mere end 1 uge til at finde frem til. Håber dog ikke, at der går så lang tid, for nu skal det da bare overståes.

/Lene

Chili con carne

mandag, 14. september 2009 | Skrevet af Dann

Chili con carneI sidste uge havde jeg ferie. Af en eller anden årsag, så er ferie lig med at lave mad for mig. Derfor skulle der denne gang prøves noget nyt og det skulle være chili con carne. En ret som jeg ofte har fået når vi har spist på café, men aldrig selv lavet.

Eventyret med chili con carne startede faktisk for et stykke tid siden da vi prøvede nogle færdigblandet blandinger. De smagte faktisk ret godt, men jeg kan bedst lide at lave det selv fra bunden – for hyggens skyld. Derfor blev der ledt efter forskellige opskrifter på nettet og jeg sammensatte nedenstående der faktisk smager ret godt.

Ingredienser

  • 500 gram magert hakket oksekød
  • 2 løg
  • 2 spsk olie
  • 400 gram hakkede tomater
  • 400 gram kidneybønner
  • 140 gram tomatkoncentrat
  • 2 spsk rødvinseddike
  • 3 friske røde chili frugter
  • 1 tsk chilipulver
  • 2 tsk spidskommen
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk peber
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk oregano
  • 3 dl vand
  • 1 oksekøds boulionterning

Fremgangsmåde

  1. Skyl bønnerne
  2. Kog bønnerne i ca. 30 minutter til de bliver møre. Brug vand der lige dækker bønnerne i gryden.
  3. Pil og hak løget
  4. Hak den friske chili uden kerner (de skal fjernes inden)
  5. Varm en gryde op til middelvarme og tilsæt olie samt rødvinseddike
  6. Svits løget til det er gennemsigtigt – ikke brunt.
  7. Svits kødet
  8. Tilsæt den friske chili
  9. Oplæs bouillonterningen i vandet i en kasserolle under svag varme.
  10. Tilsæt bouillonen til gryderetten
  11. Tilsæt de resterende ingredienser
  12. Efter 30 minutter hældes vandet fra bønnerne og de kommes i gryden
  13. Lad det simre i 5 minutter og server straks
  14. På billedet er retten lavet med ris

Signe kravler…næsten

søndag, 6. september 2009 | Skrevet af Lene

Eller kravler er nok så meget sagt. Efter at have været i bad i går eftermiddag, møffede Signe rundt på gulvet ovenpå ude at have tøj på. Det gør hun tit, så jeg tænkte ikke så meget over det. Hun rejste sig også op på alle 4, som hun også tit gør og så falder hun normalt ned igen med det samme. Men i går lykkedes det hende at kravle to skridt, inden hun faldt ned igen. Jeg var bare så stolt af hende og hun forstod slet ikke, hvorfor jeg blev så glad og hoppede rundt. Hun gjorde jo ikke noget specielt. For mig var det dog meget specielt og jeg ringede straks til Dann og fortalte den store nyhed.

Efter at hun fik tøj på i går, har hun dog ikke vist nogen som helst tegn på, at hun nu har fået fat i, hvordan eller hvorfor man skal kravle. Og hun møffer rundt på maven, som hun normalt gør. Så det øjeblik i går, er åbenbart væk igen. Men sikke da stolt man kan nå at blive over så lidt.

/Lene

Specialet er afleveret :-)

onsdag, 2. september 2009 | Skrevet af Lene

I går 1. september havde jeg afleveringsfrist for mit speciale. To gange har jeg fået fristen udskudt pga. barsel, men denne gang skulle det afleveres, for ellers ville jeg bruge et eksamensforsøg og skulle arbejde med en lidt omformuleret titel i 3 mdr, uden SU, som jeg forlængst er løbet tør for.

Så afleveres skulle specialet. Den sidste uge knoklede jeg for at få det færdigt. Jeg sad hver dag og rettede specialet, indtil Signe skulle hentes i DP. Så blev jeg nødt til at slutte med at arbejde den dag, for så skulle jeg tage mig af søde dejlige Signe. Når hun så sov, kunne jeg lave lidt, men det var sjældent jeg havde energi til det efter en lang dag. Lørdag fik jeg også arbejdet lidt og søndag skulle opgaven være færdig. Jeg havde nemlig en ambition om, at specialet skulle afleveres mandag, så jeg havde ekstra tid, hvis noget gik galt.

Det lykkedes at blive færdig med det hele søndag aften. Det blev sent, for jeg fandt en fejl på forsiden i sidste sekund. Mandag skulle det hele printes, limes sammen og afleveres. Mandag kl. 12.45 stod jeg på ekspeditionskontoret på jura og afleverede mit speciale. Det var faktisk en lidt flad fornemmelse at aflevere. Alt det arbejde for bare at skulle lægge 3 eksemplarer på disken og gå igen… Det er ufatteligt, at man ikke får en bekræftelse på, at man afleverer sit speciale, men bare må regne med, at kontoret har styr på tingene. Lidt tankevækkende når det foregår på et jurastudie…

Men specialet blev afleveret og jeg kunne tage hjem og slappe af. Jeg var glad og lettet. Nu lykkedes det endeligt.

I går tirsdag fik jeg lov til at lave lige det, jeg ville, når jeg ville, uden at have dårlig samvittighed over alt det, jeg burde lave. Fedt. Jeg brugte en del af tiden på at sove, for jeg er blevet lidt syg. Sikkert en efterreaktion på stresset i den sidste tid. Om aftenen tog Dann og jeg i byen og hyggede med nogle venner, inden Signe skulle hjem i seng. Så alt i alt en god dag, som ikke blev stresset fordi jeg skulle aflevere mit speciale den dag.

Faktisk havde jeg det rigtig godt med, at have afleveret dagen før, for jeg ville nødig have, at afleveringsdagen var den samme, som min fars dødsdag. Det er svært at forklare, hvorfor jeg havde/har det sådan. Men jeg havde ikke lyst til at aflevere mit speciale på 3-års dagen for min fars død. Mærkeligt og heldigvis lykkedes det at aflevere dagen før.

Og jeg havde faktisk en god dag i går. Jeg savner min far og mangler ham i rigtig mange ting og ville gerne have hørt ham sige, at det var godt gået, at jeg endelig fik afleveret. Og jeg ville rigtig gerne have, at han skulle se mig blive færdig med mit studie. Men sådan skulle det ikke gå. Og det har jeg det ok med i dag. Jeg har accepteret, at han er borte. Jeg har indset, at jeg kan have det godt, selvom han ikke er her mere. Det er som det skal være. Men selvfølgelig vil jeg savne ham resten af livet.

Nu skal jeg vente på karakteren for specialet. Det kan tage op til 2 mdr. Det er lidt svært at vente, men jeg må prøve at tage det roligt. Det går jo ikke hurtigere af, at jeg stresser over det. Jeg skal ikke op og forsvare specialet. Det er både godt og skidt. Godt fordi jeg nu er færdig og skidt fordi jeg ikke kan komme til at forklare, hvis der er noget, jeg har misforstået fuldstændigt.

/Lene