Månedsarkiv: august 2009

Signe spiser rugbrød

Det virker som i går Signe første gang fik mad med en ske, for slet ikke at tale om, da hun første gang forsøgte at spise selv. Et bevis på, at udviklingen går hurtigt hos hende kan ses i nedenstående video der viser, hvordan Signe i sidste weekend ikke kun begyndte at gå (med meget hjælp), men også begyndte at spise rugbrød selv.

Indtil for nylig gav vi hende de enkelte stykker i munden, men den tid er (hovedsageligt) slut. Nu skal vi bare stille det foran hende, så har hun helt styr på, hvad man skal gøre af maden… den skal jo spises. Vi har også prøvet det med pastaskruer og brød – begge dele med held.

Signe er endnu ikke begyndt at spise med ske selv, ligesom hun stadig får hjælp, når hun er tørstig. Heldigvis er det nemt at se, når hun gerne vil have noget at drikke, eller når hun skal have lidt mere mad. Hun åbner munden, slår lidt i bordet eller rækker ud efter det, hun gerne vil have. Hvor er det altså fantastisk, at vi ikke længere skal gætte os til hvad Signe gerne vil, men i stedet kan få besked fra hende selv, om hun skal have en bid mere eller om hun er mæt.

Det er med et blevet meget nemmere at give Signe mad, da hun nu er meget mere med. Og når vi er ved mad, så er hun i løbet af de sidste 3-4 uger begyndt at spise det samme til aften som vi får, ligesom hun også spiser på samme tid som os andre. Det er hyggeligt, at vi har fået vores eget lille spise-ritual herhjemme.

/Dann

Signe går med hjælp

Signe kan, som vi tidligere har skrevet, bevæge sig, men endnu ikke kravle. Hun øver sig rigtig meget i at kravle, men det er som om benene ikke rigtigt vil samarbejde. Der er kommet rytme i hendes bevægelser, så når hun “kravler” er det helt som hun skal, hun skal bare holde maven over jorden hele tiden.

Selvom man ikke kan kravle, så kan man jo godt eksperimentere med at gå. Netop det tog Signe initiativ til i forrige weekend. Hun har været vild med at stå op, mens man holder hende i hånden og i den forrige weekend tog hun det første skridt fremad – man skal jo udforske verden lidt! Det blev til en lidt længere tur (hvor hun fik en del hjælp til at holde balancen). Turen kan ses i nedenstående video. I dag “går” hun meget mere selvsikkert og holder meget bedre sin balance.

Vi tror, at der går lang tid inden hun begynder at gå rigtigt, men i går begyndte hun at “gå” lidt rundt ved at støtte sig til stuebordet og sofaen. Hun væltede naturligvis et par gange, men skulle straks prøve igen. I øjeblikket er det bedste man kan at stå op eller endnu bedre at gå. Man kan se, hvordan hun både synes det er sjovt og samtidig er pavestolt. Måske fordi hendes forældre har travlt med at rose hende 🙂

Det er utroligt, hvor hurtigt hun udvikler sig. En kliche som nok kan bekræftes af alle forældre. Man ville ønske at tiden gik lidt langsommere, så man kan nyde det enkelte udviklingstrin til fulde, så man kan nyde hvordan barnet ser på livet og sin verden. “Desværre” har barnet andre planer. Der er nye ting der skal læres, en verden der skal udforskes og nogle forældre der skal imiteres. Det går stærkt, men hvor er det fantastisk at være vidne til.

/Lene & Dann

Wii

WiiEfter at have snakket om det i et par år, så besluttede vi os i torsdags for at købe en Wii.  Det har taget en del tid for os at afgøre, om vi skulle have den. Spørgsmålene har været mange: bliver vi nu ikke hurtigt træt af den, får vi noget for pengene, som er bedre end alt det andet vi kan købe, skal vi ikke afdrage på huslånet i stedet? Det er kun et par af de spørgsmål vi har snakket om inden vi besluttede os for at købe den. Faktisk brugte vi længere tid i Bilka på at snakke om for og imod end vi for alvor gjorde på at blive enige om, at vi ville købe vores hus.

Det der gjorde udslaget for mig var da jeg prøvede MarioKart hos nogle venner for lidt tid siden. Det var sjovt – noget der kunne være sjovt at spille derhjemme for at koble af i stedet for at se fjernsyn eller film. For Lenes vedkommende tror jeg mest det var Tennis, der gjorde udslaget.

Under alle omstændigheder tog vi i Bilka i torsdags og købte:

  • Wii maskinen
  • Wii Play spillet med en ekstra Wii Remote
  • Mario Kart spillet med et tilhørende rat
  • En oplader til Wii Remote så de kan stå og lade op når vi ikke bruger dem
  • En pakke med tilbehør til Wii Remote så som et baseball bat og lignede

Det mente vi var dækkende til, hvad vi lige havde brug for på den korte bane. For mig var det vigtigste at købe Mario Kart og for Lene tilbehøret. Opladeren havde vi indirekte fået anbefalet, da et par venner havde fortalt at den brugte mange batterier…. og det er jeg både for nærig og for doven til hele tiden at skulle købe og skifte.

Wii Play er blevet prøvet én gang, Wii Sports (der følger med maskinen) har vi prøvet et par gange, men har ikke været igennem alle sportsgrenene. MarioKart derimod er et kæmpe hit. Både for mig, og måske lidt overraskende, også for Lene. Når Wii’en bliver tændt, så er det uden tvivl MarioKart, der startes op. Heldigvis har vi to købt to rat, så skal vi køre mod hinanden kan vi det.

Lene er ved at være en habil spiller i MarioKart på de nemme baner, mens jeg konsekvent får bank på alt over de nemmeste baner (50 CC). Men sjovt er det, og hvor er det fedt, at der er forskellige sværhedsgrader, en masse baner, forskellige biler og motorcykler og forskellige figurer, man kan køre som. Det, kombineret med muligheden for at spille online gør, at jeg ikke tror vi begynder at synes, at det er kedeligt det første lange stykke tid. Indtil nu trækker det i hvert tilfælde meget. Er der nogen der vil tage et spil over nettet, så siger I bare til.

Tænk sig at vi har fået en maskine, hvis eneste formål er at spille spil. Det er mange år siden, jeg sidst har spillet computer (med undtagelse af det årlige spil Civilization). Når det skal være sjovt, så skal det være simpelt og klassisk. Derfor er Wii’en for mig det helt rigtige valg. Nu har vi den, og nu skal den bruges. Det bliver spændende om det lille hjem kan holde husfreden, når vi skal afgøre, hvad der skal spilles og hvem der skal spille.

Let the games begin!

/Dann

Tomatsuppe med nudler

Tomatsuppe med nudlerLene har altid været ret glad for tomatsuppe. Derfor laver vi fra tid til anden noget tomatsuppe, som vi spiser med nudler. Vi plejer at købe noget fra Knorr, som vi så pifter lidt op. Sidste gang vi gjorde det blev jeg enig med mig selv om, at det da ikke kunne være så svært at lave en varm tomatsuppe, så som sagt så gjort. Ingredienserne blev købt og suppen lavet. Lene, der er husets overdommer, når det kommer til tomatsuppe uden chili, kunne god lide den, så den må være godkendt. Det er altid et godt tegn, når man får besked på at lave det igen en anden gang.

Opskriften er måske en smule overkompliceret – jeg er sikker på at man kan fjerne en del af ingredienserne uden at tage alt for meget af smagen. Det vil jeg prøve næste gang, og hvis det bliver bedre, kommer der en kommentar her på siden.

vh

Dann

Ingredienser

  • 2 ds (800 gram) flåede tomater
  • 1 løg
  • 140 gram koncentreret tomat
  • 300 ml mælk
  • 2 fed hvidløg
  • 2 spsk olie
  • 1 grøntsagsbouilion
  • 1 spsk oregano
  • 1 tsk rosmarin
  • 1 tsk estragon
  • ½ tsk paprika
  • 1 tsk peber
  • 1 tsk salt
  • 1/3 rød peber
  • 2 dl suppenudler

Fremgangsmåde

  1. Blend tomaterne så der stadig er lidt “klumper”
  2. Hak løget meget fint
  3. Hak hvidløget
  4. Svits hvidløg og løg i olien til de er gennemsigtige.
  5. Skru ned for varmen og tilsæt de blendede tomater og rør godt rundt
  6. Tilsæt tomat pure og bouillon. Rør godt rundt indtil bouillonterningen er opløst
  7. Tilsæt de øvrige krydderier og rør rundt
  8. Hak den røde peber fint og tilsæt den suppen
  9. Få suppen i kog og lad den herefter simre i 15-20 minutter
  10. Tilsæt suppenudlerne og lad suppen koge/simre i yderligere 10 minutter
  11. Suppen er nu klar til at blive serveret.
  12. Server suppen i en dyb tallerken eller en portionsskål
  13. Drys lidt basilikum over den hvis du vil pynte den lidt
  14. Velbekomme