Ja dette indlæg burde være skrevet for længe siden, men tiden er bare forsvundet alt for hurtigt.
Tirsdag den 9. juni sad jeg oppe på uni og lavede opgave. Dann skulle til tandlæge og tog Signe med, for han havde ikke lige andre muligheder. Da de er kommet hjem igen, begynder Dann at brokke sig lidt over, at han ikke har det så godt. Samtidig pyldrer Signe og han kan ikke overskue det. Det ender med, at jeg tager hjem.
Hjemme finder jeg to syge personer. Den ene mere syg end den anden. Begge med feber. Dann ligger på sofaen og klynker og Signe vil bare være oppe ved en og græder hver gang, man ligger hende fra sig. Det var rigtig synd for de to, men mest for Signe, som jo ikke kan fortælle, hvordan hun har det og hvor det gør ondt m.m. Jeg føler mig ikke helt på toppen selv, så det var ret svært at være der for to syge personer.
Omkring klokken 20 får vi lagt Signe i seng og går selv i seng kort tid efter. Det bliver dog ikke til søvn, for Signe vågner og er rigtig ked af det. Hun vil ikke ligge i sin seng og græder bare hele tiden. Vi prøver at tage hende med ind i seng, men det hjælper heller ikke. Hun er bare ked af det og vi er begge trætte og har bare lyst til, at hun falder i søvn, så vi også selv kan sove. Om natten tager jeg hendes temperatur og den viser 39,1. Vi bliver enige om at ringe til vagtlægen, som bare siger, at vi kan give hende en panodil og så se, hvad der sker.
Signe får panodilen og virker til at få det lidt bedre. Hun får lov til at ligge i vores seng. Klokken 4 lykkedes det hende endelig at falde til ro og få sovet lidt. Desværre bliver hun vækket klokken 6, da vækkeuret ringer. Onsdag skulle jeg have været i mødregruppe med Signe og Dann skulle til Randers med bilen, så den kunne blive efterset. Det ender dog med, at jeg tager til Randers med bilen og Dann bliver hjemme og passer på en meget klynkende Signe. Hun får heldigvis sovet lidt i barnevognen og Dann får også sovet lidt. Jeg kunne næsten ikke hænge sammen, for jeg havde kun fået 3 timers søvn, så jeg er simpelthen så træt. Jeg sidder og venter på bilen i Randers og da den er færdig, skynder jeg mig hjem.
Desværre kan jeg ikke få lov til at sove, for der kommer en mand fra G4S og installerer vores nye alarm. Han går dog klokken 2 og så kan vi alle sove. Det passer heldigvis med, at Signe også skal have en lur i barnevognen.
Om aftenen skulle vi have været i Saksild til min mors fødselsdag, men det bliver aflyst og dagen efter kommer min mor og spiser sammen med os og hygger.
Fredag går jeg så selv ned med flaget og må ligge mig en hel dag, mens Dann og Signe tager hen til Danns forældre. Jeg er så stadig forkølet og det er Signe også lidt.
I sidste uge havde Signe en nat, hvor hun var rigtig ked af det. Hun havde så meget snot i hovedet, at det gjorde ondt, når hun lå ned. Det var rigtig synd for hende og hun sov ikke så godt den nat. Hun fik sovet fra 1 til 4.30 og så kom hun ind i vores seng og sov en time fra 5 til 6. Til gengæld tog hun så 4 timer i barnevognen om formiddagen.
Det er altså ikke sjovt, når dele af familien eller hele familien er syg. Når Dann eller jeg er syge, kan vi ikke bare ligge os til at sove en hel dag, for der er altså en lille pige, som skal passe, plejes og underholdes. Det kan være ret så hårdt. Det er også uhyggeligt svært, når Signe fejler noget, for vi vil så gerne hjælpe hende, men kan gøre meget lidt.
/Lene
