Børnehave til Signe

26. juni 2009 | Skrevet af Lene & Dann

Vi har i dag skrevet Signe op på venteliste til to børnehaver i Hørning. Det er lidt mærkeligt at skrive hende op til børnehave allerede inden hun er startet på fuld tid i dagpleje, men det er åbenbart sådan, det skal gøres…. måske vi også snart skal skrive hende op til en skole 🙂

Det var dagplejepædagogen der anbefalede os, at vi allerede nu skulle skrive Signe op på venteliste. Vi tror det har noget at gøre med, at der er snak om at lave en “storbørnehave” i Hørning. Jo før man skriver sit barn op til børnehave, jo før ved de hvad de skal planlægge med til om et par år.

Vi har skrevet Signe op til to forskellige børnehaver:  Børnehuset Livstræet, Nørre Alles Børnehave. Det er lidt svært at vurdere, hvornår man skal angive “behovsdatoen” (startdatoen) da vi jo ikke ved, hvordan Signe udvikler sig. Derfor valgte vi at sige den 1. november 2011 – dvs. i starten af den måned, hvor hun bliver 3 år.

Valget af børnehaver var lidt svært, men vi valgte dem der så gode ud og som prioriterede at børnene får nogle ude aktiviteter. Den ene tæt på at være en skovbørnehave. Derudover skulle de være placeret, så de var til at komme til – også på gåben.

Hvorvidt Signe kommer til at gå i dem, vi har valgt, er uklart. Måske bliver det en helt tredje, eller måske bliver alle børnehaverne i Hørning slået sammen til en stor børnehave.

Under alle omstændigheder, så må vi konstatere at Signe hurtigt bliver stor. 7 måneder gammel og hun er startet i dagpleje og er nu skrevet op til børnehave.

/Lene & Dann

Der er lukket for kommentarer.