Hvidløgsmayonnaise

19. maj 2009 | Skrevet af Dann

HvidløgsmayonnaiseLene er ret glad for mayonnaise, så jeg tænkte at vi da skulle have vores egen med lidt hvidløg i. Formålet var at lave noget andet dip til lidt brød end den tapanade med tomat og hvidløg vi havde stående.

Som sagt så gjort. Personligt er jeg ikke meget for mayonnaise, og derfor heller ikke for denne opskrift, men Lene mente at det smagte godt og at jeg gerne måtte lave det igen.

/Dann

Ingredienser

  • 1 tsk sennep
  • 1 knivspids cayennepeber
  • 1 tsk salt
  • 1 spsk citronsaft
  • 2 æggeblommer
  • 1 fed hvidløb
  • 1 dl olivenolie (evt mere hvis man synes)
  • 1 dl rapsolie

Fremgangsmåde

  1. Pres hvidløgene ud i en morter, og stød hvidløget sammen med 1 tsk olivenolie indtil det hele er en våd hvid masse
  2. Tilsæt op til 4 spsk olie lidt ad gangen mens mortern bruges og konsistensen holdes
  3. Tilsæt de yderligere ingredienser med undtagelse af olien og stød det sammen. Tilføj evt lidt olie, hvis konsistensen kræver det
  4. Flyt det til en skål og tilsæt æggeblommerne mens der røres kraftigt rundt med et piskeris eller en maskine
  5. Tilsæt meget lidt olie ad gangen under kraftig piskning
  6. Når olien er færdig med at komme i er hvidløgsmayonnaisen færdig

2 kommentarer til “Hvidløgsmayonnaise”

  1. Lene & Dann Bleeker Pedersen » Blogarkiv » Friturestegt (manchego)ost siger:

    […] man gøre noget anderledes med opskriften, så kunne man overveje lidt stødt hvidløg (som til hvidløgsmayonnaise) blandet i æggene som de vendes […]

  2. Lene & Dann Bleeker Pedersen » Blogarkiv » Bearnaise med hasselbagte kartofler og bøf siger:

    […] skal serveres lunken og som bygger på samme metode som en mayonnaise. Da jeg tidligere har haft held med at lave mayonnaise, så skulle jeg da også prøve at lave bearnaise til […]