Aftensmad af det vi lige havde

Dagens ret: Hvad vi lige havdeDen 30. april skulle vi have noget varm mad om aftenen, men jeg havde ikke haft tid til at købe ind, og der var ikke mange ting i køleskabet. Det betød, at er måtte tænkes lidt og det endte med den ret, der kan ses på billedet.

Det smagte rigtig godt, selvom sammensætningen måske var lidt for improviseret. Salaten, gulerødder og brød var lidt sommeragtig, mens kødet i flødesauce var lidt for “tungt” til den dag.

Retten bestod af okseinderlår i flødesauce, brød, gulerødder og en hurtig salagt af agurker og peber. Det smagte rigtig godt  på trods af, at sammensætningen måske ikke var perfekt.

Gulerødderne skrælles og skæres i skiver og små stave. Stavene steges evt. kort på en pande i meget lidt olie.

/Dann

Ingredienser til købet

  • Kød i strimler eller steaks
  • 1 spsk provencal krydderi (eller timian)
  • 2 spsk olie
  • ½ tsk salt
  • ½ tsk peber
  • 1½ dl fløde

Fremgangsmåde til kødet

  1. Skær kødet i stykker
  2. Svits kødet hurtigt på panden i lidt olie
  3. Tilsæt provencal krydderiet
  4. Tilsæt salt og peber
  5. Skru ned på svag varme og tilsæt fløden på panden
  6. Server straks fra panden med saucen. Bemærk at der er meget lidt ekstra sauce da det hænger fast på kødet.

Salat med agurk og peberIngredienser til salat

  • 1 agurk
  • 1 rød peber
  • ½ dl olie
  • 1 hvidløb
  • 1/4 dl eddike
  • ½ tsk salt
  • 1/2 tsk timian

Fremgangsmåde til salat

  1. Skær agurk og peber i små tern (ca 3-4 mm). Salaten smager rigtig godt, og det kan anbefales at tilføje andre lignende ingredienser: rødløg, andre pebertyper, tomat, etc.
  2. Kom det i en skål
  3. Pres hvidløget og bland det med olie, eddike, salg og timian
  4. Lad dressingen trække i en halv times tid
  5. Bland med salaten og server straks

Snoet brød i flere farverIngredienser brød

  • 2 x 1/2 dl olie
  • 2 x 4 dl hvedemel
  • 2 x 25 gram gær
  • 2 x 1½ dl mælk
  • 2 x 1 tsk salt
  • 2 tsk karry
  • 3 spsk tomatpasta

Fremgangsmåde brød

  1. Brødet skal laves i to skåle. I begge skåle blandes hvedemel og salt
  2. I den ene blandes karry også i
  3. Varm mælken op til den er lunken og bland gæren og olien i
  4. Hæld halvdelen af mælken i den skål med karry
  5. Tilsæt tomatpasta til mælken og bland det sammen
  6. Hæld blandingen i den anden skål
  7. Ælt indholdet sammen i hver sin skål
  8. Lad dejen hæve i 15 minutter
  9. Rul dejen ud til 2 ruller (en pr. skål)
  10. Rul rullerne rundt om hinanden, og placer dem på en bageplade
  11. Lad det hæve i mindst 15 minutter
  12. Bag i 20 minutter ved 200 grader. Ovnen skal dog være varmet op til 250 grader når brødene kommes i, herefter skrues ned. Kom også gerne lidt vand med i bagningen i ovnen.

One thought on “Aftensmad af det vi lige havde

Der er lukket for kommentarer.