Arkiv for marts 2009

Fødselsdag

mandag, 30. marts 2009 | Skrevet af Dann

I dag er det min fødselsdag. Hele 29 år kan det blive til. Jeg ved ikke præcist hvad dagen bringer, men jeg ved at jeg skal tilbringe den sammen med min lille familie, og det glæder jeg mig meget til.

Det bliver min første fødselsdag som far. Det er en mærkelige fornemmelse. Typisk når jeg holder fødselsdag så kommer jeg selv i centrum for mit eget liv, men i år er det anderledes. I år er det familien der er i centrum. Derfor har vi også planlagt at bruge dagen sammen. Jeg glæder mig til i dag.

De sidste 10 år af mit liv har jeg altid været den yngste. Jeg er den yngste blandt mine kollegaer, jeg var den yngste da jeg læste HD, jeg er den yngste på forskellige kurser, osv osv.. Jeg kan mærke at det er ved at vende. Efterhånden som jeg nærmer mig de 30 (som der jo kun er 12 måneder til), ja så kan jeg se at jeg ikke længere er den yngste. Jeg er nu på samme alder som de andre jeg mødes med i de fleste sammenhænge. Det skal jeg vende mig til, men jeg udskyder det et år. Jeg udskyder det indtil jeg udskifter det mest betydende ciffer i min alder.

/Dann

Signes barnedåb

søndag, 29. marts 2009 | Skrevet af Lene & Dann

Søndag den 8. februar var en stor dag for os. Det var den dag Signe skulle døbes. Det var en rigtig god dag, men mere om det senere.

Dåben foregik i Viby Kirke, og det var ret vigtigt for os. Det er nemlig den kirke, vi blev gift i. Det er også den kirke som Danns forældre blev gift i. Det er også den kirke som Danns farmor og farfar blev gift i. Det er altså det tætteste vi kommer på en familiekirke.

Inden vi flyttede til Østergårds Alle i Hørning boede vi i sognet for Viby kirke, hvorfor det også var der vi blev gift. Det var derfor helt naturligt for os at bede om lov til at få Signe døbt i den samme kirke. Det blev faktisk undersøgt inden vi skrev under på købsaftalen. Desværre kunne det ikke blive den samme præst som viede os, da de datoer hvor han stod for gudstjenesterne ikke passede med nogle familiemedlemmer. Det gjorde dog bestemt ikke noget, da vi havde en rigtig god præst.

Dåben

I kirken var der tre børn der skulle døbes den samme dag, og da vi var dem der fik skrevet Signe op sidst, ja så var det Signe, der skulle døbes til sidst. Viby Kirke har en rigtig god tradition hvor forældrene (med det barn der skal døbes) går ind efter præsten, når gudstjenesten starter. Det føles lidt ligesom ens eget bryllup, hvor bruden også går op ad kirkegulvet. Sammen gik vi op i kirkeskibet, hvor der var reserveret plads til os. Her sadvi indtil det var tid til at Signe skulle døbes. Desværre sad vi lige op ad en radiator, så der var ret varmt. Noget Signe mærkede og blev derfor lidt utilfreds. Det forsvandt dog, da hun skal døbes da døbefonden var lidt længere væk fra radiatoren end vores pladser.

Til selve dåben var det Dann, der holdte Signe. Det var en rigtig stolt far, der bar hende til døbefonden. Efter selve dåbsritualet har Viby Kirke en anden god tradition. Der bliver tændt et lys for barnet. Lene tændte lyset og satte det i en lysestage, så det kunne lyse gennem resten af gudstjenesten.

Signes faddere er vores søskende, dvs.: Christian, Kenneth og Marianne. De stod sammen med os oppe ved døbefonden, da Signe blev døbt.

Efter dåben gik vi fra kirkeskibet og ned bagerst i kirken, hvor der var reserveret plads til os. Her var der ikke varmt og det var tæt på udgangen, så vi nemt kunne gå ud hvis vi havde behov for det. Det havde vi heldigvis ikke. Signe sov fra resten af gudstjenesten. Kirken gav os den første dåbsgave, som foruden dåbsattesten var en børnebibel, som vi glæder os til at læse for Signe.

Signe blev døbt i en dåbskjole, hæklet af Lenes mormor, som både Christian, Marianne (Lenes søskende) og Lene er døbt i og nu også Silke og Signe.  Signe blev også døbt iført et dagmarkors, som hun lånte af sin mormor.

Gudstjenesten forløb helt som den skulle og kirken gjorde det virkelig godt!

Brunch

Selvom vi valgte kun at have familie (inkl. 3 fra Holland) og et par meget nære venner med til en efterfølgende brunch så kunne vi hurtigt se, at vi ikke kunne være derhjemme. Vi brugte et par uger på at kigge os omkring, men endte til sidst med at vælge Hørning Kro. Dels havde vi hørt mange gode ting om dem og dels lå det rigtig tæt på vores hus, så hvis vi efter brunch skulle fortsætte med noget kaffe hjemme hos os, så var det nemt at gøre.

Det blev aldrig aktuelt at tage hjem til os efterfølgende, idet vi fik lov til at være på Hørning Kro så længe som vi havde behov for. Der var rigeligt med mad og drikke.

Efter brunch fik Signe en masse gode gaver. Nogle som hun allerede bruger og nogen som hun med sikkerhed kommer til at bruge i årene der kommer (så som smykker). Vi er meget taknemmelige for alle de fine gaver, som Signe fik.

Vi havde desværre glemt vores gæstebog til dåben, men hvis der er nogen der har lyst til at skrive lidt virtuelt i den, så skriv en kommentar her på siden og vi printer det ud og giver det til Signe, når hun bliver gammel nok.

Billeder

Dette indlæg skulle egentligt have været lavet for længe siden, men vi har ikke haft tid til at behandle billederne. Det har vi langt om længe fået, så nu har de været gennem hele møllen med overskrifter, placering på kort, etc.. Billederne kan ses her på hjemmesiden under billeder eller i nedenstående lille slideshow.

Tak til alle gæsterne for de fine gaver og det gode humør. Vi havde alle tre en uforglemmelig dag. Det betød meget for os, at I ville dele dagen med os.

/Lene & Dann

Signe Bleeker Pedersen blev døbt den 8 februar 2009 i Viby Kirke.

Bilen har kørt 100.000 km

søndag, 29. marts 2009 | Skrevet af Dann

Bilen har kørt 99.999 km 

Da jeg blev 18 fik jeg min første bil. En gammel Citroën AX. Alle der kendte mig dengang vil have en eller anden historie om bilen der i bedste fald kun kunne køres af mig. En bil som jeg har været rigtig glad for. Bilen var billig i drift, men havde en del besøg på værkestedet, som ældre biler selvfølgelig har. Da indkaldelsen til syn kom i starten af 2005 var det efter et besøg på værkstedet en kendsgerning: bilen skulle skrottes. Det ville simpelthen blive alt for dyrt at få igennem syn.

Derfor afleverede vi det hvide lyn den 27 februar 2005. Jeg var fast besluttet på at vi ikke behøvede en bil lige med det samme. Vi boede på Byvangs Alle og jeg kunne sagtens tage bussen til og fra arbejde. Det var nok mest Lene der savnede en bil på det tidspunkt.

Da jeg startede på cand.merc havde jeg et par fag, hvor jeg skulle møde op på skolen, hvis jeg skulle have en chance for at bestå (IT-retlige problemer og Adfærdsvidenskabelig metode). Det betød at der blev brugt lang tid på bustransport mellem skole og arbejde, og jeg fik lidt dårlig samvittighed over den tid jeg brugte i bussen, som jeg jo kunne bruge på arbejde. Det betød helt sikkert at jeg var mere til at snakke med end jeg havde været hidtil.

Derfor endte det med at vi i slutningen af august og starten af september i 2005 prøvede en masse biler. Vi var heldigvis enige om at vi skulle have en lille bil, selvom vi også prøvede nogle større af slagsen. Udover en lille bil, så var det vigtigt for mig at der var airconditionning i bilen. Det var/er vigtigt for mig ikke at svede i bilen på en varm sommerdag, specielt når jeg sidder 6 timer i bilen i bagende solskind med jakkesæt på (på vej til og fra København).

Valget faldt på en Nissan Micra som vi købte den 23. september 2005. Siden da har vi aldrig haft problemer med bilen. Den har opført sig helt som den skal.  Vi har været glade for det valg.

Hvad har så fået mig til at tænke tilbage på bilens historie? Jo, her forleden dag (18. marts) rundede odometeret 100.000 km på en tur på vej til København. Vi håber at bilen kan klare meget mere. Det er planen at beholde den indtil den bliver så dyr i værkstedsregninger, at det ikke kan betale sig (eller hvis der på et tidspunkt kommer endnu et barn i familien, så kan det være at vi får lidt pladsproblemer).

/Dann

Bilen har kørt 100.000 km

Signe 4 mdr.

tirsdag, 17. marts 2009 | Skrevet af Lene & Dann

I dag er det præcist 4 mdr. siden, at Signe valgte at komme til verden.

Hun er allerede blevet så stor. Torsdag den 5. marts blev hun vejet og målt. Hun vejede 6400 gram og målte 64 cm. Hun har altså fordoblet sit vægt siden hun vejede 3200 gram ved det første lægebesøg, da hun var en uge gammel. Hun er vokset 12 cm. Udviklingen sker så hurtigt, at vi slet ikke kan følge med. Hun er bestemt ikke den passive (søde) lille pige, der blev født den dag i november. Hun kigger årvågent rundt og følger med i alt omkring hende. Hvis hendes far eller jeg går forbi bliver vi også fulgt med øjnene. Hun er også begyndt at se fjernsyn. Det er åbenbart interessant med alle de farver og ting, der sker. 

På legetæppet er hun begyndt at tage virkelig fat i legetøjet. Hun dasker til det og forsøget ihærdigt at putte det i munden. Alt skal i munden for tiden. Og hun bliver frustreret, hvis det ikke lykkedes. Det største hit er nok hendes egne hænder. Hun pludrer glad, hvis hun kan få dem i munden og gnaske på dem. Når de så kommer ud igen er de fuldstændig savlet til. For hun savler også vildt meget for tiden. Hendes savlesmække bliver godt brugt. Hun er også begyndt at pludre vildt meget. Hun ligger og pludrer på legetæppet til sit legetøj. Hun pludrer også til os, men hun kan godt ligge og bare pludre ud i luften. Hun får virkelig brugt sin stemme og vi elsker det. 

Vores lille baby er blevet en stor baby. Nu sover hun jo også inde på sit eget værelse. Vi er spændte på, hvad der kommer til at ske de næste 4 mdr. For de her 4 har været fantastiske. 

/Lene & Dann