På besøg på en byggeplads

8. juni 2008 | Skrevet af Dann

Vi var i går et smut forbi vores nye hus i Magnolia Haven i Hørning.

Det var vores første besøg siden vi gik i gang med at få styr på købsaftalen. Hvis nu det ikke faldt på plads, så ville vi ikke tage derud og blive endnu mere forelsket i huset og området.

Da det nu ser ud til at vi får huset, så valgte vi i går at køre forbi vores nye hus. Huset bliver bygget i et nyt område hvor der i alt skal bygges 200 huse af forskellige slags. Vores 20 huse i Magnolia Haven er de første huse i det område.

Det betyder på den ene side at vi kommer til at bo i en byggeplads i et stykke tid, men på den anden side så bygger de ud fra vores husrække, hvilket betyder at husene omkring os snart er færdige, og så tager de støjen de næste måneder indtil området er bygget færdigt.

Da vi var derude i går, så var de næsten færdige med at bygge vejen hvor vores husk skal ligge på. Det er en vej der er bygget op af en masse små “sten” og altså ikke kedelig asfalt.

Selve huset er ikke kommet så meget længere end sidste gang vi var der, men inventaret er dog dukket op så det nu står inde i huset og er klar til at blive monteret.

En række af de andre huse derude er næsten færdige, så det ser ud til at de tager dem i nummerrækkefølge. Da vi først skal flytte ind 1. august, så er vi på ingen måde bekymret – de skal nok blive færdige til tiden.

Vi tog et par billeder derude, som er lagt ind i den billedesamling vi har fra byggeriet af vores nye hus i Magnolia Haven.

Derudover har vi lagt salgsopstillingen fra Home ved dette indlæg til dem der måtte ønske at se den.

Vi glæder os rigtig meget til at flytte ind.

Hvad mangler vi før det er vores?
Inden vi for alvor kan kalde huset for vores, så mangler vi en bekræftelse fra sælger på at de har accepteret vores accept. Derudover skal vi også lige have finansieringen på plads. Begge dele skulle gerne falde på plads i løbet af juli måned.

/Dann

En kommentar til “På besøg på en byggeplads”

  1. Jan siger:

    Der sker da lidt 🙂